Civica er en af landets største almene boligorganisationer, og vi fylder godt i det fynske landskab.
I det kommende årti skal vi gennemføre byggeprojekter i eksisterende og kommende boligafdelinger for mange milliarder. Derfor søger vi en erfaren og kompetent projektleder, som vil slutte sig til kollegerne i Civicas bygge- og driftsafdeling.
Det vil være dit job at varetage bygherrens rolle og ansvar på nybyggerier og store renoveringsprojekter (helhedsplaner) fra skitse til færdiggørelse. Du er den professionelle og løsningsorienterede tovholder, der igangsætter, koordinerer og gennemfører projekterne i et tæt og tværgående samarbejde med de eksterne rådgivere og egne kolleger, så de bedste løsninger indarbejdes undervejs.
Jan, din kommende projektlederkollega, siger om teamet og jobbet i Civica: "Jeg synes, vi har noget helt unikt sammen. Den fagligt brede sammensætning i teamet betyder, at der altid er en kompetent sparringspartner, og vi er gode til at hjælpe hinanden. Det gode ved at arbejde i Civica er, at man får lov til at følge et projekt hele vejen – fra idé til virkelighed. Den dybe involvering, den store kontaktflade til resten af organisationen og de alsidige arbejdsopgaver gør det både spændende og meningsfuldt. Og så er vi også bare et godt hold socialt – vi får set hinanden uden for arbejdet, også selvom det bare er over en pizza."
Vi tilbyder et spændende job i en organisation med trivsel og udvikling i højsædet. Som Jan siger, er projektlederteamet, du vil indgå i, fagligt bredt funderet, og du vil tage del i teamets fortsatte udvikling, hvor der er et stort fokus på mere bæredygtigt byggeri. Sammen arbejder vi målrettet på at skabe sunde, attraktive boliger til en fornuftig husleje.
I stillingen skal du:Uddannet ingeniør, arkitekt eller bygningskonstruktør med minimum 5 års erfaring - gerne fra rådgiverbranchen, eventuelt suppleret med efteruddannelse. Måske sidder du i en bygherrerådgiverstilling eller projektlederrolle i dag og ønsker at tage næste skridt i din karriere.
Uanset din baggrund, har vi brug for, at du er benhård til økonomistyring og velbevandret i planlægning, processer og nyeste AB- og udbudslovgivning. Det er desuden en fordel, hvis du har erfaring med bæredygtigt byggeri, såsom DGNB-certificeringer.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Anders Berg på tlf.: 63 13 31 62.
Se mere om, hvordan Civica arbejder med bæredygtighed, når vi bygger.
Stillingen er til besættelse hurtigst muligt, så vi holder samtaler løbende. Ansøgningsfrist: 17. august 2025.
Civica er Fyns største almene boligorganisation. Vores 200 medarbejdere arbejder dagligt på at sikre et varieret og attraktivt boligudbud til alle - på tværs af samfundslag - til en rimelig husleje. Vi passer derfor rigtig godt på vores 11.000 boliger, som er fordelt på 130 boligafdelinger på Fyn.
Civica har et særligt fokus på bæredygtighed, både i social, økonomisk og miljømæssig henseende. Det bidrager positivt til den enkelte beboers liv og til at skabe blandede byer og boligområder. Civica vil være med i front, og vi påtager os det ansvar at bidrage til at løfte den almene sektor ind i en bæredygtig fremtid for kommende generationer.
Læs mere om os på civica.dk.