CAD Manager

fuldtid
CAD Manager
  • Bigadan A/S
  • Dronning Sophies Allé 7A, 8660 Skanderborg

Har du mange års erfaring med design- og tegneværktøjer som AutoCad, Inventor og Navisworks, og vil du bruge din faglighed til at præge den grønne omstilling, er du måske den kandidat, vi står og mangler.

Som en del af Bigadans designafdeling vil du bidrage til udvikling af biogasanlæg og teknologier, der omdanner organiske restprodukter til grøn energi. Vi indsamler, bioforgasser og opgraderer organiske restprodukter som gylle og madaffald til værdifulde biogene produkter, herunder CBG til tung transport, flydende biogen CO₂ til fødevareindustrien, gødning og naturligvis grøn gas til gasnettet.

Om jobbet

Som CAD Manager i Bigadan vil du indgå i designteamet og sammen med design manageren sørge for, at projekterne får leveret tegningsmateriale til tiden og i rette kvalitet. I arbejdet ligger der også rutiner i at sørge for review af tegningsmateriale og afstemme løsninger med drifts- og projektafdelingen. Derudover forventes det, at du kan være med til at udvikle tegningskompetencerne hos teamets øvrige designere og sørge for vi er opdaterede på software og metoder.

Du vil være involveret fra projekter starter i projektudviklingen som skitser og ideoplæg, overgår til projektering for til sidst at blive eksekveret og overleveret til Bigadans driftsafdelinger og kunder.

Dine primære arbejdsopgaver vil således være:

  • Ansvar for tegningssoftware i Bigadan
  • Planlægning og udarbejdelse af relevant tegningsmateriale (pre-design og main design)
  • Optegning af rørføring med tilhørende komponenter
  • Engageret i workflow og afholdelse af reviews/projektgranskning
  • Udarbejdelse af slutdokumentation
  • Vedligehold af basic design og standardiserede elementer
  • Træning og instruering af teamets tekniske designere
  • Deltagelse i møder med kunder og underleverandører
  • Erfaringsudveksling på tværs af virksomheden

Arbejdspladsen er på hovedkontoret i Skanderborg. Derudover vil du komme rundt på biogasanlæggene i forbindelse med projektering.

Kvalifikationer

Vi forestiller os, at du har en teknisk baggrund, fx som ingeniør, konstruktør, teknisk designer, med flere års erfaring fra en lignende stilling. Du er rutineret bruger af AutoCad, Inventor og Navisworks, og gerne med kendskab til AutoCad Plant 3D og AutoCad Civil 3D. Erfaring fra proces- eller entreprenørbranchen vil være en fordel, ligesom en håndværksmæssig baggrund kan være et godt fundament.

Som person arbejder du systematisk og kan både bevare overblikket i komplekse projekter og have øje for detaljen. Du er stærk til at strukturere tegneprocesser, har erfaring med at etablere og vedligeholde workflows og kan sikre ensartet kvalitet i teamets arbejde. Samtidig er du en god kommunikator, der kan forklare tekniske detaljer enkelt og være en aktiv sparringspartner for dine kolleger.

Hvad tilbyder vi?

Vi er en virksomhed med en jordnær tilgang til arbejdet. Vi har dybe rødder i den jyske muld, en stærk familiær ånd og hjælper hinanden på tværs af organisationen med hverdagens udfordringer og opgaver. Vi har en lækker og varieret frokostordning og du bliver en del af vores sundhedspakke, som blandt andet inkluderer sundhedsforsikring. Derudover holder vi sociale arrangementer uden for arbejdstiden for at styrke fællesskabet og skabe relationer på tværs af vores arbejdspladser.

Interesseret?

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte design- og forretningsudviklingschef Martin Leegaard Riis på +45 3094 8635. Stillingen ønskes besat hurtigst muligt, og vi gennemgår ansøgninger løbende. Upload derfor din ansøgning og dit CV på https://bigadan.com/jobs.

Om Bigadan:

Bigadan udvikler, konstruerer, driver og ejer end-to-end biogassystemer. Vi arbejder på tværs af alle trin – fra indkøb af biomasse og affaldshåndtering til levering af biogas til gasnettet, CBG og LBG, biogen CO2 og næringsrig biogødning. Vi ser os selv som en væsentlig aktør i den grønne omstilling af fødevaresektoren, industrien og landbruget samt transportsektoren. Vores kerneforretning er at skabe og udvikle cirkulære systemer omkring affaldsstrømme og sikre den bedst mulige bæredygtige løsning på den mest rentable måde, lokalt, nationalt og internationalt.

Bigadan er en af de markedsledende inden for biogasproduktion i Danmark. Vi har opnået denne position gennem fokus på sunde forretningsprincipper, tillid og særlige langvarige samarbejder med forretningspartnere, medarbejdere og andre interessenter. Vi kalder det faktisk for ”The Bigadan Way”.

Vi opererer primært i Danmark, men har bygget anlæg i hele verden og har aktiviteter under udvikling i USA. I 2021 fik vi en investeringsfond med, som i dag ejer 49,9 % af Bigadan Holding.

Vores hensigter er:

  • Førende inden for grøn omstilling af tung transport
    Som biogasproducenter går vi forrest i omstillingen af den tunge transportsektor til gavn for en grønnere og mere bæredygtig verden.
  • Pionerer inden for udnyttelse af udfordrende affaldsstrømme
    Vi tror på potentialet i enhver organisk affaldsstrøm, uanset hvor kompleks den er. Vores mission er at udnytte og aktivere selv de mest udfordrende organiske affaldsstrømme til at skabe bæredygtig energi.
  • Bidrage til et grønnere fodaftryk
    Uanset om det er landbrugs-, industri- eller fødevaresektoren, er vores mål at bidrage til et lavere CO2-aftryk ved at bygge cirkulære bæredygtige systemer til gavn for en fælles fremtid.
  • Fremme lokal grøn omstilling
    Vi er en del af den lokale cirkularitet af affaldsstrømme, energi og næringsstoffer, og forpligter os til at igangsætte og støtte en omstilling til gavn for det omkringliggende samfund.

Log ind