Vil du hjælpe sygemeldte borgere tilbage i arbejde? Barselsvikariat på deltid / evt. studentermedhjælper / fleksjobber.

deltid
Vil du hjælpe sygemeldte borgere tilbage i arbejde? Barselsvikariat på deltid / evt. studentermedhjælper / fleksjobber.
  • Glostrup Kommune
  • 2600 Glostrup

Brænder du for at gøre en forskel for sygemeldte borgere? Vil du være en del af et engageret team, der arbejder målrettet for at skabe resultater? Og ønsker du at udvikle dig i en spændende og udfordrende hverdag? Så er du måske den, vi søger!

Om stillingen

Hver dag arbejder vi for at fastholde og hjælpe sygemeldte borgere tilbage på arbejdsmarkedet. Med din helhedsorienterede og gerne erfarne tilgang vil du være med til at støtte borgere – både på sygedagpenge og i jobafklaringsforløb – i deres vej tilbage til arbejdsmarkedet.

Som koordinerende sagsbehandler bliver du borgernes professionelle sparringspartner i jobcentret, og du vil få ansvar for at sikre progression i deres forløb gennem målrettet og struktureret indsats.

Dine arbejdsopgaver

  • Skabe fremdrift i borgernes forløb med en helhedsorienteret indsats.
  • Afholde opfølgningssamtaler med fokus på løsninger og progression.
  • Vurdere borgernes uarbejdsdygtighed og udarbejde partshøringer og afgørelser.
  • Udarbejde den forberedende del af sager til rehabiliteringsteamet.
  • Behandle og genvurdere klager over afgørelser.
  • Registrere og dokumentere i diverse fagsystemer som Momentum.

Vi søger en kandidat, der:

  • Har erfaring med arbejdet med sygemeldte borgere.
  • Har et skarpt blik for vurdering af arbejdsdygtighed.
  • Måske har en uddannelsesbaggrund som socialrådgiver eller socialformidler.
  • Arbejder aktivt og motiverende med borgerne.
  • Har stærke samarbejdsevner og en igangsættende tilgang til opgaverne.
  • Er rutineret i brugen af IT-systemer og har god datadisciplin.
  • Har stærke kommunikations- og formidlingsevner – både skriftligt og mundtligt.

Derudover forventer vi, at du:

  • Brænder for at gøre en forskel for sygemeldte borgere.
  • Arbejder struktureret, er rummelig og resultatorienteret.
  • Trives i en hverdag, hvor planerne kan ændre sig.
  • Har en professionel tilgang til arbejdet med borgere.
  • Bidrager med godt humør og ser humor som en vigtig del af hverdagen.
  • Har klare værdier og trives i en politisk styret organisation.

Om os

I Glostrup Kommune har vi høje ambitioner og arbejder målrettet på at levere den bedste service til vores borgere. I Center for Arbejdsmarked og Beskæftigelse møder vi borgerne med værdighed og positive forventninger, fordi vi tror på deres potentiale.

Som en del af Job og Arbejdsfastholdelsesenheden (JAE) indgår du i et team på 18 engagerede kolleger, der arbejder med sygedagpengemodtagere, borgere i jobafklaringsforløb og forsikrede ledige. Vi vægter samarbejde, faglig udvikling og arbejdsglæde højt.

Vi tilbyder

  • En spændende og udfordrende hverdag.
  • Dygtige og engagerede kolleger og nærværende ledelse.
  • Fleksibel arbejdstid tilpasset opgaverne.
  • En arbejdsplads med fokus på trivsel og arbejdsmiljø.
  • Et miljø, hvor både medarbejdere og ledelse arbejder for faglig udvikling.
  • Mulighed for løbende opkvalificering via ny læringsportal samt systematisk faglig sparring
  • Kort afstand til Glostrup Station
  • En god kantine og adgang til forskellige personalegoder fx træningsfaciliteter 

Løn og ansættelsesvilkår

Løn forhandles individuelt i henhold til gældende overenskomst HK eller DS og din erfaring.

Ansættelsesforhold
Stillingen er et barselsvikariat på 15-25 timer om ugen i en periode på 8 måneder med start den 1. august. Timetallet fastlægges i dialog med den rette kandidat ud fra ønsker og muligheder.

I ansøgning bedes det oplyses:

  • Hvor mange timer om ugen du ønsker at arbejde
  • Om du søger stillingen som, deltidsmedarbejder, studerende eller som fleksjobber

Vil du vide mere?

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte fagkoordinator Besmire Ajdari på mobil 21319572 eller funktionsleder Dorthe Kjerulf 21520563.

Ansøgningsfrist

Ansøgningsfristen er 10 juni 2025, men vi læser ansøgninger og holder samtaler løbende, så skynd dig at søge jobbet. 

Send din ansøgning og CV via det elektroniske link på kommunens hjemmeside.

Log ind