Forskningsadministrator med fokus på økonomi og Clinical Trial søges til Klinik for Nerve- og Muskelsygdomme

fuldtid
Forskningsadministrator med fokus på økonomi og Clinical Trial søges til Klinik for Nerve- og Muskelsygdomme
  • Rigshospitalet
  • Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
Vi søger en engageret og struktureret Økonomi- og Clinical Trial Administrator til vores Enhed for Forsøgsmedicin (Clinical Trial Unit). Enheden er blandt de førende på verdensplan inden for udvikling og afprøvning af ny medicin til behandling af patienter med muskel- og nervesygdomme – et område i rivende udvikling og vækst.

I rollen som Økonomi- og Clinical Trial Administrator vil du få en central opgave med at sikre den daglige drift af enheden. Fokus vil være på økonomistyring og personaleadministration, som er afgørende for enhedens succes. Dette er en stilling, hvor du virkelig kan gøre en forskel i et dynamisk og specialiseret miljø.

Dine primære opgaver vil være:

  • Økonomistyring: Fakturering for kliniske studier, opfølgning på betalinger, budgettering og sikring af overblik over enhedens økonomi.
  • Personaleadministration: Registrering af ferie og fravær, støtte ved ansættelser, og samarbejde med enhedens chefer om overblik over personaleforhold.
  • Administrative opgaver: Kalenderstyring, rejsebestillinger, håndtering af mødebookinger og forberedelse samt opfølgning på deadlines.
  • Ad hoc-opgaver: Diverse opgaver inden for planlægning og logistik, som sikrer enhedens effektive drift.
Vi forventer, at du:

  • Har erfaring med administrative opgaver i sundhedsvæsenet
  • At du har erfaring med økonomistyring og regnskab.
  • Arbejder selvstændigt, tager ansvar og har struktur i dine opgaver.
  • Har gode IT-kundskaber (især Excel, Word og Outlook) og er hurtig til at lære nye systemer.
  • Er en stærk kommunikator på både dansk og engelsk, skriftligt og mundtligt.
  • Trives i en travl hverdag, hvor der arbejdes med korte deadlines og mange varierende opgaver.
Vi tilbyder:

  • Ansvar for egne opgaver inden for økonomi og personaleadministration.
  • En hverdag i en højt specialiseret og internationalt førende enhed med faglig udvikling og stærkt kollegialt samarbejde.
  • Mulighed for at præge stillingen og fleksible arbejdstider.
  • Et godt arbejdsmiljø med dedikerede kollegaer og støtte i dit arbejde.
Arbejdssted: Rigshospitalet, Klinik for Nerve- og Muskelsygdomme, Enhed for Forsøgsmedicin.
Arbejdstid: 37 timer ugentligt eller efter aftale. Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Ansøgningsfrist: 22. oktober 2025 kl. 09.00. Vi forventer at holde samtaler tirsdag den 28. oktober i uge 44, med tiltrædelse snarest muligt.

For spørgsmål til stillingen kan du kontakte:

  • Nicolai Preisler, tlf. 35 45 94 73
  • John Vissing, tlf. 35 45 25 62
Du kan også læse om afdelingen i vores årsberetning og følge os på Instagram: rh_hjerne_nervesygdomme

Vi glæder os til at høre fra dig!



Dine løn- og ansættelsesvilkår Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der er uddannet i et andet EU/EØS-land end Danmark, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden, opfylde kravet til sprogkompetencer* i dansk. *Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der er uddannet i et andet EU/EØS-land end Danmark, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden have bestået en danskprøve (Danskuddannelse 3, som svarer til 9. klasses afgangseksamen) eller som minimum kunne bestå prøven senest 1 år efter ansættelsen, eller have opnået tilsvarende sprogkompetencer i dansk på anden vis. Danskprøven skal bestås med minimum følgende karakterer: • mundtlig kommunikation med karakteren 10 • læseforståelse med karakteren 7 • skriftlig fremstilling med karakteren 7

Log ind