Vil du gøre en forskel for børn og unge? Bliv en del af BRUS-teamet!

deltid
Vil du gøre en forskel for børn og unge? Bliv en del af BRUS-teamet!
  • RUSmiddelcenter Herning - alkohol
  • Tietgensgade 5C, 7400 Herning
Rusmiddelcenter Herning søger en engageret behandler til projekt BRUS – et tilbud til børn og unge fra familier med rusmiddelproblemer. Stillingen er på 31 timer pr. uge og ledig til besættelse pr. 1. marts 2026. Vi har netop fået ny projektbevilling frem til september 2028, hvor vi forsat forventer positivt tilskud til at fortsætte BRUS.

Hvad er BRUS?
BRUS er et unikt samarbejde mellem 11 midtjyske kommuner. Siden 2016 har BRUS arbejdet for at give børn og unge under 25 år, som vokser op i familier præget af alkohol- eller stofproblemer, en tryg ramme og mulighed for udvikling. Vi tror på relationer, håb og mod til at skabe forandring - og vi har brug for dig til at gøre en forskel!

Din rolle hos os
Som behandler i BRUS bliver du en vigtig del af et lille, dedikeret team i Herning.

Du kommer til at
  • Etablere og drive samtalegrupper for børn og unge.
  • Tilbyde individuelle samtaleforløb og familiesamtaler.
  • Koordinere samarbejdet mellem barnet, familien og øvrige netværk for en helhedsorienteret indsats.
  • Bidrage til tidlig opsporing og forebyggelse.
  • Samarbejde tæt med kollegaer i de øvrige kommuner og deltage i fælles kompetenceudvikling og supervision.

Vi leder efter dig, der
  • Har en relevant bacheloruddannelse gerne med efteruddannelse inden for behandling eller terapi.
  • Har erfaring med samtaler med børn og unge – individuelt og i grupper.
  • Har kendskab til metoder som kognitiv behandling, systemisk familiearbejde og narrative tilgange.
  • Tør tænke kreativt for at opspore og motivere unge til behandling.
  • Har mod på formidling og undervisning.
  • Er interesseret i digitale løsninger som sms-rådgivning, brevkasser og online samtaler.

Hvorfor vælge os?
Hos BRUS får du
  • Fælles kompetenceudvikling, FIT-konsultation og supervision.
  • Sparring med dygtige kollegaer i et stærkt fagligt netværk.
  • En organisation i udvikling, hvor vi løfter i flok.
  • Evidensbaserede metoder og løbende tilpasning til nyeste viden.
  • Netværksseminarer og erfaringsudveksling med 11 kommuner.
  • Mulighed for at præge udviklingen af et vigtigt socialt tilbud.

Praktisk info
Ansøgningsfrist: 4. januar 2026
Samtaler afholdes: 9. januar 2026
Tiltrædelse: snarest eller senest 1. marts 2026
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Har du spørgsmål?
Kontakt
  • Afdelingsleder Heidi Sand Nielsen på telefon 51 18 91 04 eller
  • BRUS-behandler Hanne Kirkegaard på telefon 40 34 10 27

Læs mere på UNGBRUS hjemmeside eller Rusmiddelcenter Hernings hjemmeside

Er du klar til at tage næste skridt? Send din ansøgning – vi glæder os til at høre fra dig!

 

Log ind