Ungeløftsmedarbejder til KUI Indsatser

fuldtid
Ungeløftsmedarbejder til KUI Indsatser
  • Odense Kommune
  • Grønlandsgade 7, 5000 Odense C
Formålet og opgaven som ungeløftsmedarbejder er at rådgive, motivere og støtte den unge i jobsøgning, samarbejde og koordinere med relevante virksomheder, kollegaer og samarbejdspartnere i og uden for kommunen.

KUI Indsatser søger en socialrådgiver til 37 timer pr. uge i en fast stilling med tiltrædelse 1. april 2026. Stillingen er oprettet som led i Ungeløftet, en national indsats for unge mellem 15–25 år, som hverken er i job eller uddannelse. Formålet er at bringe de unge tættere på uddannelse, job og deltagelse i meningsfulde fællesskaber.

Læs mere på vores hjemmeside Ungeløftet.

Om os
KUI (kommunal ungeindsats) er en afdeling under området Uddannelse og Vejledning i Beskæftigelses- og Socialforvaltningen i Odense Kommune. KUI er inddelt i to teams: KUI Indsats og KUI Vejledning.

KUI Indsatser varetager en bred vifte af uddannelses- og jobrettede indsatser for unge, herunder Fokuseret Indsats, uddannelsesmentorer, ungeguides, Vend i Døren, jobkonsulenter, jobrådgivere samt STU. Opgaverne løses af socialfaglige medarbejdere og uddannelsesvejledere.

KUI vejledning varetager alle øvrige vejledningsopgaver efter vejledningsbekendtgørelsen i grundskolerne, herunder specialklasser, 10. klasse, uddannelsespligtig vejledning for 15–17-årige samt uddannelsesvejledning for unge 18–30 år.

Om jobbet
Formålet og opgaven som ungeløftsmedarbejder er at rådgive, motivere og støtte den unge i jobsøgning, samarbejde og koordinere med relevante virksomheder, kollegaer og samarbejdspartnere i og uden for kommunen. Som ungeløftmedarbejder bliver du en del af KUI Indsatser og kommer til at arbejde socialfagligt og jobrettet med unge.

Du vil arbejde tæt sammen med vores opsøgende medarbejder, som fysisk kontakter unge som står uden for job og uddannelse i Odense. Herefter vil du skulle tage over på at lave en plan for job eller uddannelse for den unge i samarbejde med kollegaer.

Dine opgaver vil bl.a. være:
  • Foretage socialfaglige og myndighedsmæssige vurderinger af den unges situation
  • Udarbejde, kvalificere og følge op på indsatser
  • Yde rådgivning til unge – og ved behov deres forældre
  • Arbejde job- og uddannelsesrettet med motivation, afklaring, brobygning og opfølgning
  • Samarbejde med vejledere, jobkonsulenter, behandlere, uddannelsesinstitutioner m.fl.
  • Dokumentere og journalisere i relevante IT-systemer
  • Bidrage til udvikling af KUI’s ungeløftsindsats
Om dig
Vi forventer, at du:
  • Er uddannet socialrådgiver
  • Har indsigt i ungegruppens udfordringer herunder psykiske diagnoser, social kontrol, misbrug, kriminalitet og unges liv på de sociale medier
  • Er stærk i relationsarbejde og arbejder rehabiliterende
  • Er stærk i IT systemer og har erfaring med administrativt og virksomhedsrettet arbejde
  • Arbejder selvstændigt og struktureret
Vi tilbyder
  • Et stærkt fagligt og kollegialt fællesskab
  • En fleksibel og selvstændig hverdag
  • En arbejdsplads i løbende udvikling
  • En mulighed for at gøre en forskel for unge i Odense
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.  

Vil du vide mere?
Kontakt gerne afdelingsleder Lisbeth Østergren på 20 37 27 05.

Det praktiske
Ansøgningsfristen er den 3. februar 2026. Samtalerne afholdes den 18. februar 2026.

Søg stillingen via Odense Kommunes hjemmeside.

Log ind