Vil du gøre en forskel?

fuldtid
Vil du gøre en forskel?
  • Danmarks organisation for selvstændige frisører & kosmetiker (dofk)
  • Dytmærsken 14, 8900 Randers C

Medarbejder til rådgivning og servicering af medlemmer

Er du serviceminded, talstærk og en god formidler? Og vil du være med til at gøre en forskel i hverdagen for en hel branche af selvstændige? Til vores team i Randers søger vi en medarbejder til rådgivning og servicering af vores medlemmer i frisør- og kosmetikerbranchen.

Din rådgivning og service gør en forskel for en hel branche

Dit job vil primært bestå af rådgivning og servicering af vores medlemmer, herunder lønberegning, skriftlig sagsbehandling og opdatering af information til medlemmer og kolleger.

Derudover vil der være forskellige ad hoc-opgaver, som du varetager i samarbejde med dit team. Vi er en lille organisation med 11 ansatte fordelt på København og Randers, så vi hjælper hinanden på tværs af jobtitler for at nå godt i mål og levere den bedste service til vores medlemmer.

Bliv en del af en spændende arbejdsplads med holdånd og højt humør

Hos dofk bliver du en del af en spændende arbejdsplads med en flad struktur, hvor du selv har indflydelse på egne opgaver. Vi lægger stor vægt på trivsel, og at vi har det godt med hinanden. I en travl hverdag holder vi humøret højt og løfter i flok.

Dine kvalifikationer

Du har evt. tidligere arbejdet i en HR-afdeling og har måske erfaring med jura og lønberegning for timelønnede. Derudover ser vi gerne, at du:

-          er serviceminded og har gode kommunikationsevner både skriftligt og mundtligt

-          er struktureret og omhyggelig i dit arbejde

-          har en stærk talforståelse – indgående kendskab til Office-pakken og især Excel er en stor fordel.

Er du vores nye kollega? Sådan ansøger du

Send en ansøgning med dit CV til Connie Mikkelsen på cm@dofk.dk – og gerne snarest muligt, da vi vil holde samtaler løbende.

Jobbet er med tiltrædelse snarest muligt, og angående timer er vi åbne for dialog.

For yderligere oplysninger om jobbet er du velkommen til at kontakte Connie Mikkelsen på tlf. 63 15 74 40.

Om dofk (Danmarks organisation for selvstændige frisører og kosmetikere)

dofk er en brancheorganisation for selvstændige frisører og kosmetikere. Vi har ca. 1800 medlemmer, som vi hver dag servicerer på alle måder i deres drift af salon eller klinik med formålet at sikre dem de bedste vilkår for at drive virksomhed. Samtidig udbyder vi store faglige arrangementer og servicerer vores 25 lokale laug. Vi har hovedsæde i København og et afdelingskontor i Randers.

Log ind