Vi har i økonomiafdelingen i Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø (SGAV) haft en række arbejdsomme år, med en masse spændende opgaver. Det gælder bl.a. understøttelse af trepartsaftalen, ressortændringer, budgetanalyser, udvikling af nyt tilskudsudbetalingssystem samt den løbende drift i en stor og geografisk spredt styrelse. Med udgiftsbevillinger på 13 milliarder kroner og indtægtsbevillinger på 9 milliarder kroner er vi en gigantisk økonomisk institution, og udgør langt størstedelen af Ministeriet for Grøn Treparts samlede økonomi. De mange spændende arbejdsopgaver og vores arbejdsomhed vil fortsætte, men nu er rammerne lagt for vores arbejde ud i årene, og vi har derfor større indsigt i, hvilke og hvor mange kompetencer, vi har brug for i økonomiafdelingen. Har du evner og lyst til at arbejde med stort set alle statslige økonomidiscipliner i en afdeling, der stræber efter at være blandt statens bedste, hvad angår kvalitet, effektivitet og trivsel, så er du et godt bud på ny medarbejder i Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljøs økonomiafdeling i København eller Odense. Opgaver i Økonomi Økonomienheden i Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø varetager stort set alle de økonomi-opgaver, der varetages i en statslig økonomifunktion, hvortil kommer en række andre opgaver af mere "forretningsmæssig faglig", tværgående og politisk karakter. Vi løser bl.a. opgaver inden for følgende fagområder:
- Indtægter: gebyrordninger, indtægtsdækket virksomhed, tilskudsfinansierede aktiviteter mv.
- Budget- og regnskabsopfølgning, både på enheds- og styrelsesniveau, men også på de enkelte til-skudsordninger
- Løbende interne budgetsager i styrelsen
- Kapacitets- og ressourceoptimering i styrelsens værdikæde (produktionsplanlægning/-styring)
- Håndtering af tværgående processer af både økonomisk og mere faglig karakter
- Finanslov, herunder løbende bevillingssager, aktstykker og bevillingsstyring
- Den samlede programøkonomi under EU's fælles landbrugspolitik
- Økonomistyring af it-projekter og it-relaterede udgifter
- Økonomiske analyser ifm. revision af programmet for den nationale overvågning af vandmiljø og natur (NOVANA)
- Processtyring af revision af programmet for den NOVANA, årlige arbejdsprogrammer og mødefora
- Koordinerende tovholderopgaver inden for dele af den forskningsbaserede myndighedsbetjening
Du skal have erfaring eller hurtigt kunne tilegne dig de fornødne kompetencer til at varetage opgaver under et eller flere af ovennævnte fagområder. Ud fra dine kvalifikationer og ønsker til ansvarsområder vil vi se, om vi kan få kabalen til at gå op.
Derfor skal du vælge Økonomi i Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø Der er stor efterspørgsel efter kvalificerede medarbejdere på det danske jobmarked. Derfor lægger vi virkelig stor vægt på at skabe en attraktiv arbejdsplads, ikke bare når du tiltræder, men gennem hele din ansættelse hos os.
Vi har særlig fokus på følgende indsatsområder:
- Kontinuerlig udvikling, hvor vi gennem kompetenceudvikling og arbejdet med udfordrende arbejdsopgaver gør dig til en attraktiv medarbejder, ikke bare for styrelsen, men også for det øvrige jobmarked
- Meningsfulde opgaver, som kan kobles til styrelsens overordnede formål
- Et humørfyldt, socialt trygt og inspirerende arbejdsmiljø med respekt for vores forskelligheder, fagligt såvel som menneskeligt
- Fleksibilitet i opgavevaretagelse, hvad angår tid og sted, og med respekt for helheden
Vi arbejder fleksibelt med mulighed for hjemmearbejde, samtidig med at vi prioriterer det faglige og sociale fællesskab på kontoret. Fleksibiliteten går begge veje og tager udgangspunkt i kerneopgaven.
Det er vigtigt, at du er klar til at tage ansvar for din udvikling og dine arbejdsopgaver, og du skal have en tilgang til arbejde og kollegaer, som matcher vores værdier.
Økonomiafdelingen Økonomi i Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø består af ca. 55 medarbejdere, og er placeret i både København og Odense. Vi besøger løbende styrelsens lokationer i København, Odense, Augustenborg og Tønder m.fl., så der vil være rejseaktivitet forbundet med jobbet.
Enheden er overordnet organiseret i et driftsområde og et tilskudsområde med hver 3 teams. Du vil blive ansat i det team, der bedst matcher dine fremtidige ansvarsområder. Vores opgaveløsning går meget på tværs, så tværgående samarbejde og fokus på opgaveløsning er centralt hos os.
Du får kollegaer og ledere, der er dygtige, gerne vil lære fra sig, og i øvrigt tager ansvar for vores faglige og sociale hverdag. Det gør vi bl.a. ved at have en "flad" organisation, hvor vi ser os alle på samme niveau, blot med forskellige ansvarsområder, og hvor vi taler frit med hinanden om faglige såvel som mere personlige emner. Vi løfter vores opgaver i flok, og vi løfter os selv i samlet flok.
Om dig Helt overordnet skal du være faglig kvalificeret eller disponeret for at nå rette faglige niveau, du skal tage og løfte ansvar af egen drift, og du skal være klar til at sætte din person og faglighed i spil i arbejdsdagen. Du skal have evner for at formidle faglige problemstillinger kort og præcist samt være god til at have tråd i tidsplaner og drive processer.
Du har formodentligt en økonomisk orienteret uddannelse, om den så er rettet mod Word eller Excel – vi har brug for begge dele. Det gælder ligeledes erfaringsgrundlag, vi kan bruge medarbejdere med kort, ingen eller lang erfaring.
Ansættelsesvilkår Du vil blive ansat i henhold til gældende overenskomst. Lønnen fastsættes på baggrund af dine kvalifikationer og erfaring.
Ansættelsesområdet er Ministeriet for Grøn Trepart med tilhørende institutioner, og tjenestestedet er Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø i København, Nyropsgade 30, 1780 København V eller i Odense, Lerchesgade 35, 5000 Odense C..
Stillinger ønskes besat snarest muligt, og vi holder ansættelsessamtaler løbende.
Kontakt Vil du vide mere om stillingerne, er du velkommen til at kontakte kontorchef Johnny Emlington Darling på johdar@sgav.dk.
Du kan læse om Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø på
www.sgav.dk.
Ansøgning Søg stillingen ved at sende en ansøgning, dit CV og eventuelle uddannelsespapirer søndag den 22. marts 2026.