Økonomikonsulent til det specialiserede socialområde

fuldtid
Økonomikonsulent til det specialiserede socialområde
  • Køge Kommune
  • Torvet 1, 4600 Køge

Vi søger en økonomikonsulent, som kan bidrage til økonomistyringen på det specialiserede socialområde.

Køge står, som de fleste andre kommuner, over for en virkelighed, der byder på færre penge til at finansiere velfærd, større efterspørgsel på offentlige ydelser og færre hænder til at løse opgaverne. Det stiller store krav til vores økonomistyring, som vi hele tiden arbejder på at forbedre.

Da vores gode kollega med mange års erfaring på området har besluttet at gå på pension, søger vi nu en ny stærk økonomikonsulent, som området kan overdrages til.

Dine primære opgaver vil omhandle økonomistyringen på området for socialt udsatte voksne og personer med handicap. Udover alle budgetrelaterede opgaver på området vil du også være ansvarlig for statsrefusioner vedr. særligt dyre enkeltsager. Du vil desuden indgå i et tæt samarbejde med vores anden økonomikonsulent på socialområdet omkring opfølgning, sparring og opgaveløsning.

Som økonomikonsulent forventer vi, at du kan rådgive, forklare og sparre med medarbejdere såvel som chefer. Det forventes, at du er i stand til at opbygge og vedligeholde relationer, samt at du har interesse for både økonomi og lovgivning.

Dine opgaver er blandt andet:

  • Månedlig budgetopfølgning til fagchefer og direktør
  • Budgetlægning
  • Regnskabsforklaringer i forbindelse med årsregnskab
  • Samarbejde og sparring med social- og myndighedschefer
  • Ad hoc-analyser
  • Statsrefusioner

Der vil også være mulighed for at indgå i teamets øvrige opgaver på velfærdsområdet ud fra kompetencer og interesser.

Hvem er vi?

Stillingen er forankret centralt i Økonomisk Afdeling, som består af godt 40 medarbejdere fordelt på fire teams: Budget, Regnskab og Økonomistyring

Stillingen er i Økonomistyringsteamet, hvor du får 17 dygtige og engagerede kollegaer, som tager godt imod dig. Teamet står både for kommunens generelle budgetlægning og for den konkrete styring på fagområder for hele kommunen.

Teamet er velfungerende med vægt på faglighed, høj kvalitet i service til organisationen og fleksibilitet i arbejdsopgaver. Der er en uformel omgangstone og højt til loftet, så gode idéer og selvstændige initiativer hilses velkommen.

Hvem er du?

Vi forestiller os, at du har en samfundsvidenskabelig baggrund eller lignende. Du er analytisk stærkt funderet, med gode relationelle kompetencer. Det er en fordel, hvis du har konkret erfaring, men dine faglige kompetencer og din personlighed vægter højere for os, så er du nyuddannet og har mod på at prøve den kommunale verden, hører vi også gerne fra dig.

Kendskab til vores systemer vil være en fordel men ikke noget krav. Vi arbejder bl.a. i KMD Opus, eDoc, Calibra og Excel.

Løn- og ansættelsesvilkår

Det er en fast stilling med fleksibel arbejdstid på 37 timer om ugen. Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mulighed for kvalifikationstillæg.

Ansøgning og kontakt

Har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Budgetchef Rune Høberg Larsen på tlf. 29 32 67 70 eller økonomikoordinator Hasan Bahadir på tlf. 24 62 97 52.

Ansøgningsfristen er onsdag den 22. april 2026 kl. 23.59.

Samtalerne vil blive afholdt mandag den 27. april 2026.

Det forventes, at stillingen er med tiltrædelse den 1. juni 2026, eller hurtigst muligt.

Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online. Klik på ”Søg stillingen” og vedhæft din ansøgning og dit CV.

Læs mere om Køge Kommune på www.koege.dk

Køge Kommune ønsker at fremme ligestillingen mellem mænd og kvinder uanset etnisk baggrund. Vi opfordrer derfor personer med dansk og anden etnisk baggrund at søge stillingen.

Log ind