En af vores faste medarbejdere har besluttet sig for at uddanne sig, og vi søger derfor en passioneret medarbejder med godt overblik - på 37 timer med skiftende arbejdstid og lange vagter.
Om jobbet:
Vi kan tilbyde en fuldtidsstilling på en lille faglig arbejdsplads, hvor alle både får og tager ansvar, og hvor humor går hånd i hånd med en udviklende og meningsfyldt hverdag.
Beboernes hverdag planlægges af dig og dit faste team ud fra et ugeskema, som du bliver en vigtig del af.
Dine primære arbejdsopgaver vil være:
Om dig:
Vi forestiller os, at du har en pædagogisk eller anden relevant uddannelse og kan omsætte den i praksis.
Som person er du rolig, tydelig og du har et godt overblik. Du udviser omsorg, tålmodighed og respekt i samarbejdet med den enkelte beboer, kollegaer og ledelse. Og du bidrager til det i forvejen gode arbejdsmiljø.
Derudover:
Om os:
Bostedet Brændtvad er et botilbud for voksne med autisme, som har psykiatriske diagnoser som overbygning. Flere af beboerne er normeret én til én – og der er derfor gode rammer og ro til fordybelse. Da vores målgruppe er mennesker med autisme tager vores pædagogik afsæt i visuelle støttesystemer.
Vi arbejder med at skabe de bedste forudsætninger for udvikling af både beboere og ansatte. Vi giver alle medarbejdere mulighed for sparring med kolleger, sparring i supervision og efteruddannelse både internt og eksternt.
De praktiske detaljer
Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Eva Freitag på telefon 23 71 47 84. Du kan også læse mere om Bostedet Brændtvad på vores hjemmeside www.autisme-huset.dk og på vores Facebook https://www.facebook.com/AutismeHuset.
Lyder stillingen som noget for dig, så send din ansøgning via funktionen "Søg stillingen".
Samtaler afholdes løbende, så send gerne allerede i dag.