Vil du være med til at skabe rammer for fællesskaber, trivsel og udvikling – og samtidig kombinere faglighed, nærvær og kreativitet, for borgere med særlige kompetencer?Værkstedet Åmosen søger en kollega, til vores §104 aktivitets- og samværstilbud, med plads til 19 mennesker med betydelige og varigt fysiske- og psykiske funktionsnedsættelser.
Hvem er du?Ønsket om at gøre en forskel for vores borgere med særlige kompetencer og forskellige støttebehov, er en vigtig faktor for os. Vi søger en kollega som er stærk i relationer og som kan læse og forstå sammenhænge. Vi søger en kollega som er undersøgende og nysgerrig i sin tilgang til mennesker, og møder verdenen med et åbent og fordomsfrit sind.
Vi ser det som en fordel, hvis du som vores nye kollega kan se dig ind i flere af følgende:
- Du er uddannet pædagog eller har en anden relevant faglig uddannelse.
- Du skal have lyst, nærvær og indlevelse til at indgå i de daglige aktiviteter, som primært omfatter friluftsliv, skov arbejde, motion og de årligt tilbagevendende begivenheder, såsom teater, Norgestur, kajaksejlads og idrætsdag, samt små og store praktiske opgaver i hverdagen.
- Du har en positiv tilgang til fællesskabet og trives i en omskiftelig hverdag, hvor tempoet til tider kan være højt, mens der andre dage er plads til stilhed og fordybelse.
- Du er fagligt velfunderet og kan arbejde selvstændigt, struktureret og målrettet.
- Du er fortrolig med dokumentation i digitale systemer.
- Du har kørekort og er tryg ved at køre større biler (B kørekort), da der er en del kørselsopgaver forbundet med stillingen.
Hvem er vi?Vi på Værkstedet Åmosen, er en flok bestående af 19 skønne mennesker med særlige kompetencer, og 7 gode kollegaer.
På Åmosen betragter vi det som en central del af vores opgave, i samarbejde med borgerne, at tilrettelægge aktiviteter, arbejdsopgaver og samvær på måder, så alle kan være en del af et aktivt fællesskab. Vi tror på at alle har ret til læring og udvikling, uanset baggrund og forudsætninger. Derfor er det vigtigt at pædagogikken er fleksibel og hele tiden kan justeres på baggrund af dialog, refleksioner og observationer. Vi står på skuldrende af Recovery orienteret rehabilitering og anvender metoder der virker for de mennesker vi samarbejder med.
Arbejdsdagen tager sit udgangspunkt fra Åmosen, der er beliggende i Niløse og foregår normalvis mandag til torsdag fra 08.00 til 15.45 og fredag fra 08.00 og 14.00 Der forekommer månedlige personalemøder og andre ad hoc aktiviteter udenfor normal åbningstid. To gange om året er vi på tur med borgerne, hvor der er overnatning. Den ene tur strækker sig over 6 nætter.
Vi kan tilbyde en arbejdsplads, hvor vi kan lide hinanden og vi kan lide at gå på arbejde. Vi træffer beslutninger i fællesskab og derfor vil du også møde alle dine nye kollegaer ved en evt. samtale. Der er gode muligheder for selv at tage initiativer og byde ind med nye aktiviteter og alle er med til at sætte sit præg på vores hverdag.
Vi er en del af et stærkt hold i Center for Handicap og Psykiatri, hvor vi arbejder med fælleslederskab, medledelse og delegering af beslutningsmandat.
Det med småt:Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst. Sorø Kommune stiller krav om, at der ved ansættelse indhentes straffeattest og det forventes at du har kørekort.
Stillingen ønskes besat pr. 1. december 2025 og er på 37 timer.
Du søger stilling via følgende link, hvor også relevante bilag tilknyttes.
Ansøgningsfrist: 26.10.25 kl.23.59
Vi udvælger kandidater til samtale: 27.10.25
Samtale: 29.10.25 efter kl. 16.
Er du blevet nysgerrig?Så tøv ikke med at henvende dig med spørgsmål om stillingen til konstitueret teamleder Sabina Sørensen på tlf. 58 26 02 70
Læs mere om Sorø Kommunes overordnede tilbud på handicap- og psykiatriområdet:
Handicap og psykiatri | Sorø Kommune I Sorø Kommune ser vi mangfoldighed som en styrke, og vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen uanset alder, køn, handicap, race, religion og etnisk tilhørsforhold. Værdigrundlaget i Sorø Kommune er: troværdighed, engagement og arbejdsglæde, dialog, åbenhed og anerkendelse.
Sorø Kommune er en røgfri arbejdsplads.
Kommunen har godt 30.000 indbyggere og er beliggende midt på Sjælland i et naturskønt område med søer og skove. Sorø Kommune har ca. 2.500 medarbejdere.