Vi søger lige nu en kollega, der både har en stærk social- og sundhedsfaglig forståelse og evnen til at se sammenhængen mellem borgernes behov, den visiterede hjælp, planlægningen og en økonomisk ansvarlig drift.
Om stillingen
Som kvalitetssikringsmedarbejder får du ansvar for den løbende kvalitetssikring af vores hjemmeplejeruter i de 10 kommuner, vi samarbejder med.
Dit arbejde vil bl.a. bestå i at besøge borgere og medarbejdere, hvor du gennem observationer, dialog og faglige vurderinger følger op på, om hjælpen svarer til borgernes aktuelle behov og vores faglige standarder. Du taler med borgerne om deres oplevelse af hjælpen med fokus på tryghed, kontinuitet og sammenhæng i plejen.
Du ser samtidig på, om ruter, tidsforbrug og arbejdsgange er tilrettelagt hensigtsmæssigt. Her får du adgang til relevante økonomiske og driftsmæssige nøgletal, som du sammenholder med dine observationer for at finde afvigelser og muligheder for forbedringer.
Du kan således se frem til en selvstændig hverdag, hvor du bruger din faglige erfaring til at komme med konkrete forbedringsforslag, så vi bruger vores tid og ressourcer bedst muligt og samtidig imødekommer borgernes behov og overholder de faglige krav.
Stillingen er på 37 timer om ugen, hvor cirka 80% af arbejdstiden er udekørende og 20% er administrativ.
Dine primære ansvarsområder:
Vi forventer, at du:
Vi lægger vægt på, at du kan bruge din faglige viden i praksis og samtidig har blik for helheden. Du skal både kunne se muligheder for forbedringer og turde påpege forhold, der ikke fungerer, med respekt for både borgere og kollegaer.
Vi tilbyder:
Hvem er vi i DFS Plus?
Vi er et dynamisk, privat hjemmeplejefirma med 25 års erfaring, der samarbejder med 10 kommuner på og omkring Vestegnen samt flere private aktører. Dagligt leverer vi pleje til over 1.000 borgere og arbejder i et unikt fællesskab med 160 engagerede kollegaer.
Vores kultur er præget af humor, stærke relationer og godt samarbejde. Vi er store tilhængere af sociale arrangementer, da det støtter op om fællesskabet.
Er vi din nye arbejdsplads?
Arbejdstiden omfatter både dag- og aftenvagter, så du kan følge kvaliteten i hele vores drift. Du vil både kunne arbejde fra vores lokation i Taastrup og Hvidovre. Stillingen er som udgangspunkt uden weekendarbejde.
Samtaler vil blive afholdt løbende, og opslaget fjernes, når vi har fundet den rette kollega.
Der vil blive indhentet straffeattest i forbindelse med ansættelsen.
Kan du se dig selv i stillingen her i DFS Plus, så send os endelig din ansøgning via nedenstående link. Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte vores rekrutteringsteam på hr@dfs-plus.com
Vi glæder os til at høre fra dig!