Vikariat som Psykolog til Lokalpsykiatri Fredericia
Brænder du for psykiatrien og drømmer om en hverdag med meningsfulde opgaver? Lokalpsykiatri Fredericia søger en psykolog med erfaring til 11 måneders vikariat i vores FACT-team fra 1. september 2025 til 31. juli 2026. Vi tilbyder et spændende og udviklende vikariat, hvor du får mulighed for at bruge dine kompetencer inden for udredning og behandling.
Du bliver en del af et dynamisk og tværfagligt miljø i Lokalpsykiatri Fredericia, hvor vi vægter samarbejde højt. Vores team består af psykologer, specialpsykologer, læger, sygeplejersker, sekretærer og socialrådgiver
Vi behandler og udreder patienter i aldersgruppen 18-70 år med psykiatriske lidelser, herunder psykoselidelser, affektive lidelser, angst, personlighedsforstyrrelser, PTSD og ADHD.
Der er et tæt samarbejdsforum i psykologgruppen i Psykiatrisk afdeling Vejle, som Lokalpsykiatrien er en del af.
Psykologgruppen er en mangfoldig gruppe med både nyere psykologer på vej mod autorisation, kolleger i specialist- og specialpsykologuddannelse, samt erfarne specialister. Vores faglige tilgang er bredt funderet, med referencerammer inden for det kognitive terapeutiske felt.
Vi tilbyder dig:
- Meningsfulde og udviklende opgaver: En hverdag med ansvar og indflydelse, hvor dine kompetencer anerkendes.
- Faglig og personlig udvikling.
- Introduktion og support: En grundig introduktion til vores organisation, dine nye kolleger og de forskellige roller og arbejdsopgaver på tværs af faggrupper.
- Et stærkt psykologfagligt fællesskab: Præget af engagement, høj faglighed og et positivt og støttende arbejdsmiljø.
Vi leder efter en kollega, der:
- Har erfaring med og talent for udredning og behandling af patienter med psykiatriske lidelser.
- Trives i en travl, udfordrende og udviklende hverdag.
- Trives med at tage ansvar og arbejde selvstændigt, men samtidig ønsker og evner at være en del af det flerfaglige samarbejde.
- Har et positivt sind og bidrager til et godt arbejdsmiljø.
Er du vores nye kollega? For yderligere information om stillingen er du velkommen til at kontakte:
- Oversygeplejerske Hanne Andersen på 99448010
- Specialpsykolog Kim Paulsen eller specialpsykolog Pia Gasberg på 99448010
Vi glæder os til at høre fra dig! Ansøgningsfrist mandag den 7/7 2025 Ansættelsessamtaler forventes afholdt mandag 14/7 2025 Løn og ansættelsesforhold Der indhentes referencer som sidste del af ansættelsesprocessen. Den oplyste reference kan bl.a. spørges ind til ansøgerens opgaveløsning, samarbejdsevner og mødestabilitet