På Bo- og Aktivitetstilbud Bogense, afd. Senhjerneskade, mangler vi hjælpende hænder, som kan arbejde i dag og aftenvagter. Når du er kommet godt ind i arbejdet, er der mulighed for en ansættelse på 8-16 timer ugentligt.
Hos os får du en hverdag i et spændende og aktivt botilbud i skønne, charmerende Bogense, kun 25-30 min. kørsel fra Odense, Middelfart og Assens.
Bo og aktivitetstilbud Bogense består af tre afdelinger under samme tag:
BBS - afdeling for senhjerneskade
BBU - afdeling for medfødt hjerneskade samt et aktivitetstilbud
På afdelingen for senhjerneskadede borgere, hvor vi søger vikarer til, bor der 12 borgere over 18 år med moderat til meget svær erhvervet hjerneskade.
Om Jobbet:
Din indsats og dit engagement vil gøre en forskel for de borgere, der bor her.
Du vil, sammen med dine kolleger, støtte og vejlede borgerne i deres forskellige udfordringer.
Du kommer til at arbejde i borgernes eget hjem - med de udfordringer og opgaver, det indebærer. Borgerne har mange individuelle behov, og de fleste har et stort behov for støtte til personlig pleje, praktiske opgaver og medicin. Du skal derfor kunne arbejde med mennesker helt inde i det intime rum.
Vi har en respektfuld og inkluderende tilgang til pleje og støtte, hvor vi prioriterer den enkeltes selvbestemmelse og trivsel.
Vi arbejder med neuropædagogik, mestring og selvbestemmelse og sikrer, at borgerens hverdag er tilrettelagt og forudsigelig med udgangspunkt i den enkeltes ønsker og behov.
Vi prioriterer at udvikle borgernes deltagelse med respekt for etikken i arbejdet. Sammen tilrettelægger vi gode rammer for indlæring af nye færdigheder. Vi arbejder i dokumentationssystemet Nexus, hvilket også er en forventning til vores vikarer. Vi sørger for sidemandsoplæring i dette.
Vi ønsker os, at du:
Vi tilbyder:
Du vil blive en del af en arbejdsplads, hvor vi arbejder tæt sammen om at skabe en hverdag fyldt med mening, udvikling og livsglæde.
Som vikar bliver du klædt godt på til opgaven, da det er vigtigt for os, at du har det godt og er tryg ved dit arbejde, for det kan borgerne mærke.
Du får:
Ansættelsesvilkår:
Stillingerne er som tilkaldevikar og evt. ansættelse på 8-16 timer om ugen. Ansættes du på faste timer, skal du påregne weekendarbejde hver 2. weekend samt helligdage, ligesom det faste personale.
Stillingerne ønskes besat snarest muligt.
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Straffeattest skal indhentes, før ansættelse kan finde sted.
Ansøgningsfrist:
Send din ansøgning, vedhæftet CV, evt. uddannelsesbevis og andre relevante dokumenter, så vi har den senest søndag den 31. januar 2026.
BEMÆRK: Der afholdes løbende ansættelsessamtaler, så hold dig ikke tilbage.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte:
Anita Pultz Henckell, leder for Botilbud Bogense – Senhjerneskade, på tlf. 23 11 34 99 (mandag - fredag kl. 8-15).
Vi glæder os til at modtage din ansøgning!
Ansøgning sendes elektronisk via søgefunktionen her på siden.
Vi arbejder i Nordfyns Kommune på at skabe den ”Attraktive Arbejdsplads”. I linket kan du bl.a. læse mere om personalepolitikken, MED-aftalen, arbejdsmiljø, sundhedsordning, medarbejdergrundlag og meget mere:
En attraktiv arbejdsplads - Nordfyns Kommune