Videnskabelig assistenter til forskning i sundt arbejdsliv

fuldtid
Videnskabelig assistenter til forskning i sundt arbejdsliv
  • Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø
  • Lersø Parkallé 105, 2100 København Ø
Vil du være med til at udvikle, måle, analysere, skrive og formidle forskning med det formål at skabe et sundere arbejdsmiljø på danske arbejdspladser? Ønsker du at arbejde med at overføre forskningsviden til forebyggende indsatser i praksis på arbejdspladserne? Kan du lide at arbejde med anvendelsesorienteret forskning? Kan du holde overblik over flere opgaver på én gang og følge systematisk op på små og store opgaver? Og har du mod på at være i tæt dialog med arbejdspladser og arbejdsmiljøprofessionelle om udvikling og kvalificering af viden, værktøjer og andre initiativer til at skabe et sundere arbejdsmiljø? Så har vi måske en spændende stilling som videnskabelig forskningsassistent til dig.

Om stillingen Dine opgaver er blandt andet at bidrage til og understøtte noget af det følgende:

  • udvikling, implementering, evaluering og udbredelse af arbejdspladsinterventioner, samt bistå i forskningsprojekter der omhandler samskabelse mellem forskere, interessenter og arbejdspladser,
  • koordinering og facilitering af forskningsopgaver på tværs af projekter inden for blandt andet hybridarbejde,
  • bidrage i projekter med formål at fremme af fysisk, mentalt og socialt sundt arbejdsliv,
  • videreudvikling og anvendelse af tekniske målinger og analyser af ergonomiske belastninger og fysisk aktivitet i arbejdet,
  • udvikling, anvendelse og analyse af spørgeskema og kvalitativ data i relation til arbejdsliv og sundhed, og
  • faglig udvikling, koordinering og processer inden for forskningsområdet.
Forskningsområdet ”Ergonomisk arbejdsmiljø og muskelskeletsundhed” består af forskere og medarbejdere med interesse i arbejdsmiljø og fremme af et sundt, langt og produktivt arbejdsliv. Forskningsområdet arbejder aktivt for, at forskningen skal have direkte værdi for det forebyggende arbejdsmiljøarbejde på arbejdspladser. Vi søger videnskabelige assistenter, der vil blive en del af et tværfagligt forskningsmiljø dækkende over områder som interventions- og implementeringsforskning på arbejdspladser, tekniske målinger og analyser af ergonomiske arbejdsmiljø, forebyggelse af muskelskeletbesvær og sygefravær, samt forskning i hybridarbejde og et fysisk, mentalt og socialt sundt arbejdsliv.

Bliv vores nye kollega Vi forestiller os, at du:

  • har en faglig relevant kandidatuddannelse,
  • har erfaring med kvalitative eller kvantitative metoder,
  • har et brændende ønske om at lave og formidle forskning der bidrager til at skabe sunde arbejdspladser i Danmark
  • er systematisk i din tilgang, er god til at planlægge, koordinere og styre projekter,
  • er god til at samarbejde i projektgrupper og i et forskningsområde bestående af personer med forskellig faglig baggrund,
  • har et stort engagement og bidrager bredt til forskningsområdet
  • er en dygtig formidler både mundtligt og skriftligt.
Løn- og ansættelsesvilkår Du ansættes som videnskabelig assistent. Stillingerne er fuldtidsstillinger og tidsbegrænset til 2 eller 3 år. Vi vil gerne have, at du starter 1. januar 2026 eller i løbet af det første kvartal 2026.

Du bliver ansat efter overenskomst i staten. Videnskabelige assistenter ansættes efter cirkulære om stillingsstruktur for videnskabeligt personale med forskningsopgaver ved sektorforskningsinstitutioner.

Dit daglige arbejdssted er Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, Lersø Parkallé 105, 2100 København Ø.

Spørgsmål og ansøgning Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Forskningschef, Andreas Holtermann på tlf. 5051 4946.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte HR-partner Rikke Dahl Ledertoug i Beskæftigelsesministeriets HR på tlf. 7220 5257.

Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle interesserede ansøgere uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Send din ansøgning, cv og eksamenspapirer elektronisk senest mandag 15. december 2025.

Vi ser frem til at læse din ansøgning

Log ind