UngHillerød søger en ny viceskoleleder pr. 1. januar 2026Vi søger en engageret og retningsgivende Viceskoleleder, der blandt andet skal drifte og koordinere eksisterende projekter/undervisning og være med til at udvikle nye. Du kommer bl.a. til at arbejde med vores fritidsundervisning, KRAM aktiviteter og Fælles Elevråd. Vi har flere samskabelsesprojekter med andre ungeaktører på området, og du vil få ansvar for at videreføre disse. Du vil blive en del af et ledelsesteam, der har fokus på at skabe inkluderende og meningsfulde fællesskaber for de unge i Hillerød Kommune.
UngHillerød er en kommunal ungdomsskole med ungdomsklubber, fritidsundervisning, knallertundervisning, studierejser, Natur og aktivitetscenter Freerslevhus, Fælles Elevråd, KRAM, Erasmus + og mange andre aktiviteter, som dækker hele Hillerød Kommune. Brugerne er unge fra 7. klasse og op til 18 år, og vi har omkring 1200 brugere om året. En del af vores aktiviteter ligger i de unges fritid, så du må forvente at skulle lægge en del af din arbejdstid i eftermiddags- og aftentimer samt i visse weekends. Til gengæld er du selv med til at planlægge dine opgaver, og vi lægger vægt på gensidig fleksibilitet, nysgerrighed og tillid til opgavens løsning.
Strategi og handleplan for Stærke Fællesskaber er for nylig blevet vedtaget af vores byråd. Derfor skal du sammen med ledelsesteamet og på tværs af børne- og ungeområdet arbejde for, at alle unge har ret til at være en del af Stærke Fællesskaber, hvor de unges trivsel og læring er i fokus. Det er derfor en klar forventning, at du deltager og bidrager aktivt og nytænkende til forandringsprocessen og vægter de gode relationer og samarbejde på tværs af kommunen. Du skal derfor i denne sammenhæng generelt være god til og have mod til at håndtere og kunne navigere i et felt med forandringer og arbejde løsningsorienteret på en måde, som skaber ro og følgeskab blandt vores medarbejdere.
Vi forventer, at du- har undervisningserfaring og/eller erfaring med UngHillerøds målgruppe
- er udadvendt, løsningsorienteret og struktureret
- er fagligt stærk, fleksibel og god til at tage initiativ
- er en dygtig kommunikator og en stærk formidler, da en stor del af dit arbejde vil gå ud på at indgå i relationer samt skabe netværk og tværgående samarbejder, som Unghillerød er en del af
- Er idémager samt god til at udføre og afslutte projekter
- Er åben, lyttende og reflekteret og har unge involvering som et vigtigt omdrejningspunkt
- Er omsorgsfuld og ser humor som en styrke i samarbejdet med dine kollegaer
- Har ledelsesfaring
- Har kørekort til personbil
Vi tilbyder en spændende og udfordrende arbejdsplads, der er præget af en mangfoldig målgruppe af unge. Du får stor indflydelse på dit eget arbejde, og du møder en alsidig og fagligt dygtig gruppe af medarbejdere, som du skal samarbejde med.
Løn- og ansættelsesvilkårStillingen er på 37 timer pr. uge og ønskes besat den 1. januar 2026.
Ansøgningsfrist27. oktober. Første samtalerunde er onsdag den 5. november, og anden samtalerunde er tirsdag den 11. november.
Lønnen vil blive fastsat med udgangspunkt i gældende overenskomst.
UngHillerød anvender straffeattest og børneattest som led i rekrutteringen.
Yderligere informationVil du være med på holdet af engagerede og fagligt dygtige kollegaer, som hver dag ”gør en forskel” for vores unge, så skriv en ansøgning. Ring gerne og få en snak eller kig forbi. Du kan kontakte skoleleder Karsten Mogensen på mobil 72 32 87 80 / 20 40 30 62 og kan læse mere om UngHillerød på
UngHillerøds hjemmesideAnsøgningen sendes elektronisk via linketHos os er det ikke kun arbejdet, der tæller, men også menneskene bag.
I fællesskab gør vi hver dag en forskel for kommunens mere end 54.000 borgere, og vi sætter pris på det helt særlige bidrag, som du kommer med. Vi er stolte af at gå nye veje og sammen finde løsninger på de udfordringer, som møder os. Hillerød Kommune er en fleksibel arbejdsplads, hvor vi tror på værdien af både forskellighed og sammenhold. Det er vigtigt, at alle føler sig anerkendt og respekteret, for hos os er arbejdsglæde en forudsætning for den gode kvalitet og tilfredse borgere.