Vores meget afholdte viceskoleleder har søgt nye udfordringer på en anden skole i Mariagerfjord Kommune. Derfor søger Assens dagtilbud og skole en ny viceskoleleder pr. 1. august 2025.
Om Assens dagtilbud og skole
Assens dagtilbud og skole er en samdriftsordning bestående af dagtilbud og særlig dagtilbud, en mindre almen folkeskole fra 0.-9. klasse med ca. 130 elever og hertil to specialafdelinger med i alt 50-60 elever. På flere klassetrin har vi samlæste klasser og holddeling. Grundet vores størrelse har elever, forældre og medarbejdere et tæt og indgående kendskab til hinanden, hvilket er utroligt positivt ift. det tætte skole/hjem-samarbejde og forankringen i lokalsamfundet.
Som viceskoleleder bliver du en del af et ledelsesteam på fire. Foruden dig selv vil du indgå i et tæt samarbejde med dagtilbuds- og skoleleder, en afdelingsleder for specialafdelingerne samt en pædagogisk leder af dagtilbud. Herudover består vores administration af to sekretærer samt én teknisk serviceleder.
Sammen med ledelsesteamet vil du skulle deltage i den videre udvikling af Assens dagtilbud og skole lokalt samt bidrage til Mariagerfjord Kommunes samlede udvikling af skoleområdet.
I Mariagerfjord Kommune ønsker vi at skabe deltagelsesmuligheder for alle børn. Derfor arbejder vi bl.a. ud fra et Fælles Pædagogisk Fundament, som du kan læse mere om her.
Vi søger en dygtig viceskoleleder, der
Vi kan tilbyde dig
Jobfunktioner som viceskoleleder
Din erfaring og baggrund
Yderligere informationer
For spørgsmål til stillingen kan dagtilbuds- og skoleleder, Lars Øgendahl Overgaard, kontaktes på tlf. 21 38 02 43 eller på mail larso@mariagerfjord.dk
Ansøgningsfristen er onsdag d. 28. maj kl. 12.00.
Første samtalerunde finder sted tirsdag d. 3. juni om formiddagen.
Anden runde samtaler afholdes torsdag d. 12. juni om eftermiddagen.
Som led i ansættelsesrunden bliver der udarbejdet en personprofil mellem første og anden runde.
Tilbagemelding på personprofilen bliver online onsdag d. 11. juni i tidsrummet kl. 10.00-12.30, hvor rekrutteringskonsulent samt dagtilbuds- og skoleleder vil deltage.
Vi indhenter reference efter nærmere aftale inden endelig aftale om ansættelse.
Løn og ansættelsesvilkår
Ansættelse sker på overenskomstmæssige vilkår, hvor lønnen aftales med den forhandlingsberettigede organisation. Afhængigt af erfaring og kvalifikationer ligger lønniveauet i runde tal i spændet mellem 50.000-54.000 kr. pr. måned.
Din primære arbejdsplads vil være i Assens, men der må dog forventes en del kørsel i hele kommunen. Det vil derfor være nødvendigt, at du har et gyldigt kørekort og egen bil.
Der indhentes straffe- og børneattest, og ansættelsen er betinget af, at disse kan godkendes.
For at være ansat i Mariagerfjord Kommune skal du have MitID.
Om Mariagerfjord Kommune
Mariagerfjord Kommune er en af Danmarks smukkeste kommuner med en unik og varieret natur ved skov, strand og fjord. Vi ligger centralt mellem Aalborg og Aarhus og er på den måde et bindeled mellem Nordjylland og resten af landet. Vores mål er klart: Vi vil mere, og der er plads til flere. Derfor har vi fokus på at skabe de bedste rammer for vores cirka 42.000 borgere, for vores erhvervsliv og for udviklingen af kommunen.
I Mariagerfjord Kommune ønsker vi, at alle vores 3.400 medarbejdere oplever sig som en vigtig del af fællesskabet. Vi har frihed til at bringe vores kompetencer og ideer i spil, så vi løser kerneopgaven bedst muligt og gør en forskel for vores borgere. Vi har fokus på psykologisk tryghed og viser respekt for hinandens forskelligheder. Alle tager vi et medansvar for fællesskabet og opgaven, og derfor lægger vi også stor vægt på et velfungerende samarbejde i MED-organisationen.