Vi søger en deltids pædagog/medarbejder til vores klub på Rudolf Steinerskolen i Roskilde.

deltid
Vi søger en deltids pædagog/medarbejder til vores klub på Rudolf Steinerskolen i Roskilde.
  • Kristofferskolen
  • Linkøpingvej 183, 4000 Roskilde

Vores Klub ”Storebjørn” søger fra februar en deltids pædagog/medarbejder til at være med til at varetage Klub- tiden i vores skønne omgivelser. Dertil kan vi tilbyde dig vikartimer i skolen.

Det skal være naturligt for dig at holde fast i vores værdigrundlag, hvor børnenes trivsel og fantasi står i højsædet.

Din baggrund er enten Steiner Pædagog - eller medarbejder med viden om Steiner pædagogik.

Vi søger en pædagog/medarbejder, som har en naturlig autoritet og som er et godt forbillede:

Så er du:

●     Fyldt med energi og godt humør. Både for børn, forældre og kollegaer.

●     Stabil og engageret.

●     En god kollega som kan skabe relationer.

●     Synlig, tydelig og kan fremstå med personlighed og myndighed.

●     Praktisk anlagt.

●     Tolerant over for kaos og i perioder støj – Lille hus, mange børn.

●     Aktiv og glad for udeliv og kan deltage i en overnatning.

●     Initiativrig og ansvarsbevidst.

●     I stand til at igangsætte aktiviteter.

●     I stand til at møde børnene med nærvær, krav, ærlighed og troværdighed.

 

Så kan vi tilbyde dig et skønt arbejdsliv sammen med glade børn og en spændende, klar og tydelig pædagogisk linje som du, i et tæt samarbejde, bliver medbærer af.

Kristofferskolens klub "Storebjørn" er for 4.-6. klasse (10-12 år) med ca. 70 indskrevne børn. I er 3 ansatte, og arbejdet ligger i tidsrummet fra 12.15-16.30. Vi har et lille hus og dejlige udendørs forhold.

Vi arbejder blandt andet med friluftsliv, håndværk, leg og sport, f.eks boldspil og brætspil, mad over bål, rollespil, snitning, filtning o.m.a.

Kan du genkende dig selv i det meste af ovenstående, og har du lyst til at blive en del af Kristofferskolens klub, bedes du sende din motiverede ansøgning samt relevante bilag elektronisk via mail til:kontoret@kristofferskolen.dk

 

Ansøgningsfristen er søndag den 4. januar 2026

Jobsamtaler bliver afholdt i uge 3 .

Har du eventuelle spørgsmål, er du velkommen til at kontakte klubpædagog Danuta  på tlf:40 41 74 03 eller SFO-leder Kim Byvard på tlf: 40 82 04 62 (i tidsrummet mellem kl. 13-16 på alle hverdage).

 

Ansættelsesforhold
Deltid

 Tiltrædelse
Mandag den 2. Februar 2026

Ansøgningsfrist
  04.01.2026



Log ind