Skab gode oplevelser for børn – Langsøskolen søger klubpædagog med hjertet på rette sted!
Har du lyst til at skabe et fristed, hvor børn kan hygge, grine og udvikle sig? Er du god til at tage ansvar, vise initiativ og samtidig bevare roen, når bordtennisturneringen går i overtid? Så er det dig, vi leder efter!
Som klubpædagog bliver du en vigtig del af vores skoleklub for børn fra 4.–6. klasse. Klubben er et sted, hvor fællesskab, kreativitet og sjove aktiviteter er i centrum. Din opgave er at skabe rammer, der giver plads til både hygge og udvikling – og måske lidt glimmer på gulvet.
Derudover vil du have supplerende timer på mellemtrinnet i skoletiden, hvor du indgår i samarbejde med lærere og pædagoger om at skabe en god og inkluderende skoledag for eleverne. Om fredagen vil du få timer i skolens SFO.
Langsøskolen er en moderne folkeskole beliggende i hjertet af Silkeborg – tæt på både by, skov og sø. Vi har ca. 400 elever fra børnehaveklasse til 9. klasse og et engageret personale, der arbejder for at skabe et inspirerende og trygt læringsmiljø. Skolen rummer både almen undervisning, SFO og et Inklusionscenter, og vi har fokus på at give alle børn mulighed for faglig og personlig udvikling. Vores klubtilbud findes på Rylevej, som ligger på den anden side af Århusvej.
Vi bygger vores pædagogiske praksis på KRAP (Kognitiv, Ressourcefokuseret og Anerkendende Praksis). Vi ser forskellighed som en styrke og arbejder ud fra Silkeborg Kommunes mindset for den inkluderende skole.
Vi tilbyder et varieret læringsmiljø med moderne faciliteter, kreative fag, idræt og spændende aktiviteter, der styrker elevernes lyst til læring. Samarbejdet mellem skole og hjem bygger på gensidig respekt og tillid.
Dine opgaver
Vi forventer, at du
Vi tilbyder
Stillingen er på 34 timer pr. uge med tiltrædelse 1. marts – gerne før.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.
Vil du være med?
Ansøgningsfrist onsdag den 14. januar 2026. Vi ser gerne, at du laver en aftale og besøger skolen.
Yderligere information:
Har du spørgsmål eller har lyst til et besøg, er du velkommen til at kontakte skoleleder Jakob Kleist 5136 3422.
Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.
Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.
Vi indhenter offentlig straffeattest og børneattest på den person, vi ønsker at ansætte.