Vi søger 2 Socialrådgiver/socialformidler til Social Myndighed og Rådgivning, Rudersdal Kommune

fuldtid
Vi søger 2 Socialrådgiver/socialformidler til Social Myndighed og Rådgivning, Rudersdal Kommune
  • Rudersdal Kommune
  • Stationsvej 36, 3460 Birkerød

Har du lyst til at arbejde med socialfaglige myndighedsafgørelser på det specialiserede socialområde for voksne? Brænder du for at finde frem til lige præcis den indsats, som gør en forskel for den enkelte borger ? Så har vi stillingen til dig i Social Myndighed og Rådgivning, Rudersdal Kommune!

Vi tilbyder et spændende og afvekslende job i Social Myndighed og Rådgivning. Du får gode kollegaer og kommer til at arbejde i et tværfagligt miljø. Vi har fokus på en samlet og koordineret indsats for borgerne, og har et godt kollegialt samarbejde med fokus på faglighed, og trivsel.

Du får en fleksibel arbejdstid, og mulighed for at arbejde hjemmefra 1 dag om ugen.

I Rudersdal Kommune understøtter vi sammenhængen på det sociale område, og som led heri har vi samlet hele myndighedsområdet 0-100 år under samme ledelse. Der er tæt samarbejde med de øvrige teams på myndighedsområdet, resten af socialområdet, og de netværk og fællesskaber, som borgerne ønsker at indgå i, og som bidrager til en positiv udvikling for den enkelte borger

Den ene stilling er i vores nyoprettede Ungeteam, der varetager sagsbehandlingen for unge mellem 16 og 29 år. Som sagsbehandler i Ungeteamet kommer du til at have et tæt samarbejde med dine kollegaer i teamet, herunder makkerskaber på tværs af Barnets lov og Serviceloven. Den anden stilling er i vores Psyko-Sociale Team der varetager sagsbehandling for voksne fra 30 år og op efter.

Din profil

Hvis du brænder for myndighedsarbejdet, og ser værdien i et godt tværfagligt samarbejde til gavn for de borgere vi samarbejder med, så er det et absolut afgørende match! Vi ser gerne at du har erfaring som myndighedssagsbehandler på socialområdet, men har du den rette profil, så kan du også som en frisk nyuddannet socialrådgiver/Socialformidler, med mod på det socialfaglige arbejde, også være den rette kandidat.

Derudover lægger vi vægt på at:

  • Du arbejder helhedsorienteret med borgerens behov og mål i centrum.
  • Du ser værdien i at opbygge en dialogisk og tillidsbaseret professionel relation til borgeren.
  • Du evner at have flere bolde i luften, og via en god struktur at prioritere i opgaverne.
  • Du har en faglig refleksionsevne, og kan se værdien i faglig sparring, og supervision med dine kollegaer.
  • Du investerer i gode og professionelle samarbejdsrelationer internt, som eksternt.

Ansættelsesvilkår

Stillingen i Ungeteamet er tidsbegrænset med ansættelse fra 1. september 2025, til 31. maj 2026.

Stillingen i det Psyko-Sociale Team er tidsbegrænset frem til 31. december 2025..

Begge stillinger er på 37 timer med fleksibel arbejdstid.

Vi tilbyder ansættelse og løn efter gældende overenskomst og kvalifikationer.

Om os

Ungeteamet og det det Psyko-Sociale team er en del af det samlede socialområde i Rudersdal Kommune. Vi ønsker at skabe de bedste muligheder for borgernes aktivitets- og deltagelsesmuligheder i samfundet, ud fra den enkeltes forudsætninger. Derfor arbejder vi sammen om at etablere stærke forebyggende og tidlige indsatser, i et samlet socialområde. Vi gør det i et tæt tværgående samarbejde med civilsamfundet. Det samlede socialområde dækker indsatser for børn, unge og voksne. Det hviler på et fælles fundament af tværgående værdier og faglige pejlemærker, som er et stærkt borgerperspektiv, deltagelse, rette støtte til rette tid og og i rette sammenhæng.

Vi vægter faglig sparring og kollegialt samarbejdet højt. Vi har fokus på trivsel og et godt arbejdsmiljø, hvor faglig og personlig udvikling er vigtige parametre.

Vi har til huse i en fælles administrationsbygning i Birkerød, som ligger 100 m fra S- togstationen.

Ansøgning, samtale og kontakt

Ansøgningsfrist er søndag d. 27. juli 2025

Du søger jobbet ved at klikke på knappen "Søg stilling" nedenfor

Samtaler: Forventes afholdt onsdag d. 30. juli 2025.

Log ind