Vi opnormerer og søger en Ungerådgiver til Psykiatri- og Handicapområdet i Ungecenteret

fuldtid
Vi opnormerer og søger en Ungerådgiver til Psykiatri- og Handicapområdet i Ungecenteret
  • Ungecenter
  • Algade 97, 4760 Vordingborg
Ungecenteret søger en ny kollega til Psykiatri- og handicapområdet som led i en opnormering. Du bliver en del af en tværfaglig enhed med ansvar for unge i alderen 15-29 år og får en central rolle i arbejdet med unge voksne med betydeligt nedsat funktionsniveau.

Om stillingen
Du bliver ansat i Psykiatri- og handicapteamet, som består af to medarbejdere og er en integreret del af Ungecenteret. Sammen med dygtige kollegaer arbejder du for at skabe de bedste muligheder for unge i alderen 18-25 år.

Vi har en løsningsfokuseret tilgang og prioriterer inddragelse af de unge, deres familier og netværk – samt et tæt samarbejde med interne og eksterne aktører.

Dine arbejdsopgaver vil bl.a. omfatte:
  • Råd og vejledning samt sagsbehandling efter Servicelovens §§ 85, 103/104 og 107/108
  • Samtaler med unge og deltagelse i overdragelsesmøder mellem Barnets Lov og Serviceloven
  • Møder med samarbejdspartnere som støttekontaktpersoner og botilbud
  • Udarbejdelse af VUM 2.0 og vurdering af behov for indsats
  • Udarbejdelse af indstillinger til visitationsudvalg og socialfaglige afgørelser
  • Opfølgning på indsatser og udarbejdelse af handleplaner
  • Ad-hoc opgaver i henhold til Serviceloven

Stillingen har en tværgående og koordinerende funktion, og det er vigtigt, at du trives med at have mange bolde i luften og kan arbejde fleksibelt.

Vi tilbyder:
  • En arbejdsplads i løbende udvikling
  • Faglig sparring og mentorordning
  • Fleksibilitet og mulighed for hjemmearbejde
  • Indflydelse på tilrettelæggelsen af din hverdag
  • Introduktion og oplæring i Nexus
  • Dygtige og engagerede kollegaer
Vi forventer, at du:
  • Er uddannet socialrådgiver eller socialformidler
  • Har erfaring med myndighedssagsbehandling – eller er motiveret for at lære det
  • Har en nysgerrig og inddragende tilgang til unge
  • Kan sikre helhedsorienterede og sammenhængende indsatser
  • Er struktureret, engageret og trives med akutte situationer
  • Har kørekort
Om Ungecenteret
Ungecenteret er en del af Borger og Arbejdsmarked og består af ca. 50 medarbejdere. Vi arbejder målrettet for at sikre, at alle unge i Vordingborg Kommune bliver aktive deltagere i samfundet.

Vi har ansvar for hele ungeindsatsen – fra grundskolevejledning og foranstaltninger efter Barnets Lov til beskæftigelsesområdet og voksenområdet. Den brede tværfaglighed i Ungecenteret giver unikke muligheder for koordinering og samarbejde – både internt og med eksterne aktører.

Det praktiske
  • Arbejdssted: Ungecenteret, Algade 97, 4760 Vordingborg
  • Arbejdstid: 37 timer/uge – andet kan evt. aftales
  • Løn og ansættelse: Efter gældende overenskomst og principper i Ny Løn
  • Opstart: Snarest muligt
  • Ansøgningsfrist: Fredag d. 17. oktober 2025
  • Samtaler: Forventes afholdt torsdag d. 23. oktober 2025
Har du spørgsmål?
Du er meget velkommen til at kontakte Teamleder Britt Teut på tlf. 21 77 54 28 – eller kigge forbi Ungecenteret til en uformel snak.
Vi gør opmærksom på, at vi som en del af rekrutteringsprocessen indhenter referencer fra tidligere arbejdsgivere.

Vordingborg Kommune

Vordingborg Kommune er en attraktiv og moderne arbejdsplads beliggende i Danmarks vildeste natur. Her langs Danmarks længste kystlinje mellem historiske købstæder og stærke fællesskaber er vi omtrent 4000 ansatte, der arbejder for at gøre vores kommune til et endnu mere grønt og attraktivt sted at bo og leve.

Vi har fokus på, at hverdagen skal hænge sammen og tilbyder rammerne om et liv i balance. Her får du mange kvadratmeter for færre penge, du kommer tæt på kysten, i spektakulær natur – med et meningsfuldt job. Så kom og vær med!

 

Log ind