Vejsagsbehandler til Anlæg og Infrastruktur

fuldtid
Vejsagsbehandler til Anlæg og Infrastruktur
  • Teknisk forvaltning - Drifts- og Anlægsafdeling
  • Kirkevej 9, 7760 Hurup
Er du vores kommende vejmyndigheds kollega?

Har du lyst til at understøtte forandring og nye muligheder for Thisted Kommunes virksomheder og borgere? Trives du med at løse dine arbejdsopgaver i samarbejde med dine kollegaer og i tæt dialog med eksterne samarbejdspartnere? Så er det dig, vi søger som vores kommende kollega inden for vejmyndighedsområdet.

Vi har travlt med sagsbehandlingen på vejområdet med henvendelser fra borgere og erhvervsliv. Henvendelserne er forskelligartede, og derfor bidrager du med dit skarpe overblik til at give en god og velfunderet sagsbehandling.

Vi søger en kollega som har lyst til at arbejde med myndighedsopgaver inden for vejområdet, og det er derfor en fordel, hvis du er vant til at arbejde med myndighedsområdet, og håndtere henvendelser af forskellig karakter. Du skal have lyst til at indgå i dialog med borgere, virksomheder og andre interessenter og derfor er det en fordel, at du kan målrette din kommunikation efter dette.

Dine kommende opgaver kan fx være
  • Behandling af ansøgninger om tilladelser inden for vejområdet, bl.a. gravetilladelser
  • Besvarelse af mundtlige og skriftlige henvendelser fra borgere og virksomheder
  • Besvarelse af interne høringer og forespørgsler i forbindelse med andre afdelingers sagsbehandling
  • Skabe gode løsninger i gensidig dialog med ansøgeren og andre interessenter
  • Udarbejde procedurer inden for relevante sagsområder

Vi tilbyder et spændende og alsidigt job, der stiller krav til dine kommunikative- og planlægningsmæssige evner. Du skal derfor være god til at snakke med borgerne og samarbejdsparterer samtidig med, at du håndterer og arbejder efter lovgivning og regler inden for vejadministration.

Om os
Du bliver en del af et team, der beskæftiger sig med vejmyndighed og trafiksikkerhed. Teamet består af 3 medarbejdere, som er en del af sektionen Anlæg og Infrastruktur, hvor vi er 13 medarbejdere, som vægter faglige kompetencer såvel som sociale.

Vi ser frem til at byde en ny kollega velkommen i et varmt og humoristiske kontorfællesskab. Opgaverne i sektionen er præget af en høj omskiftelighed, som kræver, at medarbejderne omstiller sig og løser netop de opgaver, som har højst prioritet og bevågenhed.

Din profil
Vi ser gerne, at du har erfaring med at arbejde med vejmyndighedsopgaver.
Vi er et forholdsvist nyt team, der er i positiv udvikling og i gang med at tilegne os kompetencerne, og vi understøtter også gerne din kompetenceudvikling.

Vi håber du er blevet nysgerrig på stillingen. Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Sektionsleder Tobias Geertsen på telefon 31 36 90 07.

Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er en fastansættelse på 37 timer ugentligt.

Løn- og ansættelsesforhold er efter gældende overenskomst og principperne for Ny Løn.

Gyldigt kørekort til minimum kategori B.

Din daglige arbejdsplads vil være Kirkevej 9, 7760 Hurup.

Forventet ansættelse fra 1. november 2025.

Ansøgningsfrist
Vi ser frem til at modtage din ansøgning vedhæftet relevante bilag senest den 23. september 2025 kl. 8.00.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 25. september 2025.

 

Log ind