Valgansvarlig i Aabenraa Kommune

fuldtid
Valgansvarlig i Aabenraa Kommune
  • Byråds- og Direktionssekretariatet
  • Skelbækvej 2, 6200 Aabenraa
Kunne du tænke dig at arbejde med planlægning, koordinering og opgørelse af valg? Brænder du for at planlægge store, komplekse opgaver med samfundsmæssig betydning? Har du styr på detaljen – også når det gælder? Så er det dig vi søger til en stilling som valgansvarlig i Byråds- og Direktionssekretariatet i Aabenraa Kommune.

Dit arbejdsområde
Som valgansvarlig vil du komme til at beskæftige dig med alle dele af valg. Du får ansvaret for planlægning og gennemførelse af valg i Aabenraa Kommune. Dit arbejdsområde vil omfatte både planlægning af valgdagen og fintælling, uddannelse af kolleger og politisk udpegede samt betjening af valgbestyrelsen og opgørelsen af valg. I Aabenraa Kommune er valgafholdelse en samarbejdsopgave, som i dagene omkring et valg involverer ca. 150 kolleger og valgtilforordnede, så du får et omfattende samarbejde med hele organisationen og mange involverede borgere i dit arbejde.

I Aabenraa Kommune er vi allerede ret gode til at afvikle valg – og vi arbejder kontinuerligt med udvikling af valgopgaven. Derfor har Aabenraa Kommune også deltaget som pilotkommune i forbindelse med implementeringen af et nyt landsdækkende valgsystem, som tages i brug i november 2025 i forbindelse med kommunal- og regionsrådsvalget.

I Byråds- og Direktionssekretariatet har vi masser af viden om at afholde valg, og derfor tager en række af dine nærmeste kolleger del i valgopgaven sammen med dig. Det gælder jurister, kommunikationskonsulenter og din nærmeste leder og chefer. Ved kommunal- og regionsrådsvalget i november 2025 er du stadig under oplæring, og derfor deler du opgaven med Aabenraa Kommunes tidligere valgansvarlige.

Dine primære opgaver vil være:
  • Valgansvarlig: Du er ansvarlig for afholdelse af kommunal- og regionsrådsvalg, folketingsvalg, Europa-Parlamentsvalg og folkeafstemninger. Som valgansvarlig arbejder du med projektledelse på tværs af organisationen, du står for planlægning og koordinering af større, tværgående opgaver, hvor der udarbejdes tidsplaner, tjeklister, og der skal holdes styr på mange aktører og deadlines.
  • Kommunikation: I tæt samarbejde med kommunikationsteamet sikrer du klar og målrettet information til både borgere, kolleger og valgtilforordnede. Du udarbejder vejledninger, mails og hjemmesidemateriale. Derudover vil der også være mundtlig formidling i form af oplæg til de mange involverede i valghandlingerne.
  • Administrative opgaver: Du vil få tildelt andre opgaver, når valgopgaverne tillader det, f.eks. sekretariatsopgaver, udviklingsopgaver, opgaver relateret til Aabenraa Kommunes arkivsystem, opgaver i forbindelse med opstart af nyt Byråd og udarbejdelse af politiske udpegningssager til råd, nævn og bestyrelser.

Vi forestiller os, at du
  • er en stærk holdspiller, der samtidig arbejder selvstændigt og er god til at skabe netværk,
  • trives i et kollegialt miljø, hvor alle hjælper hinanden med stort og småt,
  • har erfaring med eller interesse for projektledelse og kan tilrettelægge og facilitere processer,
  • trives med en høj grad af kompleksitet og skarpe deadlines,
  • er dreven bruger af IT-systemer og har et vist niveau af talforståelse,
  • måske har erfaring med at arbejde i en politisk ledet organisation.

Vi søger en kollega, der er udadvendt, åben og serviceminded, og som kan håndtere komplekse planlægningsopgaver samtidig med, at du er detaljeorienteret og systematisk. Du arbejder målrettet, også under pres, og du kan løse mange forskellige små og store opgaver, når der er valg. Du skal være indstillet på travle og længere arbejdsdage op til og under valghandlingen, og at folkeafstemninger og valg til Folketinget typisk kommer med kort varsel. Vi giver dig samtidig gode rammer for at planlægge din egen arbejdstid i perioderne efter et valg er gennemført.

Vi er mere nysgerrige efter dine erfaringer og kompetencer end optaget af, hvilken uddannelsesbaggrund du har. Det er en fordel at have kendskab til valgopgaver, men det er ikke nødvendigt. Vi kan hjælpe dig rigtig godt i gang med dine nye opgaver.

Vi har i Byråds- og Direktionssekretariatet sideløbende en borgmestersekretærstilling og en sekretariatsmedarbejderstilling opslået. Man er velkommen til også at søge disse stillinger.

Ansættelse
Vi ønsker stillingen besat senest 4. august 2024. Arbejdsstedet er Aabenraa Rådhus, Skelbækvej 2, 6200 Aabenraa. Det ugentlige timetal er 37 timer.
Ansættelsen sker i kontoret Sekretariatet i Byråds- og Direktionssekretariatet.

Løn- og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst.

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte kontorleder for Sekretariatet Heidi Sand, tlf.: 73 76 79 59 eller nuværende valgansvarlig Sara Lund Mathiesen, tlf. 73 76 62 30.

Ansøgning
Send din ansøgning, CV og relevante bilag via linket senest den 15. juni 2025.

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler den 20. juni 2025 og anden runde den 24. juni 2025.

I Aabenraa Kommune har vi løbende brug for nye kolleger, der kan bidrage til kommunens fortsatte udvikling.
Kommunens mission er, at vi sammen skaber Det Gode Liv.
Er du tilflytter, vil vi gerne, at du falder hurtigt og godt til. Derfor har vi en række tilbud til dig - og dem der eventuelt flytter med.

 

Log ind