Vær med til at gøre en forskel – Tobias på 13 søger en nærværende støtte, Hvidovre

deltid
Vær med til at gøre en forskel – Tobias på 13 søger en nærværende støtte, Hvidovre
  • OLIVIA DANMARK A/S
  • Privat hjem 1, 2650 Hvidovre
Centralt i Hvidovre, midt mellem Åmarken st. og Friheden st., bor Tobias med sin mor og far. Tobias er 13 år og lider af Lesch-Nyhan syndrom. Dette betyder, at Tobias er multihandicappet og sidder i kørestol.

Tobias spiser lidt, men lever primært af energitæt mælk i sugerør og via mavesonde.

Tobias forstår det meste, men er afhængig af, at du som voksen kan tolke ham og hans signaler, da han ikke har meget sprog. Tobias elsker at være udenfor og at tage på ture, men er også glad for hygge hjemme med højtlæsning, musik osv.

Dit arbejde vil komme til at have en stor betydning for Tobias og hans familie. Du vil komme til at varetage en kvalitetsfyldt og omsorgsfuld pleje. Tobias brug for hjælp til alt, og dine opgaver vil være: At give medicin, sonde, personlig pleje, bad mv.

Tobias kvitterer med det dejligste smil, grin og glimt i øjet.

Hver onsdag har Tobias ridefys, hvor man som hjælper tager med. Man kører sammen i Tobias’ handicapbil, og det er derfor et krav, at du har kørekort. Der kan desuden være ledsagelse til handicapsvømning, hvorfor du meget gerne må have samme kærlighed for vand som Tobias har.

Arbejdsplan

- Mandag ulige uger kl 15-18.30 hente i skole + svømning

- mandag lige uger kl 16.20-18.15 (betaling for 3 timer) svømning

- torsdag lige uger 14.15-15.45 (betaling for 3 timer) ledsagelse til ergo i Gentofte

- fredag kl 15-18 hente i skole + hygge

Du må meget gerne have mulighed for nogle lørdage at kunne hjælpe ca 11.30-14.30.

Der vil være mulighed for flere timer på sigt og familien er fleksible.



Skriv gerne i din ansøgning, om du kan dække alle ovenstående timer, eller hvor mange vagter du er interesseret i pr. uge.

Løn og ansættelsesvilkår

Som ansat i Olivia Danmark bliver du omfattet af overenskomst med FOA, og får løn svarende til erfaring og kompetencer. Olivia Danmark indhenter ved ansættelse straffe- og børneattest.

Ansøgning og kontakt

Ansøg stillingen allerede i dag -vi kalder løbende til samtale, og ansætter når den rette kandidat er fundet. Der vil være kemimøde i hjemmet.

Vi ser frem til at høre fra dig!



Log ind