Vil du støtte en skøn humoristisk dreng ?

deltid
Vil du støtte en skøn humoristisk dreng ?
  • DUOS A/S
  • 2830 Virum

Har du erfaring med børn og unge der har særlige behov og kunne du tænke dig at støtte en 14 årig dreng i Virum?

Om jobbet

Drengen går i skole og bliver kørt hjem i taxa, hvor du står klar til at tage godt imod ham. Han er højst sandsynligt sulten, og har brug for at i sammen spiser lidt eftermiddagsmad. 

Herefter står den på fri leg og hygge afhængig af hvad energien og overskuddet er til hos drengen. Han elsker fx at spille PlayStation, blæse sæbebobler, tage på legepladsen eller køre i elevatoren i storcenteret. 

Nogle gange er drengens lillebror også hjemme, men han passer sig selv. 

Om drengen:
Drengen har nedsat funktionsniveau og har et begrænset verbalt sprog. Han kommunikerer via få ord, billeder og hans app TD Snap på iPad. Han har masser af humor og elsker at lave sjov. 

Han går til daglig i specialskole, hvor han trives. Motorisk er han velfungerende og kan gå selv. Selvom sproget er begrænset, er han utrolig kommunikativ og meget social. 

Han går selv på toilettet, men skal lige mindes om det.  

Familien har også en hund.

Om dig:
Du er uddannet pædagog eller har erfaring indenfor specialområdet. 

Du synes det er spændende at være i en 1-1 relation med drengen, og har mod på at tilbringe nogle hyggelige timer sammen med ham. Det er vigtigt at du arbejder med drengens rutine, når han fordyber sig i ting, vil han gerne lave gentagelser. 

Arbejdstid:
Der vil være 15-20 timer om måneden. 

Mødetiderne vil være hverdage fra kl. 16.30/17.00 og 3-4 timer frem. I weekender typisk eftermiddag 4-6 timer. 

Konkrete dage og tider aftales med familien. 

Vi tilbyder 
Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst for handicaphjælp i borgers eget hjem (minus BPA) indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering - og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS. 

Vil du være vores nye kollega?
Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Aase Petersen på 3634 4990. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ

Vi er mennesker, der hjælper mennesker 
I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.

Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske.

Læs mere om DUOS på www.duos.dk


Job ID: 178081

Log ind