Ønsker du at spille en afgørende rolle i styringen af Københavns mange spændende anlægsprojekter? Teknik- og Miljøforvaltningen leder netop nu efter en dygtig økonomipartner, der vil være med til at håndtere de fysiske forandringer i byen for ca. 1 mia. kr. årligt, som byfornyelsesprojekter, nye byrum, grønne cykelbølger, klimatilpasning og asfaltarbejder. Om stillingen Vi tilbyder en stilling i et stærkt fagligt fællesskab, hvor du får rig mulighed for at præge din egen rolle og udvikling og kan forvente at være med til at udvikle og definere økonomistyringen på anlægsområdet.
Dine ansvarsområder vil bl.a. være at
- fungere som sparringspartner for budgetansvarlige chefer og deres medarbejdere og sikre præcis styring af anlægsøkonomien
- udarbejde anlægsrapporteringer til Teknik- og Miljøudvalget
- udvikle ledelsesinformation og optimere data-rapporteringsprocesser
- deltage i tværgående projektarbejder som økonomipartner
- foretage ad hoc-analyser og omsætte komplekse økonomiske data til operationelle anbefalinger
Vi er en relativt ny enhed, som har fokus på opbygningen af den grundlæggende økonomidrift, og her kan du være med til at præge vores fortsatte udvikling, og hvis din profil tilsiger det, vil du kunne arbejde med at drive dele af denne udvikling inden for anlægsstyringen.
Hos os bliver du en del af en af Danmarks største arbejdspladser, og du får naturligt et stort og stærkt netværk, der åbner mange spændende karriereveje. Vi holder til på en attraktiv lokation på Islands Brygge – lige ud til vandet – hvor du kan nyde den unikke atmosfære og byens puls. I vores enhed, som tæller 25 engagerede medarbejdere fordelt på tre teams, vægter vi et godt kollegaskab og tæt sparring højt. Vi tror på, at vi sammen skaber succes, også i travle perioder, og vi prioriterer et socialt fællesskab, hvor alle hjælper hinanden.
Om dig Du er engageret og nysgerrig, og du ønsker at sætte din erfaring med projektøkonomi og ledelsesrådgivning i spil. Du trives i det tværorganisatoriske samarbejde og interesserer dig for, hvordan vi som økonomifunktion lykkes sammen med at understøtte vores faglige afdelinger.
Herudover forestiller vi os, at du
- har erfaring med at analysere komplekse økonomiske data og problemstillinger, og kan omsætte disse til klare operationelle anbefalinger
- arbejder struktureret og selvstændigt med at drive egne opgaver samtidig med, at du bidrager til samarbejdet på tværs af en dynamisk organisation
- har erfaring med PowerBI eller lignende, og er erfaren i Excel og økonomistyringsværktøjer
- kan kommunikere økonomiske budskaber klart til alle niveauer i organisationen
- udviser gåpåmod, nysgerrighed og initiativ og bidrager aktivt til at optimere økonomistyringen og udvikle enhedens arbejdsmetoder
Det er særlig vigtigt, at du er god til at skabe relationer på tværs af fagområder. Det gælder både i forhold til de faglige afdelinger, som vi er økonomipartner for, men også i forhold til vores to søsterenheder Budget og Regnskab, som vi har et tæt samarbejde med.
Stillingens opgavesammensætning kan tilpasses, og vi vil meget gerne høre fra dig, både hvis du er nyuddannet, eller hvis du har erfaring fra lignende stillinger.
Organisering Stillingen er placeret i enheden Økonomistyring, der er en Økonomipartner enhed og en del af Økonomiområdet i Teknik- og Miljøforvaltningens centrale stabsfunktion beliggende på Islands Brygge. Økonomiområdet består desuden af enhederne Budget og Regnskab, og er ca. 70 medarbejdere i alt.
Ansættelsesvilkår Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst og efter forhandling med den forhandlingsberettigede organisation.
Stillingen er fuld tid og med opstart den 1. december 2025.
Der indhentes referencer på ansøgere, der kommer i betragtning til at blive tilbudt en ansættelse.
Kontakt Har du spørgsmål til stillingen? Så kontakt chef for Økonomistyring Rikke Frøhlich på 60 58 26 40 eller teamleder Ole Gabel på 24 42 65 79.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning, dit cv og relevante eksamenspapirer.
Vi afholder samtaler løbende. Der vil blive afholdt 1. og 2. samtaler i uge 43 og 44.
Søg via linket senest onsdag den 15. oktober 2025 Om Teknik- og Miljøforvaltningen Teknik- og Miljøforvaltningen varetager myndighedsopgaver og servicerer borgere og erhvervsliv blandt andet inden for miljøområdet, lokalplanlægning, byfornyelse, byggesagsbehandling og trafikområdet. Desuden er det Teknik- og Miljøforvaltningen, der står for renholdelse, vedligeholdelse og udvikling af byens veje og parker, foretager parkeringskontrol og driver de københavnske kirkegårde. Vi beskæftiger ca. 2.400 medarbejdere og administrerer et bruttobudget på knap 4,1 mia. kr.