Så venter strategisk vigtige opgaver på dig hos Børn, PPU & Sundhedspleje. Her får du en nøglerolle i arbejdet med økonomistyring og budgetopfølgning – med et klart formål: At understøtte udviklingen af vores fagområder og dermed skabe de bedste forudsætninger for arbejdet med børn og familier i kommunen.
Vi leder efter dig, der ser økonomi som et aktivt redskab til at fremme velfærd og faglige ambitioner – ikke som et mål i sig selv. Du bliver en central aktør i kvalitetsudviklingen af afdelingens økonomiprocesser, hvor din evne til at skabe struktur, gennemsigtighed og sammenhæng vil være afgørende.
Vi har brug for en økonomisk skarp profil, der trives med regneark, spotter detaljer og samtidig formår at løfte blikket for at se helheden.
Hvis du brænder for at bringe økonomi i spil til gavn for børnene – så er det dig, vi har brug for.
Børn, PPU & Sundhedspleje er én af ti afdelinger i Vejen Kommune. Vi har en hovedrolle på 0-6 års området og har desuden centrale funktioner på hele børne- og ungeområdet.
Børns trivsel, vores børnesyn, varierende og motiverende læringsmiljøer, tidlig indsats samt tværgående og helhedsorienterede løsninger er pejlemærker.
Afdelingen har faglig bredde og består af både Sundhedspleje & Børnetræning, Dagplejen, 18 daginstitutioner, Pædagogisk Psykologisk Udvikling, det specialpædagogiske dagtilbud og videnscenter ’Sløjfen’ samt en administrativ enhed.
Vores base er områdekontoret i Brørup. Her har vi kontorfællesskab med Familieafdelingen, Skoleafdelingen samt Handicap & Socialpsykiatri. Vi har et tæt og værdifuldt samarbejde med disse afdelinger. Med denne stilling vil du desuden få et tæt samarbejde med Økonomiafdelingen på rådhuset.
Så er dette job en enestående mulighed for at sætte dine kompetencer i spil og bidrage til nogle af de mest centrale velfærdsopgaver i Vejen Kommune. Du vil få reference til afdelingschefen og kommer til at arbejde med økonomistyring helt tæt på beslutningsprocesserne. Her bliver du den, der ’bag kulisserne’ bidrager til, at kollegerne ’på scenen’ har de bedste forudsætninger for at lykkes.
Stillingen er nyoprettet, og du får derfor en sjælden mulighed for at være med til at forme både funktionen og opgaverne. Nogle opgaver ligger allerede klar, mens andre skal udvikles.
Du vil opleve stor variation i opgaverne – fra selvstændige analyser til tæt samarbejde med kolleger og ledere i afdelingen og på tværs af organisationen. Ligeledes vil du opleve stor fleksibilitet i arbejdstilrettelæggelsen.
Endelig bliver du en del af et ambitiøst og engageret hold, hvor opgaveløsningen tager afsæt i Vejen Kommunes NASA-værdier:
Dine hovedopgaver bliver:
Vi er på udkig efter en kollega, der:
Og så har du selvfølgelig let til smil og formår at løse udfordringer på en sådan måde, at arbejdet bliver sjovt for både dig og dine kollegaer.
 
Det er mange kvaliteter i én person. Vi er derfor indforståede med, at der er tale om en ønskeliste, hvor vi næppe får alle ønsker opfyldt.
Stillingen ønskes besat fra den 1. januar 2026.
Der er tale om en fast stilling på 30 timer.
Løn og ansættelsesforhold forhandles individuelt i henhold til gældende overenskomst.
Dit primære arbejdssted er Vejen Kommunes Områdekontor i Brørup, Stadionvej 15, 6650 Brørup.
Ansøgningsfristen er den 20. november 2025 kl. 8:00.
Vi afholder samtaler den 24. november 2025.
Interesserede er velkomne til at kontakte afdelingschef Lene Rosenkrans på mobil 61 61 39 87 for at høre nærmere og drøfte personlige kvalifikationer mv. i forhold til stillingen. Alle henvendelser behandles fortroligt.
Vi glæder os til at læse din ansøgning!