Unik mulighed for at arbejde med større juridiske projekter i Forsvarsministeriet

fuldtid
Unik mulighed for at arbejde med større juridiske projekter i Forsvarsministeriet
  • Forsvarsministeriet, Departementet
  • Holmens Kanal 9, 1060 København K
Er du interesseret i at arbejde med højt prioriterede sager, der ofte har stor politisk bevågenhed? Vil du gennem sparring med kollegaer på tværs af Forsvarsministeriets område bidrage til at understøtte et højt fagligt niveau? Og har du din juridiske værktøjskasse i orden og mod på at tage ansvar for opgaver, som understøtter Danmarks sikkerhed, interesser og borgernes tryghed? Så er du måske den kollega, vi lige nu søger til Kontoret for Juridiske Projekter og HR Jura i Forsvarsministeriets departement.



Om os

Kontoret for Juridiske Projekter og HR Jura i Forsvarsministeriets departement er et af fire kontorer i Juridisk Afdeling. Afdelingen består i alt af ca. 55 medarbejdere.

I kontoret varetager vi bl.a. tværgående juridiske projekter samt juridisk sagsbehandling inden for personaleområdet.

Projektsagerne består typisk af ad hoc-opgaver, som har høj prioritet og stor politisk bevågenhed – f.eks. understøttelse af og opfølgning på undersøgelser og kommissioner på ministerområdet. Derudover varetager kontoret opgaver inden for HR-jura, herunder ministerbetjening i form af bl.a. besvarelse af folketingsspørgsmål.

Vi har et stærkt fagligt miljø, hvor kvaliteten af arbejdet er i højsædet, og hvor vi samtidig lægger vægt på det gode kollegaskab og at have en uformel og humoristisk omgangstone. Vi kan have travlt i perioder, men vi er gode til at hjælpe hinanden, og det er vigtigt for os, at der også er plads til familieliv og interesser uden for arbejdet.



Om stillingen

Vi søger en ny medarbejder til arbejdet med juridiske projekter.

Vi tilbyder et spændende og udfordrende job, hvor du har gode muligheder for faglig og personlig udvikling. Dine opgaver vil – afhængigt af dine forudsætninger – bl.a. være:

  • Konkret sagsbehandling af projektsager.
  • Samarbejde og koordination med kontorer på tværs af departementet, andre dele af Forsvarsministeriets koncern og andre myndigheder.
  • Besvarelse af folketingsspørgsmål, udarbejdelse af notater og øvrig ministerbetjening.
  • Ad hoc-opgaver inden for Juridisk Afdelings sagsområder.


Om dig

Vi forestiller os, at du er cand.jur. eller cand.merc.jur. med et højt fagligt niveau. Uanset om du er nyuddannet eller erfaren, så motiveres du af at finde løsninger på komplekse juridiske problemstillinger og af at beskæftige dig med sager med stor politisk bevågenhed. Derudover trives du godt med tværgående samarbejde.

For at lykkes i stillingen er det vigtigt, at du:

  • Besidder en skarp analytisk sans og et godt juridisk jugement.
  • Arbejder detaljeorienteret, systematisk og grundigt, samtidig med at du er løsningsorienteret og sikrer fremdrift i dine sager.
  • Kan holde overblik over sagerne, herunder de meget omfattende sager, og har sans for at skære en sag til.
  • Forstår at formidle komplekse juridiske problemstillinger i et letforståeligt sprog.
  • Er imødekommende og bidrager til et positivt og godt arbejdsmiljø.
  • Kan skabe gode relationer på tværs af organisationer og faggrupper.
Det er en fordel, men ikke et krav, at du har erfaring med arbejdet i en offentlig myndighed.



Ansættelsesvilkår

Du vil blive ansat og aflønnet efter den til enhver tid gældende akademikeroverenskomst mellem Finansministeriet og akademikere i staten. Du vil afhængigt af din erfaring blive indplaceret som fuldmægtig eller specialkonsulent. Afhængigt af dine kvalifikationer vil der være mulighed for at forhandle tillæg.

Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning på 18,07 %. .

Som ansat i Forsvarsministeriet er du omfattet af nogle særlige vilkår. Det betyder blandt andet, at du skal kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde denne godkendelse under hele din ansættelse.

Dit daglige tjenestested er Holmens Kanal 9, 1060 København K.



Yderligere information og ansøgning

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte fungerende kontorchef Stine Breinholt Sloth på telefon 41 28 16 89.

Hvis du ønsker at vide mere om løn- og ansættelsesforhold, er du velkommen til at kontakte HR konsulent Toke Rasmussen på tlf. 32 66 59 91..

Ansøgningsfristen er den 3. december 2025.

Vi vil bede dig om at sende CV, motiveret ansøgning samt eksamensudskrifter fra din kandidat- og bacheloruddannelse via linket.

I Forsvarsministeriets organisation mener vi, at mangfoldighed forbedrer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Log ind