Ungekonsulent til Ungehuset, Bornholms Regions Kommune

fuldtid
Ungekonsulent til Ungehuset, Bornholms Regions Kommune
  • Bornholms Regionskommune
  • Ullasvej 23 3700 Rønne

Stærkt fagligt team i Ungehuset på Bornholm søger kollega til en stilling på 37 timer.

 

Vi søger en ungekonsulent, der er uddannet pædagog, og klar til at indgå i et stærkt fagligt fællesskab.

Ungehuset danner rammen om en række socialpædagogiske indsatser, terapeutiske forløb og rådgivning til unge i aldersgruppen 13- 23 år og deres familier.

I Ungehuset arbejder vi med en bred vifte af pædagogiske, sociale og kreative aktiviteter, der styrker de unges selvværd, sociale færdigheder og mestringsevne. Hos os møder de unge et trygt, støttende og professionelt miljø, hvor der er plads til at bearbejde traumer og livsomstændigheder og finde nye veje frem. En del af indsatsen handler også om at støtte de unge til vejen ind i fællesskaber, beskæftigelse eller uddannelse.

Som ungekonsulent bliver du en del af et engageret team, hvor samarbejde og fælles ansvar er i centrum. Vi søger en kollega, der bidrager aktivt til et godt teamarbejde, lytter til andres idéer og kommunikerer tydeligt og respektfuldt. Du trives med at finde løsninger i fællesskab, er fleksibel i din tilgang og tager ansvar for dine opgaver. Sammen skaber vi nye fortællinger, der kan være med til at gøre en forskel i de unges liv

Vi arbejder ud fra afgørelser om støttende indsatser defineret gennem Barnets lov, både til de unge og deres forældre. Som ungekonsulent er du kontaktperson for et antal indskrevne unge, unge anbragt på eget værelse eller i vores døgn afdeling. Du skal kunne planlægge din egen arbejdstid, og det forventes at du indgår i husets vagtordning, som betyder du har ca. 15 hverdagsrådighedsvagter og 3-4 weekendrådighedsvagter i løbet af et år.

I Ungehuset arbejder vi socialpædagogisk med afsæt i den neuroaffektive forståelses ramme og den ressourceorienterede og anerkendende tilgang.

 

I stillingen som ungekonsulent vægter vi følgende kompetencer:

  • Have stærke relationskompetencer
  • Kunne skabe tydelige rammer med en anerkendende tilgang
  • Have erfaring med unge i udsatte positioner
  • Have kendskab til neuroaffektive forståelsesramme.
  • Have et skarpt blik for inklusion og tværprofessionelt samarbejde
  • Kunne agere roligt og omsorgsfuldt i konfliktfyldte situationer
  • Arbejde i teams, gruppebaseret og selvstændigt
  • Have erfaring med dokumentation

Ungehuset samarbejder tværprofessionelt med bl.a. myndigheder, øens skoler, ungdomsuddannelser, børnepsykiatrisk ambulatorie og UngRus.

 

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og efter principperne i lokal løndannelse.

Der vil blive indhentet børneattest og straffeattest ved ansættelse.
Kørekort til kategori B - Almindelig bil er et krav.

Stillingen er på 37 timer pr. uge. 

 

Praktisk information

Send din ansøgning og CV samt dokumentation for uddannelse, via "Søg Jobbet" knappen. 

Ansøgningsfrist

26-11-2025

Samtaletidspunkt

uge 50

Ansættelsesdato

01-02-2026

Kontaktperson

Leder af Ungehuset
Stine Fannikke Wessel Borg
56924305 / 24294878

faglig koordinator 

Patrick Nørager

30181834

Arbejdssted

Ungehuset
Sveasvej 3, 3700 Rønne

En arbejdsplads, der binder øen sammen

BRK er en unik kommunal arbejdsplads, fordi øen er en selvstændig region. Vi arbejder derfor med strategier og opgaver inden for erhverv, turisme og trafik, som er ansvarsområder danske kommuner normalt ikke varetager. På brk.dk kan du læse mere om kommunen, der med 3.600 ansatte er øens suverænt største arbejdsplads.

BRK er en røgfri arbejdsplads. 

Vi hjælper dig på plads

Det er en stor beslutning at flytte til ’solskinsøen’ – derfor står du heller ikke alene med den. Vi har nemlig en tilflytterkonsulent, der hjælper med bolig, job til din ægtefælle og skole- eller fritidstilbud til familiens mindste. Læs mere her.

Log ind