Ufaglært medarbejder søges – Dag- og nattevagter hos mand med ALS i Aabenraa

fuldtid
Ufaglært medarbejder søges – Dag- og nattevagter hos mand med ALS i Aabenraa
  • ACTIVCARE A/S
  • 6200 Aabenraa

Vil du gøre en forskel i et andet menneskes liv og samtidig blive en del af et stabilt og meningsfuldt hjælperteam? Så er det måske dig, vi søger.

Vi søger en ansvarlig og omsorgsfuld medarbejder til en mand med ALS, der bor i Aabenraa sammen med sin hustru. Opgaverne består af både personlig pleje og respiratorisk overvågning. Du vil få grundig oplæring i begge dele. Erfaring er ikke et krav – det vigtigste er, at du har hjertet på rette sted og lyst til at lære.

Om stillingen:

  • Omfang: 30–37 timer pr. uge
  • Vagtlængder: Hverdage – 8 timer, weekender – 12 timer
  • Vagtlag: Mulighed for faste dag- eller nattevagter, eller en kombination
  • Opstart: Snarest muligt
  • Arbejdssted: I borgerens eget hjem i Aabenraa

Vi tilbyder:

  • En stabil arbejdsplads præget af respekt og godt samarbejde
  • Oplæring i respiratorisk overvågning
  • En stilling med både ansvar og nærvær

Vi forventer, at du:

  • Er mødestabil og ansvarsbevidst
  • Trives med at arbejde tæt sammen med én borger
  • Har en rolig og empatisk tilgang
  • Er fleksibel og har gode samarbejdsevner

Stillingen kræver ikke en faglig baggrund – vi sørger for, at du bliver godt klædt på til opgaverne.

Ansøgning:
Send din ansøgning og dit opdaterede CV via vores hjemmeside www.activcare.dk. Vedhæft dine dokumenter via det orange felt med teksten "Ansøg nu".

Vi ser frem til at høre fra dig.

 

Log ind