Vi ønsker os to dygtige udviklingskonsulenter til Slagelse ErhvervI Slagelse Kommune er vi godt i gang med at implementere en ambitiøs erhvervsstrategi, der skal styrke kommunens erhvervsvenlighed, skabe fremgang i privat beskæftigelse og være medvirkende til at skabe en attraktiv kommune at drive virksomhed i.
Erhvervsstrategien har ét klart budskab: ”Vi skal arbejde enkelt, fokuseret og sammenhængende”. Og vi skal gøre det med udgangspunkt i, hvad virksomheder og potentielle samarbejdspartnere har af perspektiver. Vi skal kunne se tingene fra nye vinkler, vi skal udfordre hinanden på tværs af enheder i kommunen og ikke være bange for at åbne nye døre, hvis det er dét, der giver svaret på de udfordringer, en virksomhed står med.
Hvis du er enig i ovenstående og har lyst og evner til at sætte dit aftryk i udviklingen af kommunens erhvervsliv, så skal du klart være vores nye kollega i Slagelse Erhverv.
Din rolle som udviklingskonsulentSom udviklingskonsulent vil du være en central aktør i implementeringen af strategiske erhvervsfremmende initiativer, hvor samspillet mellem erhvervsliv, uddannelsesinstitutioner, interesseorganisationer og kommune står i fokus. Du skal kunne trives i at være et bindeled mellem mange aktører og hele tiden have for øje, hvordan der sikres fremdrift med afsæt i virksomhedernes behov.
Du får berøring med mange dele af erhvervslivet i kommunen. Det er ikke vigtigt, om du er generalist eller specialist. Det vigtigste er, at du kan se tingene fra virksomhedernes perspektiv og forstår, hvordan man i komplekse opgaver altid finder en løsning. Det kræver også, at du har et strategisk blik for, hvilke dagsordener der er i spil, og hvordan du sammen med dine kolleger på tværs i kommunen finder de nødvendige svar. Som vi plejer at sige, så bringer vi hinanden og faglighederne i spil og ikke på spil, så du skal altid kunne gå den ekstra meter i søgningen efter det svar, der kan hjælpe virksomhederne videre.
Med erhvervsstrategiens fokus på blandt andet arealudvikling og offentlige-private samarbejder, søger vi udviklingskonsulenter, der
- forstår sig på det tekniske område og ved, hvilke processer virksomheder skal igennem, hvis de skal bygge nyt, udvide eller finde en anden placering. Du skal kunne bære virksomhedernes ønsker videre og indhente de nødvendige oplysninger, så virksomheden oplever en smidig og effektiv behandling fra start til slut. Du skal ikke nødvendigvis selv have teknisk indsigt, men du skal kunne forstå processerne og se sammenhængene, så du, efter sparring med dine kolleger, kan give svar videre
- har erfaring med og evne til at facilitere offentlige-private partnerskaber, herunder samarbejde med erhvervslivet om udbudsprocesser. Du skal evne at navigere i, vejlede og identificere muligheder for virksomheder i offentlige indkøb og udvikle partnerskabsmodeller, der skaber værdi for både kommunen og private aktører. Du skal styrke dialogen mellem offentlige aktører og erhvervslivet samt bidrage til at udvikle strategiske partnerskaber, der understøtter vækst og innovation i Slagelse Kommune.
Dine arbejdsopgaver- Samarbejde bredt med virksomheder, foreninger og interesseorganisationer
- Implementere og følge op på tiltag i erhvervsstrategien, herunder særligt fokusområdet, der omhandler styrket samspil med offentlige institutioner
- Sætte innovation på dagsordenen, så Slagelse Kommune er på forkant med erhvervsudviklingens trends og muligheder
- Opbygge, vedligeholde og facilitere stærke partnerskaber mellem virksomheder, myndigheder og interesseorganisationer for at sikre effektiv implementering af initiativer
- Være tovholder, når virksomheder henvender sig med større udviklingsprojekter
- Være med til at arrangere og afholde inspirerende arrangementer for virksomheder
- Koordinere netværksaktiviteter, erhvervskonferencer og strategiske møder, der styrker samarbejdet på tværs af sektorer
- Se muligheder i erhvervsfremmesystemet og være bindeled mellem Erhvervshus Sjælland og lokale virksomheder
- Planlægge og deltage på virksomhedsbesøg med afsæt i at skabe værdi for virksomhederne
- Udarbejde strategiske analyser og oplæg, der understøtter beslutningsprocesser hos politikere og embedsværk
- Formidle relevante emner og historier til erhvervslivet i en koordineret indsats med kommunikationsafdelingen
Vi søger dig, der- har erfaring og har arbejdet med tilsvarende opgaver i en kommune, i et erhvervshus eller i privat regi
- tænker helhedsorienteret og kan koble erhvervsstrategi med konkrete projekter og politiske dagsordener
- har strategisk blik for fremtidens erhvervsudvikling og kan omsætte visioner til virkelighed
- i dit arbejde har sans for relevante detaljer og fokus på høj kvalitet
- trives med tværgående samarbejde og kan skabe innovative løsninger gennem netværk og partnerskaber
- kan se tingene udefra og ind
- du har et stærkt servicegen og gode kommunikative evner både skriftligt og mundtligt
- du evner at opbygge nye relationer og udvikle et godt netværk på tværs af forvaltninger og samarbejdspartnere
- du er åben, energisk, imødekommende og god til at håndtere flere opgaver sideløbende
Slagelse ErhvervSlagelse Erhverv består af en erhvervskoordinator og fire erhvervskonsulenter og er en del af afdelingen Plan, Byg og Erhverv under Center for Teknik, Plan og Erhverv med i alt omkring 100 medarbejdere.
Slagelse Erhverv har som kerneopgave at understøtte virksomhederne i kommunen. Vi vejleder virksomheder inden for en bred pallette af emner, guider og sætter de rigtige folk sammen både internt og eksternt, understøtter iværksætteri, faciliterer netværk, afholder kurser og konferencer og samarbejder med rigtig mange for at skabe optimale rammer for erhvervslivet.
Vi har base midt i Korsør by i et kontormiljø, hvor der er plads til både aktiv sparring og ro til fordybelse. Der er gode muligheder for at arbejde hjemmefra.
Vi tror på, at de bedste resultater skabes af mennesker, der trives og anerkendes. Her er helt enkelt rart at være, og det er vi sikre på, at du også hurtigt vil finde ud af.
Korsør som arbejdspladsNår du starter hos os, vil du træde ind i et nyrenoveret kontormiljø med nyt inventar, og dine nye kollegaer vil stå klar til at tage imod dig. Huset du skal sidde i, rummer alle fagligheder inden for det tekniske område, som i bund og grund handler om udviklingen af Slagelse Kommune. Du vil derfor være tæt på alle relevante kolleger, og du vil mærke, at huset er et samlingspunkt, hvorfra virksomheder kan få svar og hjælp til alt. Her har vi stort fokus på samarbejde på tværs og en naturlig interesse i at være nysgerrig på kolleger og netværk.
Udover nyrenoverede lokaler, lækker kantine og gode kollegaer, har Korsør også meget at tilbyde, hvis du er kunst-, kultur-, eller historieinteresseret. Der er blandt andet Korsør Flådestation, som er hjemsted for en række af Søværnets skibe, og Korsør Fæstning som er et område med rødder tilbage til middelalderen. Hvis du ønsker at spise din madpakke ved vandet eller tage en dukkert efter arbejde, så er Ceres Stranden lige rundt om hjørnet.
Det er ikke kun Korsør, du kommer til at opleve hos os. Som erhvervskonsulent i kommunen kommer du vidt omkring og vil besøge mange virksomheder fra midt i byen til ude på landet, og du vil få berøring med mange brancher fra fødevareindustrien til transportsektoren.
Løn- og ansættelsesvilkårArbejdstiden er 37 timer om ugen med fleksibilitet.
Løn- og ansættelsesforhold aftales i forhandling med den relevante faglige organisation.
Slagelse Kommune har pr. 1. august 2023 røgfri arbejdstid.
Ved ansættelse i Slagelse Kommune vil der blive indhentet referencer og evt. bedt om en straffeattest.
Forventet tiltrædelse den 1. august 2025.
AnsøgningSend din ansøgning, herunder CV og relevante dokumenter, via linket 'Søg stillingen' senest den
Vi afholder samtaler den 19. juni.
Ønsker du yderligere informationom stillingen, er du velkommen til at kontakte
Slagelse Kommune har det hele. Uddannelser, kyst, god infrastruktur, tre købstæder og mange skønne landsbyer. Vi er godt 80.000, der bor i kommunen og en del flere, når vi tæller alle dem med, der kommer for at arbejde samt besøge familie og venner. Vi sætter en ære i at turde gå forrest, tænke stort, nyt og fremadrettet. Vi arbejder målrettet for dialog, inddragelse og kommunikation i øjenhøjde, så alle forstår os. Vi sætter faglighed og videndeling højt, ligesom vi deler troen på, at arbejdsglæde og trivsel er selve fundamentet for, at vi kan forvandle visioner til virkelighed. Læs mere på slagelse.dkLæs erhvervsstrategien her