Udviklingskonsulent til enheden for Uddannelse og Kompetenceudvikling i Socialforvaltningen

fuldtid
Udviklingskonsulent til enheden for Uddannelse og Kompetenceudvikling i Socialforvaltningen
  • Københavns Kommune
  • Borups Allé 177, 2400 København
Vil du være med til at udvikle kompetenceindsatsen i Socialforvaltningen og styrke medarbejdernes faglighed?

Vi søger en engageret og processtærk udviklingskonsulent til enheden for Uddannelse og Kompetenceudvikling i Københavns Kommunes Socialforvaltning. Her bliver du en del af en nyopbygget enhed med høj faglighed, hvor du får mulighed for at præge retningen for kompetenceudvikling på tværs af hele forvaltningen – i tæt samarbejde med dygtige kolleger.

Vær med til at udvikle kompetenceindsatsen
Som udviklingskonsulent bliver din hovedopgave at drive, strukturere og facilitere udviklingsprojekter, der understøtter kompetenceudvikling på tværs af Socialforvaltningen.

Du vil i starten skulle arbejde med et centralt projekt, hvor formålet er at videreudvikle et uddannelsestilbud med afsæt i recoverybaseret rehabilitering. Det indebærer både at skabe struktur og fremdrift i projektet og at understøtte dine kolleger i at etablere en fælles ramme for læring og faglig udvikling.

Du får en vigtig rolle i at binde viden om læring, praksis og strategi sammen – og i at sikre, at medarbejderne får kompetencer, de kan bruge direkte i mødet med borgerne.

Dine primære opgaver bliver at

  • drive og facilitere udviklingsprocesser i samarbejde med kolleger i enheden og relevante samarbejdspartnere i Socialforvaltningen
  • bidrage med viden om kompetenceudvikling og læring i praksis
  • være med til at udvikle et uddannelsestilbud med afsæt i recoveryorienteret rehabilitering
  • skabe struktur og overblik i en kompleks opgaveportefølje
  • understøtte og bidrage til en kultur, hvor samarbejde og læring går hånd i hånd
  • opbygge og vedligeholde relationer og netværk i organisationen
Din profil
Vi søger en generalist med et skarpt blik for processer, mennesker og læring. Du trives med at skabe struktur og retning i komplekse opgaver, og du har lyst til at være med til at forme en enhed i udvikling.

Vi forestiller os, at du

  • har erfaring med kompetenceudvikling, gerne fra uddannelsesområdet eller en lignende rolle
  • kan bidrage med læringsfaglighed, metodisk viden og evne til at omsætte det til praksis
  • har stærke samarbejdsevner og trives i et teamorienteret miljø
  • er god til at skabe relationer og netværk – og trives i en opsøgende rolle
  • har lyst til at tænke nyt og bidrage til at opbygge en ny faglig platform
  • har blik for sammenhængene mellem uddannelse, kompetenceudvikling og praksis
Hvorfor søge stillingen?

  • du får mulighed for at specialisere dig i kompetenceudvikling og være med til at sætte retning for læring i Socialforvaltningen
  • du bliver en del af en fagligt ambitiøs enhed med fokus på samarbejde og en god kollegial kultur
  • du får lov at arbejde med en målgruppe, der har brug for hjælpen – og gøre en forskel gennem kollegaer, der hjælper borgerne
  • du bliver en vigtig del af en enhed i opbygning, hvor du kan være med til at præge retningen og kulturen
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst med HK eller overenskomst for akademikere ansat i kommuner, og indenfor rammerne af lokal løndannelse.

Stillingen er en fast stilling som udviklingskonsulent i Socialforvaltningen i Københavns Kommune.

Tiltrædelse: 1. oktober 2025.

Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte enhedschef Per Egedal Iskov på 24 45 94 45 eller HR, Udvikling og uddannelseskonsulent Poul Ertner på 40 62 62 26.

Vil du være med – og har du lyst til at bidrage til et vigtigt udviklingsarbejde i Socialforvaltningen og være med til at forme fremtidens kompetenceindsats, så glæder vi os til at høre fra dig.

Søg via linket senest søndag den 3. august 2025
Vi forventer at afholde samtaler i august.

Log ind