Har du erfaring med organisatoriske og faglige udviklingsopgaver på socialområdet? Tænker og arbejder du projektorienteret, og kan du være med til at omsætte idéer til klart definerede opgaver, som du kan løse? Har du blik for tværfaglige og tværsektorielle samarbejder og udfordringer? Trives du med at skifte mellem grundighed og opgaver, der kræver hurtighed? Så håber vi, du vil læse videre:
Om jobbet
Du skal løse opgaver i administrationen og på tværs af organisationen, dvs. en kombination af understøttelse af behandlingsarbejdet og mere projektorienteret arbejde, fx igangsætning og implementering af organisatoriske projekter omkring IT, bæredygtighed, digitalisering m.m., men det kunne også være relateret til kerneopgaven. Dine ansvarsområder kan ændre sig, og derfor er generalistkompetencer en fordel, og ligeledes at du trives med variation. Arbejdet stiller krav til dine skriftlige kompetencer, til evnen til hurtigt at danne overblik og være struktureret. Det stiller også krav til gode mundtlige formidlings- og samarbejdsevner og en lyst til at understøtte arbejdet på et specialområde, der arbejder for at hjælpe psykisk sårbare unge. Metodekundskaber er afgørende. Vi har højt til loftet, så der er mulighed for at præge opgaverne selv, men vi er også underlagt udefrakommende krav og lovgivning, som vi skal hjælpe med at omsætte.
Om Administrationen
Du vil blive en del af administrationen på Holmstrupgård. Administrationen består af 15 medarbejdere, og vi understøtter alle Holmstrupgårds administrative opgaver inden for visitation og beboeradministration, sundhedsområdet, kommunikation, sekretariatsunderstøttelse, økonomi og regnskab, HR og lønadministration for døgnafdelingerne og kvalitetsudvikling, udviklingsopgaver og IT. Alle medarbejderne har meget selvstændige opgaver.
Vi benytter os af sparringsmuligheder i afdelingen og i regionale erfagrupper, ligesom vi arbejder tæt sammen med afdelingsledere og medarbejdere på Holmstrupgård. Vi synes, vi udfører et vigtigt stykke arbejde i at hjælpe de over 200 medarbejdere med at få tingene til at glide. Ofte er der fart over feltet, så det skal du kunne trives med. Der er dog også plads til smil, hjælpsomhed og et godt grin.
Vi forestiller os
Vi tilbyder
Om Holmstrupgård
Holmstrupgård er en socialpsykiatrisk døgninstitution for unge mellem 12-23 (30) år, med internt undervisningstilbud og beskæftigelse, udslusningsafdeling samt ambulante behandlingstilbud. Holmstrupgård rummer 5 døgnafdelinger for unge med forskellige psykiatriske vanskeligheder, bl.a. autismespektrumforstyrrelser, skizofreni og andre psykotiske lidelser, opmærksomhedsforstyrrelser (ADHD), personligheds- og spiseforstyrrelser. Holmstrupgård er en selvejende institution under Jysk Børneforsorg/ Fredehjem og har driftsoverenskomst med Region Midtjylland, hvilket betyder, at vi i alle administrative funktioner arbejder med regionens systemer og retningslinjer.
Du kan læse mere om Holmstrupgård på www.holmstrupgaard.rm.dk.
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til administrationsleder Mette Gubi Axelsen på mail metaxl@rm.dk eller tlf. 23992021
Ansøgningsfrist d. 22/6 2025 kl.23.59.
Ansættelsessamtaler finder sted i uge 26.
Stillingen er en 37 timers stilling med start 1. august 2025.
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst. Arbejdsstedet er på Runetoften i Aarhus V., men meget af arbejdet vil ligeledes foregå på hovedmatriklen på Holmstrupgårdvej, Brabrand.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.