Udviklingskonsulent med speciale i adfærdsdesign og nudging på energi- og indeklimaområdet i Center for Ejendomme

fuldtid
Udviklingskonsulent med speciale i adfærdsdesign og nudging på energi- og indeklimaområdet i Center for Ejendomme
  • Center for Ejendomme
  • Stationsalleen 42, 2730 Herlev
Brænder du for høj teknisk faglighed og bæredygtighed? Trives du med den løbende dialog på tværs af en stor organisation? Kan du holde fokus når det går stærkt og når projektet er udfordret? Har du et bredt kendskab til teknik og drift? Så er du måske vores nye kollega.

Om stillingen
Du skal b.la være bindeled mellem de kommende Energi & indeklimaambassadører ude i bygningsmassen, hvorfra adfærdsmæssige tiltag skal udspringe fra. Du skal være med til at opbygge og definere hvad en Energi & Indeklima ambassadør er og skal i RH.

Du bidrager og driver kampagner, udviklingsprojekter, og formidling af sektionens resultater ud mod vores interessenter. Sammen med kollegaer og praktikanter i Energiledelse & Indeklimasektionen vil du skulle formidle energirigtigt adfærd og udviklingen i energiforbrug og indeklima til relevante grupper af medarbejder og ledelse.

Vi tilbyder dig en spændende og udfordrende stilling, hvor du har mulighed for at bidrage til udviklingen af en nyere Energiledelse & Indeklimasektion under Drift & Byg der arbejder på tværs af alle vores matrikler. Du vil komme til at arbejde sammen med professionelle og engagerede kollegaer.

Du bliver ansat i Energiledelse & Indeklimasektionen og kommer til at referere til Energichef Søren Hansen. Sektionen består b.la af, fagspecialister, tekniker og administrative medarbejdere.

Du vil som Udviklingsspecialist være med til at sikre vores energiprojekter bliver og forbliver en succes.

Dine opgaver vil bl.a. være:

  • Arbejde med at facilitere de tværgående Energi & indeklimaambassadører ude på de større matrikler
  • Adfærdsprojekter og -kampagner for energirigtigt brug og korrekt indeklima
  • Resultatformidling af Energiledelse & Indeklimasektionen overfor omverden, eks. De gode historier
  • Være med til at udvikle energiledelse & indeklimaområdet
Om dig
Din uddannelse er ikke væsentligt, dog forventer vi at du har en relevant viden inden for arbejde med nudging, adfærdsdesign eller forandringsledelse, og har erfaring/forståelse inden for Energi & Indeklimaområdet

Du er professionel i din tilgang til opgaverne og trives i en kultur hvor opgaverne skal løses hurtigt og effektivt. Som person udviser du engagement og er resultatorienteret. Du trives med alsidige opgaver, som kræver, at du er god til at kommunikere med kollegaer og samarbejdspartnere på alle niveauer.

Desuden forventer vi at du:

  • Arbejder struktureret og evner at samarbejde og koordinere på tværs
  • Stærk i at skabe overblik og formidling.
  • Fremtræder imødekommende og kommunikerer klart og tydeligt
  • Har kørekort
Vi tilbyder
Hos os får du en spændende stilling med interessante og udviklende arbejdsopgaver i en tværgående enhed. Du vil få en stor grad af selvstændighed i opgaveløsningen og frihed til at planlægge eget arbejde. Vi har et godt arbejdsklima i et travlt miljø, hvor du vil få mulighed for at præge dagligdagen og afdelingens udvikling.

Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås hos Energichef Søren Hansen på telefon 29 16 12 57

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn-og ansættelsesvilkår aftales i henhold til gældende overenskomst og dine kvalifikationer.

Stillingen ønskes besat pr. 1. september 2025, men tiltrædelse kan finde sted pr. 1. oktober 2025 eller efter nærmere aftale. Der indkaldes løbende til samtaler.

Energiledelse & Indeklimasektionen er en del af Center for Ejendomme, og dit primære arbejdssted vil være i vores domicil på Stations Alléen 42 i Herlev.

Ansøgningsprocedure
Ansøgning skal være os i hænde senest den 13. August 2025.

Om os
Center for Ejendomme (CEJ) er det koncerncenter i Region Hovedstaden, som varetager regionens ejendomsportefølje på ca. 2,5 mio. kvadratmeter med alt fra fredede ejendomme til hospitalsbyggeri.

Omkring 80% af energiforbruget i vores bygninger går til proces, så potentialerne er store for optimering.

Sammen skal vi skabe, drive og optimere de fysiske rammer for Region Hovedstadens hospitaler, virksomheder og centre samt stå for relaterede ejendomsservices.

Vi er med til at sikre optimale fysiske rammer for regionens ca. 42.000 ansatte og for de patienter, der skal føle sig ventede og velkomne, overalt hvor de kommer på regionens matrikler.

I CEJ skaber vi en vigtig del af grundlaget for et velfungerende sundhedsvæsen. Vores arbejde giver mening, fordi det handler om liv! og bæredygtighed for vores bygninger og funktioner.
Vil du være med til at gøre en forskel?

Se og læs mere om Center for Ejendomme her.

Log ind