Brænder du for den frivillige verden, og drømmer du om at arbejde med at støtte, synliggøre og udvikle frivilligheden og hjælpe flere ud i de frivillige fællesskaber? Kan du samarbejde med de fleste, og kan du bygge bro mellem borgere, civilsamfund, kommune og erhvervsliv og hjælpe nye samarbejder i gang? Så er det lige præcis dig, vi leder efter som vores nye udviklingskonsulent i Frivilligcenter Rebild.
Som udviklingskonsulent hos os kommer du til at arbejde med mange forskellige typer af opgaver herunder rådgivning og understøttelse af frivillige foreninger og fællesskaber, samt koordinering af events og projekter. Du kommer bl.a. til at få en aktiv rolle i vores projekter ’Fællesskaber(e) – sammen om nye veje’ og ’Frivillig i fællesskab’ som begge handler om at hjælpe flere unge ud af ensomhed og mistrivsel og ind i frivillige fællesskaber.
Dine primære arbejdsopgaver
· Udvikle og understøtte indsatser i civilsamfundet og samarbejder på tværs af civilsamfund, kommunale institutioner, erhvervsliv og andre aktører gennem deltagelse i og afholdelse af møder, oplæg, workshops mv.
· Projektkoordinering – herunder overblik over projekternes fremdrift, løbende opfølgning på resultater og løbende afrapportering til bidragsydere.
· Koordinere events og arrangementer. Vi afholder bl.a. Frivilligfestival hver efterår i september i forbindelse med Frivillig Fredag, hvor vi forventer, at du vil få en nøglerolle.
· Rådgive og spare med frivillige om emner så som fundraising, opstart at nye aktiviteter, rekruttering af frivillige, synlighed, inklusion og rummelighed osv.
· Deltage i og/eller facilitere workshops og oplæg, samt styregruppe- og arbejdsgruppemøder løbende.
Om dig
Vi ønsker os en udviklingskonsulent, som:
Vi tilbyder
Om os
Frivilligcenter Rebild er et foreningsdrevet frivilligcenter, som støtter, synliggør og udvikler frivilligheden i Rebild Kommune og hjælper flere ud i de frivillige fællesskaber. Vi er i dag fire fastansatte og en praktikant i centret, samt en række frivillige og samarbejdspartnere, som er tilknyttet centret på forskellige måder. Som praktikant hos os bliver du en del af et stærkt team med hver vores faglige profiler. Vi løser opgaver med høj faglighed og engagement i opgaveløsningen, og du kan forvente et sjovt og energisk kontor, samt et socialt miljø, hvor vi går op i, at vi har det sjovt og godt sammen.
Vi har lokaler i Støvring midtby med gode parkeringsfaciliteter og let adgang via offentlig transport med bus- og togstationen indenfor 5 minutters gåafstand.
Løn- og ansættelsesforhold
Arbejdstiden er 37 timer ugentligt. Da vi arbejder med frivillige må du forvente at dele af din arbejdstid vil foregå udenfor normal arbejdstid på aftener og i weekender. Til gengæld har du stor frihed til at planlægge og tilrettelægge din tid selv.
Stillingen er tidsbegrænset frem til udgangen af 2026, men eventuelt med mulighed for forlængelse.
Stillingen ønskes besat hurtigst muligt eller senest den 1. oktober 2025.
Vedr. løn læner vi os op ad den gældende overenskomst for ansatte i kommuner.
Arbejdssted
Du får arbejdsplads i Frivilligcenter Rebild på adressen Jernbanegade 8, 9530 Støvring.
Yderligere oplysninger
Du søger jobbet via linket i opslaget hereller via mail til kontakt@frivilligcenterrebild.dk
Ansøgningen skal være os i hænde senest fredag den 8. august kl. 8.00. Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler onsdag den 13. august.
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til:
Christina Dige Rejkjær, centerleder, Frivilligcenter Rebild – telefon 30105729, mail christina@frivilligcenterrebild.dk