Vil du arbejde med komplekse juridiske problemstillinger i krydsfeltet mellem teknologi og databeskyttelse – og samtidig være en del af et stærkt, samarbejdende team? Så læs med her! Om stillingen Vi søger to dygtige og engagerede udviklingsjurister, der har lyst til at arbejde med juridiske opgaver inden for digitalisering, AI og databeskyttelse, og som trives med at finde løsninger i tæt dialog med kolleger og samarbejdspartnere.
Du bliver en del af et fagligt stærkt juridisk miljø, hvor arbejder sammen om:
- Rådgivning om AI- og databeskyttelsesret
- Juridisk understøttelse af digitale udviklingsprojekter og IT-drift
- At gennemføre juridiske analyser og risikovurderinger
- Tværfagligt samarbejde med IT, informationssikkerhed og forretningen
Vi lægger vægt på, at vi sammen udvikler løsninger, der både er juridisk holdbare, praktisk anvendelige og til tiden.
Relationsskabende IT-jurist med høj faglighed Vi søger en jurist som ikke er bange for at bringe sin juridiske faglighed i spil. Du har en juridisk kandidatuddannelse (cand.jur. eller cand.merc.jur.) og dokumenteret erfaring med GDPR og databeskyttelsesret.
For at få succes i rollen er det afgørende at du trives med at omsætte juraen til praktiske, anvendelige løsninger. Du tager ansvar for dine opgaverne, er kvalitetsbevidst og sikrer, at de bliver fulgt til dørs. Du tør træffe beslutninger i samråd med kolleger og ledere.
Derudover forestiller vi os, at du:
- har interesse for – og gerne erfaring med – IT-ret, digitalisering og at forstå og omsætte AI-regulering til praksis
- er god til at samarbejde og formidle juraen på en forståelig måde
- er løsningsorienteret og har blik for både detaljer og helhed
- arbejder selvstændigt, løsningsorienteret og er skriftligt velformuleret
- er god til at opbygge relationer og kan samarbejde på tværs af faggrupper og afdelinger i en dynamisk organisation
- vil bidrage til vores faglige og sociale miljø.
Det er en fordel, men ikke et krav, at have erfaring med at arbejde i en offentlig myndighed.
Hvad kan vi tilbyde dig Du bliver en del af et tværfagligt kontor, hvor vi har et godt sammenhold med plads til humor og en uformel omgangstone samtidig med, at vi tager ansvar og har ambitioner om hele tiden at forbedre os. Vi har et uformelt og samarbejdsorienteret arbejdsmiljø.
Herudover får du:
- et spændende og aktuelt juridisk arbejdsområde, hvor arbejdet ofte udføres sammen med kolleger fra IT og forretning som en integreret del af digitale udviklingsprojekter
- gode muligheder for faglig og personlig udvikling og for at være med til at udvikle din funktion
- fleksibilitet og balance mellem arbejde og fritid.
Om os Kontorområderne HR, Økonomi samt Jura og Compliance er samlet i ét fælles center – Center for Styring. I centeret er der stort fokus på at skabe sammenhængen mellem områderne, fælles forståelse og godt kendskab til hinanden. Styring arbejder tæt sammen med Center for IT og Data, som du ligeledes vil få et tæt samarbejde med.
Kontakt og ansættelsesvilkår Send CV og anden relevant dokumentation via linket ”Søg stillingen” senest d. 7. november. Vi forventer at holde samtale i uge 46. Der vil blive indhentet referencer i forbindelse med rekrutteringsprocessen. Tiltrædelse d. 1. januar 2026 eller hurtigst muligt.
Ansættelsesområdet er Social- og Boligministeriet med tilhørende institutioner. Arbejdsstedet er Familieretshuset på vores lokation i på Ellebjergvej i København. Der kan forekomme rejseaktivitet til Familieretshusets øvrige lokationer. Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte kontorchef Helene Mørkeberg Nielsen på telefon 9359 6774.
Nysgerrig på Familieretshuset? Læs mere om os på familieretshuset.dk eller mød en medarbejder her på
Mød en medarbejder (familieretshuset.dk).
Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC).
Om Familieretshuset Familieretshuset hjælper borgere med at skabe ro, tryghed og retning i ændrede livssituationer. Målet er altid at finde den bedste løsning for hver enkelt borger. Vi løser opgaver inden for områderne: forældremyndighed, bopæl og samvær, separation og skilsmisse, internationale ægteskaber, navngivning og navneændring, bidrag, faderskab og medmoderskab, adoption, værgemål og fremtidsfuldmagter. Vi er en organisation i stor udvikling, og vi brænder for at levere den bedste kvalitet til gavn for de mange borgere, der hver dag har brug for vores hjælp. Familieretshuset har afdelinger 10 forskellige steder i Danmark.
Vi ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund. Derfor opfordrer vi alle, uanset personlig baggrund, til at søge.