Vil du stå i spidsen for et nyt og meningsfuldt tilbud for børn, unge og familier? Har du lyst til at være med fra starten, sætte dit præg og være drivkraft i både daglig drift og strategisk udvikling? Så er du måske vores nye daglige leder!
Vi søger en daglig leder med stedfortræderfunktion, der kan medvirke til at udvikle og forankre indsatser for døgnanbragte børn og unge i UBF.
Om Udviklingscenter for Børn og Familier:
Udviklingscenter for Børn og Familier, UBF er en del af Næstved Kommunes specialtilbud for udsatte børn og unge. UBF breder sig over en familiekompenserende forebyggende dagforanstaltning, 3 døgnafdelinger: Børne- g Familiehusene, Elvergården og Ladbyhus, for i alt 58 døgnanbragte børn og unge, Skolen Ved Åsen samt Familieplejen.
Om stillingen:
Som daglig leder vil du få det overordnede ansvar for den daglige drift af Børne- og Familiehusene i tæt samarbejde med afdelingslederne. Du vil desuden være stedfortræder for forstanderen og indgå i samarbejdet med lederteamet og stab i UBF samt samarbejde med en bred vifte af interne og eksterne aktører.
Stillingen kræver en tilstedeværende og tydelig ledelsesstil, hvor du bidrager aktivt til at skabe trygge, udviklende og professionelle rammer – både for børn, unge, forældrene og dine kollegaer.
Dine primære opgaver bliver:
Målgrupperne i Børne- og Familiehusene: (se i øvrigt UBFs hjemmeside)
Børnene på vores afdelinger er normaltbegavede drenge og piger pt. i alderen 5-17 år, der har oplevet tidlige følelsesmæssige frustrationer, omsorgssvigt og traumer inden for de første leveår.
Afdelingerne forventes godkendt af Socialtilsyn Øst i september/oktober, og du kommer derfor ind i en fase, hvor der er stort behov for at videreudvikle og forankre både tilbud og samarbejder. Stillingen rummer derfor et stort potentiale for indflydelse og udvikling.
Vi søger en leder, der:
Vi tilbyder:
Du kan se job- og personprofilen her.
Løn og ansættelsesvilkår: Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst indgået mellem KL og SL
Ansøgningsfrist: den 22. september 2025
Samtaler: Forventes afholdt i uge 39 og 40
Tiltrædelse: 1. november 2025
Vil du være med?
Vil du vide mere er du velkommen til at kontakte forstander Per Aarkrog på telefon 4031 3710 eller e-mail peaar@naestved.dk
Læs mere om vores arbejde og afdelinger på ubf@naestved.dk
Du søger stillingen ved at sende din ansøgning, CV og anden relevant dokumentation og uddannelsesbevis elektronisk via ansøgerknappen ”Ansøg”.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.
Om Næstved Kommune
Vi er Sjællands mest erhvervsvenlige kommune. Vi er en kommune i vækst og med fokus på styrke sammenhæng mellem natur, by og vand. Vi løser opgaver inden for sundhed, børn- og unge, kultur og fritid, erhverv, borgerservice samt arbejdsmarked. Vi er flere end 7.000 medarbejdere, og vi har en ambitiøs målsætning om at blive Danmarks mest attraktive offentlige arbejdsplads. Vi arbejder derfor målrettet med god ledelse, fleksibilitet og et godt psykisk arbejdsmiljø for at skabe gode betingelser for vores arbejdsliv. Når du arbejder hos os, får du mulighed for at gøre en forskel og have indflydelse på det gode arbejdsliv. Vi værdsætter mangfoldighed og de bidrag, vi hver især bringer til arbejdspladsen. Du kan få mere information om os på vores hjemmeside, Facebook og LinkedIn.