Vi implementerer den relationelle og helhedsorienterede tilgang “Tættere på de Unge” på myndighedsområdet
Er du en passioneret og visionær koordinator med dybdegående viden og erfaring inden for psykiatri? Ønsker du at være en nøgleperson i udviklingen af en myndighedsafdeling, der arbejder med unge i alderen 15-29 år med psykiske funktionsnedsættelser? Så er denne stilling som koordinator hos Ungecentret måske noget for dig!
Om arbejdspladsen og vores tilgang til de unge
Som ansat i Ungecenter Rådgivning og Visitation bliver du en vigtig del af Unge Job og Uddannelse, som har eksisteret siden 1. august 2019. Organiseringen har samlet det specialiserede udsatte og handicapområde for unge med beskæftigelsesrettede initiativer under ét driftsområde. Organiseringen giver et godt fundament for at skabe og udvikle ordentlige overgange for unge på vej ind i voksenlivet.
Hos os spænder arbejdsopgaverne bredt – fra forebyggende arbejde til komplekse problemstillinger. Vi arbejder helhedsorienteret og koordineret på tværs af fagligheder og lovgivninger, og vi inddrager den unge og deres netværk aktivt i processen. Vi tror på, at den unge er hovedaktøren i sit eget liv, og er samtidig nysgerrige og kreative i samarbejdet og i dialogen, så vi skaber de bedste forudsætninger for at lykkes med, at skabe bæredygtige helhedsorienterede løsninger sammen. Målet er at støtte de unge i at blive så selvhjulpne som muligt, og at alle unge får mulighed for at anvende deres evner bedst muligt samt kommer i meningsfuld uddannelse og beskæftigelse. Vi arbejder ud fra Aarhus-Kompasset som forståelsesramme. Med sigtet om ’mindre system, mere borger’, arbejder vi på at styrke vores fokus på netop dét, der har værdi for den unge og for samfundet, hvilket også vil være udgangspunktet for de faglige drøftelser.
Afdeling P og målgruppen
I Afdeling P bliver du en del af et dedikeret team på 21 ungerådgivere, en matchningskonsulent og en koordinatorkollega. Vi samarbejder med unge, som har begyndende psykisk mistrivsel samt psykiatriske sårbarheder og diagnoser såsom spiseforstyrrelser, skizofreni, personlighedsforstyrrelser, angst og andet.
Som koordinator i psykiatriafdelingen i Ungecenter Rådgivning og Visitation får du en central rolle i både faglig ledelse, koordinering og udvikling. Du refererer direkte til afdelingslederen og fungerer som en tæt sparringspartner i både den daglige drift og de strategiske udviklingstiltag i afdelingen. Du bliver samtidig en del af centrets koordinatorgruppe og indgår aktivt i det tværgående samarbejde i organisationen.
Dine opgaver spænder bredt og omfatter blandt andet:
Din profil
Vi søger en stærk faglig og relationskompetent koordinator, der:
Du får
Løn og ansættelsesforhold
Løn forhandles efter gældende overenskomst, og den endelige løn fastsættes efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation baseret på dine kvalifikationer. Arbejdspladsen er beliggende i Værkmestergade i Aarhus centrum.
Hvis du vil vide mere:
Kontakt koordinator Nina Henriksen på tlf. nr. 4185 6034 eller afdelingsleder Sanne Ørum på tlf. nr.: 2365 1305.
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfrist: 07-09-2025
Vi forventer, at samtaler finder sted i uge 38.
Opstart snarest muligt og senest pr. 1. november 2025.
Om Sociale Forhold og Beskæftigelse
I Sociale Forhold og Beskæftigelse (MSB) er vi flere end 5.000 medarbejdere, som hvert år samarbejder med 80.000 børn, unge og voksne. Uanset om vi støtter med sociale- eller beskæftigelsesrettede indsatser, følger vi sammen den vision og mission, som vi kalder Fælles Formål. Vi fremmer Aarhusianernes handlekraft, så de kan skabe den tilværelse de ønsker - på trods af livets udfordringer. Det er vores eksistensberettigelse. Der er derfor, vi kan gå på arbejde hver dag med rank ryg og faglig stolthed.
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.
Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!