Uddannet socialpædagog til Ungemiljøerne

fuldtid
Uddannet socialpædagog til Ungemiljøerne
  • Esbjerg Kommune
  • Ribegade 139, 6700 Esbjerg

Ungemiljøerne søger en uddannet socialpædagog, 37 timer ugentlig, fra den 1. august 2025 eller hurtigst muligt derefter.

Ungemiljøerne hører under Familiecenter Esbjerg og er døgnafdelinger, som har til huse på adresserne, Torvegade 46 og Ribegade 139, begge institutioner ligger i det centrale Esbjerg.

Den 1. oktober 2025 sammenlægges institutionerne og får adresse Ulvevej 65, 6715, i det nordlige Esbjerg.

Ungemiljøerne er socialpædagogiske behandlingsinstitutioner og modtager unge fra 13-18 år med mulighed for efterværn op til 23 år.

Derudover håndterer institutionerne Esbjergs kommunes 3 – 5 akutpladser.

Ungemiljøerne tager ikke udgangspunkt i en bestemt behandlingsform. Med afsæt i en faglig vurdering, samt i den unges egne behov og ønsker, udarbejdes der en indsatsplan for den enkelte unge.

Indsatsplanen vil tage udgangspunkt i forvaltningens beskrivelse af den unges problemstillinger, herunder handleplanen, forældres og andre ressourcepersoners erfaringer, samt rapporter eller udtalelser fra f.eks. psykologer, ungdomspsykiatrisk afdeling, hospitaler, specialiserede behandlingsinstitutioner og lignende.

Herefter tilrettelægges behandlingen efter individuelle behov med udgangspunkt i- og hensyntagen til - den enkelte unges potentiale og ressourcer.

Behandlingsarbejdet tager udgangspunkt i en relations- orienteret pædagogik. Der etableres en struktureret og genkendelig hverdag for den unge, med faste rutiner, pligter og aktiviteter, - herunder skole eller anden fast beskæftigelse, - men også med samtaler, samvær og nærhed, hvor der opbygges brugbare relationer, sociale kompetencer og kontinuerligt, arbejdes der hen imod en positiv identitetsudvikling hos den unge.

Vi søger socialpædagoger, der:

  • Har en uddannelse som socialpædagog eller tilsvarende.
  • Brænder for at arbejde med unge og skabe trygge og udviklende relationer.
  • Er fleksibel, engageret og god til at samarbejde.
  • Kan arbejde 24/7, inden for gældende overenskomst for socialpædagoger.
  • Handle selvstændigt ud fra afdelingens værdier og normer og tage ansvar
  • Kan jonglere med flere bolde i luften
  • Indgår i et mindre team og samarbejde med dine kollegaer
  • Samarbejder med det enkelte barns forældre og øvrige netværk

Vi tilbyder:

  • En spændende og udfordrende arbejdsplads.
  • Mulighed for at være med til at forme og udvikle et nyt tilbud for unge.
  • Gode muligheder for at bringe dine kreative idéer i spil.
  • 37 timer pr. uge med skiftende arbejdstider med døgn- og aftenvagter.
  • Det er de unges hjem, så du skal forvente at arbejde weekender og helligdage

Om os;

Vi vil gerne være kendt for vores anerkendende perspektiv og for at vores indsats gør en positiv forskel for udsatte unge og deres familier. Vi ønsker at vores arbejde udføres med tanke på arbejdsfællesskaber, hvor vi alle bidrager positivt.

Vi ser frem til at høre fra dig.

Yderligere oplysninger om stillingen ved tilbudsleder, John Holm tlf. 30 52 10 09, mail: joho@esbjerg.dk

Alle kvalificerede uanset køn, alder og etnisk baggrund opfordres til at søge stillingen.

Grundet udekørende funktion forventes det, at du har kørekort.

Løn og ansættelsesvilkår: Fast stilling på 37 timer/ugen. SL - overenskomst for døgnområde. Løn efter gældende overenskomst, samt principperne for Ny Løn

Ved ansættelse i stillingen bliver børne- og straffeattest indhentet

Går du videre efter ansættelsessamtale, vil der blive indhentet referencer fra nuværende og/eller tidligere arbejdsgiver, hvis du fortsat er i betragtning til stillingen. Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet en reference.

Ansøgningsfrist:
9. juli 2025

Samtaler vil blive afholdt i uge 29 og 30.

Ansøgningen sendes elektronisk. Klik på ”send ansøgning” nederst og vedhæft din ansøgning, CV og relevant dokumentation.

Log ind