Bliv en del af et stærkt pædagogfagligt team i naturskønne omgivelser på specialinstitutionen Jacob Michaelsens Minde

fuldtid
Bliv en del af et stærkt pædagogfagligt team i naturskønne omgivelser på specialinstitutionen Jacob Michaelsens Minde
  • Københavns Kommune
  • Borups Allé 177, 2400 København
Vi søger nye engagerede kollegaer, der gerne vil arbejde med at gøre en forskel for unge med psykiatriske udfordringer. Som en del af en nystartet afdeling kan du være med til at sætte dit præg og bidrage til et trygt og udviklende miljø for vores unge i Skodsborg.

Om os
Jacob Michaelsens Minde er en døgninstitution i Københavns Kommune, som ligger i naturskønne omgivelser i Nordsjælland. Vi arbejder med unge i alderen 13-18 år, som har komplekse psykosociale og psykiatriske udfordringer. Vi har i alt 23 pladser fordelt på tre afdelinger.

Målgruppen er unge, som er diagnosticeret indenfor områderne autismespektrumforstyrrelse, skizofreni og andre psykotiske tilstande, affektive lidelser samt spiseforstyrrelser. Mange af de unge har dobbeltdiagnoser, hvilket gør arbejdet både udfordrende og meningsfuldt.

Din kommende kollega fortæller
Du bliver en del af et stærkt tværfagligt fællesskab med bl.a. socialrådgiver, psykolog og sundhedsansvarlig, der bringer stor faglighed og engagement ind i arbejdet med de unge.

Blandt andet fortæller Mette, der er socialpædagog og tillidsrepræsentant: ”Det er fedt at komme på arbejde, fordi vi støtter op om hinanden og har et godt fællesskab. Vi udfordrer hinanden fagligt på den gode måde og gør meget ud af at sparre på tværs af fagligheder i afdelingerne. Vi tager hver især ansvar for vores arbejde, og jeg går tit hjem fra arbejde og tænker, at mine kollegaer og jeg har gjort en forskel”.

Om stillingen
Vi arbejder både med kognitiv adfærdsterapi og kognitiv miljøterapi som en del af den samlede behandlingsindsats. Nogen af vores vigtigste opgaver er at skabe tryghed, trivsel og udvikling for de unge, så de får et solidt fundament til voksenlivet. Du bliver en del af et spændende udviklingsarbejde, hvor Barnets Lov giver os et særligt fokus på at inddrage både den unge selv, familien og netværket – noget vi lægger stor vægt på.

Dine primære opgaver bliver at

  • støtte de unge i at blive mere selvstændige og trives bedre i hverdagen
  • inddrage de unge aktivt i deres egen udvikling og samarbejde tæt med deres familier og netværk
  • styrke de unges evne til at tænke mere nuanceret og realistisk gennem KAT-samtaler (kognitiv adfærdsterapi), så de oplever større handlekraft og får redskaber til at nå deres egne mål
Vi tilbyder dig

  • en arbejdsplads med høj faglighed, en uformel omgangstone, og hvor vi sætter pris på at have det sjovt sammen
  • ekstern supervision og tæt faglig sparring med social- og psykologfaglige kolleger
  • en grundig introduktion og en mentor, der sikrer, at du føler dig godt klædt på til dine opgaver
  • mulighed for efteruddannelse og kurser – fx i kognitiv adfærdsterapi og Domus-journalsystemet
  • et dynamisk arbejdsmiljø, hvor ingen dage er ens – og hvor du får mulighed for at præge dine arbejdsopgaver
  • en stærk feedback- og sparringskultur, hvor vi arbejder med psykologisk tryghed
Vi leder efter dig, som

  • er uddannet pædagog eller har en anden relevant baggrund som fx pædagogisk assistent
  • har kendskab til miljøterapi, kognitiv terapi og Low Arousal
  • har erfaring med at arbejde med unge med komplekse problemstillinger
  • er god til at skabe relationer og kan bruge dine evner i samarbejdet med de unge, deres forældre og dine kolleger
  • er engageret i faglig sparring og supervision og har lyst til at udvikle dig løbende
  • sammen med dit team kan analysere de unges behov, planlægge en målrettet indsats og holde fast i den strategi, som I aftaler
Din nye arbejdsplads
Du kommer til at arbejde i naturskønne og rolige omgivelser med dyrehaven i baghaven. Samtidig har vi strand og badebro et stenkast væk. Vi prioriterer i høj grad at gøre brug af de nærliggende faciliteter, når muligheden byder sig.

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til dine kvalifikationer og gældende overenskomst for pædagogisk personale, uanset din uddannelsesmæssige baggrund. Hvis du har en anden relevant uddannelse, vil du blive aflønnet efter LFS-overenskomsten for pædagogisk personale.

Arbejdstiden er gennemsnitligt 37 timer om ugen med dag- og aftenvagter samt weekendvagter hver anden weekend. Tiltrædelse ønskes hurtigst muligt.

Vi indhenter straffe- og børneattest samt referencer i forbindelse med ansættelsen.

Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte institutionsleder Lennart Ekberg på 33 66 33 66.

Du kan også læse mere om os her: Om Jacob Michaelsens Minde

Søg via linket senest fredag den 17. oktober 2025
Vi indkalder løbende til samtaler, og glæder os til at læse din ansøgning.

Log ind