Uddannelsesvejleder til Lejre Kommune

deltid
Uddannelsesvejleder til Lejre Kommune
  • Lejre Kommune
  • Møllebjergvej 4, 4330 Hvalsø
Vil du være med til at gøre en forskel for de unge i Lejre Kommune?

Så skal du vide, at Uddannelsesvejledningen i Lejre Kommune søger en uddannelsesvejleder pr. 1. august 2025 på 25 timer ugentligt.
Har du lyst til at blive en del af et fagligt stærkt team, som brænder for at ruste de unge til at finde deres vej i uddannelsessystemet og i arbejdslivet generelt? Et team, som ser det meningsfulde i at understøtte de unges udvikling til selv at træffe valg og tage ansvar.

Vi kan tilbyde dig
  • At blive en del af et fagligt dygtigt team og varmt kollegialt fællesskab.
  • En langsgående vejledningsstruktur (skole + ungevejledning), hvor vi oftest har det bærende kendskab til de unge i de tværfaglige samarbejdsforum.
  • At arbejde ind i et bredt fagligt felt – grundskole-, unge og specialvejledning.
  • Et arbejde med stor grad af forskelligartede vejledningsopgaver, som kalder på en selvstændig faglig vurdering og en omstillingsparathed.
  • Et fleksibelt og selvstændigt arbejdsmiljø, hvor du i stor grad planlægger din egen tid, har metodefrihed og skal samarbejde med mange forskellige faggrupper interne som eksterne, samt forældre.
  • Et arbejde, hvor ikke to dage er ens, og hvor du vil skulle navigere rundt mellem flere ”arbejdspladser” og til mange forskelligartede møder.
  • Et veletableret tværfagligt samarbejdsnetværk med kommunens skoler, PPR, Jobcenteret samt diverse andre afdelinger under Center for Job & Social.

Dertil er vores kerneopgaver
  • Grundskolevejledning, herunder bl.a. kollektiv vejledning, individuel vejledning, koordinering og tilmelding til intro/brobygning mv.
  • Bistå lærerne med sparring og værktøjer til forberedelse af emnet Uddannelse og Job.
  • Ungevejledning for de 15-17 årige.
  • Tilbud om vejledning for de 18-25 årige.
  • Vejledning til unge i særligt udsatte positioner og med særlige behov, herunder STU.
  • Målgruppevurdering til FGU samt opfølgning.

Vi ønsker os en kollega som
  • Har en grundlæggende interesse for KUI organisationen og de tværgående lovgivninger.
  • Har vejledningserfaring og gerne vejlederuddannelsen. Det ligeledes en fordel at have undervisningserfaring.
  • Har indsigt i og erfaring med specialområdet og målgruppen, da arbejdet med STU vil blive en del af din opgaveportefølje.
  • Er relationel kompetent og trives i forpligtende samarbejder.
  • Trives med et varieret arbejdsmiljø, der kræver fleksibilitet ift. arbejdstider og som fordrer overblik, struktur og koordinering - og hvor formidling og skriftlighed fylder en del.
  • Ser værdi i et stærkt kollegialt miljø og har humor.
  • Har kendskab til uddannelsessystemet og de specialiserede tilbud.

Det er en fordel, hvis du har kørekort og bil, da der vil være en del kørsel rundt til møder på hele Sjælland.

Lidt om os

Du vil blive en del af Uddannelsesvejledningen i Lejre kommune, som lige nu består af et team på fem vejledere, der hver især betjener kommunens grundskoler herunder også specialskoler og skole-dagbehandling steder. Derudover vejleder vi alle de 15-17 årige i kommunen, der ikke er i gang med eller har gennemført en ungdomsuddannelse samt tilbyder vejledning for de unge fra 18-25 år. Uddannelsesvejledningen er ledelsesmæssigt tilknyttet afdelingen for Vejledning og Rådgivning under Center for Børn og Læring sammen med PPR.
Uddannelsesvejledningen er en central del af den Kommunale Ungeindsats (KUI) og har en koordinerende rolle i det tværfaglige samarbejde for unge, der har behov for en supplerende indsat for at blive klar til uddannelse eller beskæftigelse.
Lejre Kommune er et sted med plads til gode idéer. Vi nytænker livet på landet og er tæt på byen. Et sted med fællesskaber. Både for vores borgere og for hinanden på arbejdspladsen. Her er borgere, politikere og embedsmænd tæt på hinanden. Er det et sted, du har lyst til at arbejde?


Løn og ansættelse

Vores nye kollegaer skal gerne begynde den 1. august 2025. Stillingen er på 25 timer. Du vil blive ansat efter gældende overenskomstprincipper i Ny Løn.


Ansættelsessamtaler forventes afholdt tirsdag i uge 26.

Log ind