Studievejleder med flair for kommunikation og koordination til Søværnets Officersskole

fuldtid
Studievejleder med flair for kommunikation og koordination til Søværnets Officersskole
  • Søværnets Officerskole
  • H.C.Sneedorffs Alle 3, 1439 København K
Vil du være med til at rekruttere og vejlede ansøgere til Søværnets Officersskole, og vil du være med til at kvalitetssikre, evaluere og udvikle officersskolens uddannelser?

Stillingen som studievejleder på Søværnets Officersskole indeholder mange forskellige facetter og arbejdsopgaver, og dagene er derfor sjældent ens. Som studievejleder vil du blive kontaktpunkt for henvendelser fra mulige ansøgere vedrørende optag på Søværnets Officersskole. Du vil endvidere få ansvaret for kommunikationen udadtil, herunder støtte til Forsvarets officerskampagne samt opdatere og udvikle officersskolens karrieresites og sociale medier.

Hvis ovennævnte lyder som noget for dig, så søg stillingen som studievejleder på Søværnets Officersskole!

Om os

Søværnets Officersskole består af 18 stabsmedarbejdere og cirka 150 kadetter, og er en del af Forsvarsakademiet, som har til huse på Svanemøllens Kaserne. Søværnets Officersskole kan tilbyde en arbejdsplads, der er præget af liv, fælleskab, traditioner og oplevelser ud over det sædvandelige. Sammen arbejder vi på at tilvejebringe de bedst mulige forhold for uddannelsen af fremtidens officerer.

Om stillingen

Vi søger en studievejleder med kompetencer inden for formidling og vejledning. Du skal derfor synes, at det er interessant at arbejde med mennesker, og du skal finde motivation i at hjælpe folk videre i deres professionelle liv gennem kvalificeret vejledning.

Dine opgaver

  • Vejledning af eksterne og interne ansøgere omkring optag på Søværnets Officersskole
  • Behandle meritansøgninger og lave realkompetencevurderinger med henblik på optag på Søværnets Officersskole
  • Samarbejde med Uddannelsesafdeling omkring kvalitetssikring, evaluering og udvikling af skolens uddannelser
  • Have ansvaret for åbent hus-arrangementer henover ansøgningsperioden
  • Deltage i afprøvninger af kommende kadetter på Søværnets Officersskole
  • Have ansvaret for onboardingen af nye kadetter, bl.a. være primær kontaktperson frem til opstart, formidle velkomstbrev samt afvikle velkomstarrangement
  • Støtte Personelkommandoens rekrutteringstiltag i forbindelse med officerskampagnen
  • Udvikle, planlægge og gennemføre lokale rekrutteringstiltag på Søværnets Officersskole
  • Have ansvar for at planlægge og indhente indhold til officersskolens sociale medier
  • Have ansvaret for at opdatere skolens karrieresites
Om dig

Du trives med at bidrage til udvikling og gennemførelse af officersuddannelsen. En relevant uddannelse er ønskelig, og erfaring inden for uddannelse er en fordel. Du kan se dig selv som en del af et team, der arbejder for at levere den bedst mulige officersuddannelse. Vi vægter samarbejde højt og tilbyder sparring, når det er nødvendigt.

Du er god til at strukturere og koordinere opgaver, kan tilrettelægge dit arbejde selvstændigt og viser initiativ i formidling og koordinering, både internt og eksternt. Som person er du samarbejdsorienteret, åben og har gode kommunikative evner. Du kan se både detaljer og helheder og bidrager til gennemtænkte løsninger på tværs af ansvarsområder.

Ansættelsesvilkår

Du bliver ansat og aflønnet efter den til enhver tid gældende overenskomst. Afhængig af dine kvalifikationer er der mulighed for at forhandle tillæg i forbindelse med ansættelsen. Der er til jobbet tilknyttet en fuldt arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Som ansat i Forsvaret er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt

Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Søværnets Officersskole, studieleder og orlogskaptajn Peter Holgersen, på 20 28 97 25.

Hvis du har spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-Konsulent på 3266 5657.

Ansøgningsfristen er søndag d. 19. oktober 2025 og samtaler forventes gennemført umiddelbart herefter.

Vi beder dig om at søge stillingen via linket og vedhæfte din ansøgning, CV og uddannelsesbeviser som PDF-filer.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Log ind