Uddannelsesleder til EUD/ EUX Metal & Teknologi på UCRS

fuldtid
Uddannelsesleder til EUD/ EUX Metal & Teknologi på UCRS
  • UCRS
  • Skolebyen 18, 6900 Skjern

Uddannelsesleder til EUD/ EUX Metal & Teknologi.

 

Brænder du for erhvervsuddannelser, stærk faglig ledelse og udvikling? Og har du lyst til at stå i spidsen for en spændende og vigtig del af vores tekniske uddannelsesområde?


Vi søger en engageret og udviklingsorienteret uddannelsesleder, der skal være med til at videreudvikle og drive vores EUD/ EUX -afdelinger inden for Metal og Teknologi.

 

Om stillingen

Som uddannelsesleder får du ansvaret for den daglige drift, den pædagogiske og faglige ledelse samt udviklingen af afdelingerne. Du vil have personaleansvar for underviserne og arbejde tæt sammen med kolleger, virksomheder og samarbejdspartnere inden- og uden for skolen.


Stillingen rummer desuden egne undervisningsopgaver og projektledelse af tværgående udviklingsaktiviteter.

 

Du bliver en del af et ledelsesteam, der arbejder målrettet med at styrke kvaliteten i undervisningen, skabe professionelle læringsfællesskaber og sikre attraktive og moderne erhvervsuddannelser både for elever og medarbejdere.

 

Dine opgaver vil bl.a. være:

  • Personaleledelse og faglig sparring for undervisere i EUD/EUX Metal og Teknologi
  • Pædagogisk ledelse og understøttelse af undervisernes faglige udvikling
  • Undervisning på relevante forløb
  • Drift og udvikling af uddannelserne i tæt samarbejde med kolleger, virksomheder og øvrige samarbejdspartnere
  • Implementering og forankring af strategier, reformer og nye initiativer
  • Skemalægning og planlægning af undervisningsaktiviteter
  • Rekruttering og fastholdelse af elever samt deltagelse i Åbent Hus, Skills, uddannelsesmesser mv.
  • Projektledelse af udviklingsaktiviteter og kvalitetssikring

 

Vi søger en profil der:

  • Har erfaring med pædagogisk ledelse, undervisning og udviklingsarbejde i en erhvervsuddannelseskontekst
  • Har stærke samarbejds- og kommunikationsevner
  • Er struktureret, handlingsorienteret og kan skabe følgeskab
  • Har lyst til at være tæt på hverdagen og bidrage til både daglige opgaver og det strategisk rum.

 

Vi tilbyder:

  • En spændende lederstilling med mulighed for selv at sætte retning og skabe udvikling
  • Et fagligt stærkt og engageret undervisningsmiljø
  • Tæt samarbejde med skolens øvrige ledelse og eksterne partnere
  • Mulighed for efteruddannelse og lederudvikling

 

Lyder det som noget for dig?
Så send en ansøgning og dit CV via vores hjemmeside: ledige stillinger | UCRS eller www.jobnet.dk.

 

Stillingen ønskes besat pr den 1. august 2025.

 

Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til Uddannelseschef

Hans Uhd Jakobsen på mobil: 61207581 eller mail, huj@ucrs.dk

 

Ansøgningsfrist: 05. juni 2025

Log ind