Uddannelsesleder til sygeplejerskeuddannelsen i Roskilde og Holbæk

fuldtid
Uddannelsesleder til sygeplejerskeuddannelsen i Roskilde og Holbæk
  • Professionshøjskolen Absalon, Campus Roskilde
  • Trekroner Forskerpark 4, 4000 Roskilde
Vil du være med til at videreudvikle en stærk sygeplejerskeuddannelse, hvor der er fokus på de studerendes læring, koblingen mellem teori og praksis, og hvor der kigges ind i fremtidens sundhedsvæsen? Kan du organisere, planlægge, drifte og udvikle uddannelsen sammen med et team af dygtige og engagerede undervisere, der har stærke kompetencer inden for læring, sundhed eller sygepleje? Så er du den helt rette til vores hold af uddannelsesledere i Center for Sundhed.

Vi har ca. 700 studerende på sygeplejerskeuddannelsen i Roskilde og Holbæk, og uddannelsen udbydes herudover også i Slagelse, Næstved og Nykøbing F. Ud over grunduddannelser har vi i centret også stærke miljøer i Forskning- og Udvikling samt Efter- og videreuddannelse indenfor sundhed og sygepleje.

Din profil
Du er både systematisk, relationel stærk og velforankret i dit ledelsesmæssige og menneskelige ståsted. Det er et stort plus, men ikke et krav, hvis du har kendskab til uddannelsesledelse af professionsbacheloruddannelser. Herudover skal du kunne se dig selv i følgende:

Du er en involverende leder, der skaber resultater gennem dine medarbejdere. Du kan både lede og sætte retning for visionære vidensmedarbejdere. Du evner at skabe følgeskab og arbejde med inddragende processer. Du motiveres således af at skabe resultater gennem andre.

Samarbejdsevner og blik for den gode løsning. Som menneske er du fleksibel og udpræget samarbejds- og løsningsorienteret, hvilket kommer dig til gode, når du i samspil med de mange interne og eksterne samarbejdspartnere skal udvikle uddannelsen. Du finder det både udviklende og inspirerende, at indgå i et tæt samarbejde med centrets øvrige lederteam og centerchefen.

Kommunikation og netværk. Du kommunikerer på en inkluderende og værdiskabende måde, samt værdsætter en ligefrem dialog. Du er retningsskabende inden for rammebetingelserne. Du evner at se situationer fra forskellige perspektiver og bygger bro mellem forskelligheder. Du kan formulere dig kort og præcist på skrift. Du evner at sætte dit nuværende netværk i spil, og er i stand til hurtigt at etablere nye samarbejdsrelationer internt og regionalt.

Indsigt og kendskab til sundhedsområdet. Det er et krav, at du har stor indsigt i sygeplejerskers fagområde.

Derudover forventer vi, at du har:
  • en sundhedsfaglig baggrund eller en stærk profil, som matcher uddannelsen og giver gode forudsætninger for indsigt i uddannelsens fagområde.
  • flere års erfaring som leder, gerne med efteruddannelse i ledelse.
  • en relevant akademisk uddannelse eller akademisk overbygning på en professionsbacheloruddannelse.
  • viden og erfaring med projektledelse - det er ikke et krav, men et plus.

Dine arbejdsopgaver
Som uddannelsesleder for sygeplejerskeuddannelsen i Roskilde og Holbæk bliver du personaleleder for ca. 24 engagerede og erfarne vidensmedarbejdere, der arbejder med undervisning, efter- og videreuddannelse samt forskning inden for sygepleje- og sundhedsområdet. Du får et udviklende job, hvor du er med til at sætte scenen og gøre en forskel for studerende, samt for vores tætte samarbejdspartnere i kommuner, på sygehusene og i psykiatrien i Region Sjælland.

Sikker drift og udvikling går hånd i hånd. Du skal stå i spidsen for den daglige drift og de løbende udviklingsopgaver der er på uddannelsen og i centeret. Du arbejder med allokering og tilrettelæggelse af undervisning. Du er garant for at vores studerende oplever en høj kvalitet i deres uddannelse, og her er det også dig, der motiverer dine medarbejdere til at nå i mål, så kvaliteten er i top.

Organisatorisk blik. Du skaber sammenhæng mellem ambitioner for uddannelsen, hverdagens undervisning og et inkluderende og værdiskabene arbejdsfællesskab. Du sikrer, at dine medarbejdere kobler sig til Absalon som organisation, og bidrager ind i den organisatoriske ramme, både hvad angår strategiimplementering, drift, udvikling og tværgående samarbejde.

Campusdrift. Du bidrager til at videreudvikle og understøtte studiemiljøerne på Campus Roskilde og Campus Holbæk, så alle studerende på campus oplever et inkluderende og inspirerende studiemiljø.

Struktureret og systematisk. Du følger konsekvent op på data, som er en vigtig del af arbejdet med at forbedre uddannelsen. Du sætter rammer for det gode undervisningsskema og allokering af undervisere. Udover din systematiske tilgang til processer, bidrager din stærke analytiske kapacitet til begrundelsen for dine prioriteringer og argumentation generelt.

Dine kolleger
Du bliver en del af lederteamet i Center for Sundhed, som består af en centerchef, otte uddannelsesledere, en forskningsleder og ca. 140 medarbejdere. Du refererer til centerchefen og bliver en del af en fagligt ambitiøs ledergruppe. I centret har vi et godt kendskab til hinanden og gode relationer.

I hverdagen arbejder du også tæt sammen med vores kolleger i Absalons fællesfunktioner og andre fagcentre, som vi samarbejder med for at nå vores mål.

Du skal forvente en vis aktivitet på andre af Absalons lokationer, herunder møder med vores samarbejdspartnere.

Sådan ansøger du
  • Ansættelse sker efter gældende overenskomst på statens område.
  • Stillingen er på fuld tid og med ansættelsesstart senest den 1. november 2025.
  • Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan du kontakte centerchef Berit Hvalsøe på tlf.: 72482599 eller på mail bhv@pha.dk
  • Ansøgning og relevante bilag sendes via vores rekrutteringssystem her eller ved at klikke på 'Søg stillingen' til højre på denne side. https://phabsalon.dk/job-i-absalon/ledige-stillinger
  • Ansøg senest den 25.september 2025. Vi holder samtaler løbende, og vi forbeholder os retten til at indkalde kandidater, inden ansøgningsfristen udløber. Så send gerne din ansøgning hurtigt.

Vi ønsker, at medarbejderstaben afspejler det omgivende samfund, og vi opfordrer derfor alle interesserede uanset køn, kulturel og etnisk baggrund til at søge stillingen.

Om Absalon
Professionshøjskolen Absalon er Region Sjællands største uddannelsesinstitution, hvor vi med vores 13 uddannelser uddanner samfundets professionelle til både erhvervslivet og den offentlige sektor. Vi er fordelt på i alt syv campus.

Vores ambition er at bidrage til øget velfærd og vækst i Region Sjælland gennem fremragende uddannelser og rollen som regional udviklingspartner. Vores studerende og samarbejdspartnere er det ubestridte centrum for vores arbejde, lige som vi lægger vægt på at være en rigtig god, fællesskabsbaseret og udviklende arbejdsplads.

Vi er 800 medarbejdere, vi har 9.000 studerende på vores grunduddannelser og vi efter- og videreuddanner 3.500 kursister hvert år.

Log ind