Udbudskonsulent/Udbudsjurist søges til Udbud & Jura hos Nordværk

fuldtid
Udbudskonsulent/Udbudsjurist søges til Udbud & Jura hos Nordværk
  • Nordværk I/S, Aalborg
  • Troensevej 2, 9220 Aalborg
Er du optaget af udbud og indkøb – og vil du være med til at sætte dit præg på den bæredygtige udvikling? Hos Nordværk spiller vi en central rolle i den grønne dagsorden, og vi har brug for en engageret udbudskonsulent eller udbudsjurist til at styrke vores team.

Om jobbet
Du bliver en del af Udbud & Jura - et stærkt fagligt team, hvor faglig sparring, høj trivsel og samarbejde er vigtige nøgleord. Vi understøtter hele Nordværk med udbud, indkøb og juridisk rådgivning og arbejder tæt sammen med både ledelse, driftsenheder og eksterne leverandører.

Teamet består af en fagansvarlig, fire udbudsjurister, to jurister, en contract manager og en studentermedhjælper. Vi er placeret i ledelsessekretariatet og understøtter hele Nordværk. Vi har et bredt opgavefelt, og du kan se frem til en hverdag med alsidige opgaver på tværs af hele organisationen.

Afhængigt af dine kompetencer og erfaring vil dine opgaver kunne omfatte:

  • Planlægning og gennemførelse af EU-udbud samt tilbudsindhentninger af varer og tjenesteydelser
  • Gennemførelse af miniudbud og/eller direkte tildelinger på SKI-aftaler
  • Udbud af bygge- og anlægsopgaver
  • Rådgivning og sparring om udbud og indkøb på tværs af organisationen
  • Dialog og samarbejde med leverandører – også i tilfælde af udfordringer
  • Indkøbsanalyser og kontraktopfølgning, evt. i samarbejde med vores studentermedhjælper
  • Mulighed for øvrige juridiske opgaver, fx inden for forvaltningsret og miljøret
Om dig

Vi leder efter en kollega, der:

  • Har lyst til at arbejde praktisk med alle aspekter af udbud og indkøb i en offentlig organisation
  • Arbejder struktureret, er målrettet og tager ansvar for egne opgaver
  • Kan arbejde selvstændigt og drive projekter med deltagelse af forskellige aktører
  • Har analytisk sans, kan skabe overblik og tænker nyt
  • Kommunikerer klart – både mundtligt og skriftligt
  • Er god til at skabe relationer på tværs af fagligheder og niveauer
  • Tør udfordre vanetænkning og bidrager til at udvikle vores indkøbs- og udbudsområde
Du kan være uddannet cand.merc.jur., cand.jur. eller have en anden relevant baggrund. Du kan både være nyuddannet med interesse for udbud eller have erfaring fra lignende stillinger.


Vi tilbyder

  • Et meningsfuldt job, hvor du er med til at bidrage til den grønne omstilling
  • En hverdag med høj faglighed, godt samarbejde og humor
  • Stor fleksibilitet, inkl. mulighed for hjemmearbejde
  • Gode muligheder for personlig og faglig udvikling
  • En uformel kultur, hvor vi hjælper hinanden og spiller hinanden gode
  • Fokus på trivsel og balance mellem arbejde og frited
Du bliver en del af en ambitiøs organisation i rivende udvikling, hvor den grønne omstilling er i fokus. Hos Nordværk arbejder vi ud fra værdierne ordentlighed, samarbejde, faglighed og bæredygtighed. De afspejler sig i hverdagen, og vi lægger vægt på, at du har lyst til at efterleve dem i praksis.


Løn og ansættelsesforhold

  • Forventet opstart: 1. oktober 2025
  • Arbejdstid: 37 timer ugentligt
  • Løn efter kvalifikationer og gældende overenskomst
  • Arbejdssted: Troensevej 2, 9220 Aalborg Ø, men der kan forekomme arbejdsdage på øvrige lokationer
Vil du med på holdet?

Så send os din ansøgning inden ansøgningsfristen d. 12. august 2025 – vi glæder os til at læse din ansøgning!
Vi forventer at afholde første samtalerunde d. 19. august og anden samtalerunde d. 25. august, hvor kandidater til anden samtale skal besvare en personprofilanalyse.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte:

  • Fagansvarlig Lone Nørgaard Andersen på lna@nordvaerk.dk eller tlf. 25821111 (Ferie uge 29-32)
  • Afdelingsleder Christina Faber-Espensen på cfe@nordvaerk.dk eller tlf. 23447606 (Ferie uge 27-30)
Nordværk I/S
Nordværk er Danmarks tredje største affaldsselskab, som beskæftiger ca. 600 medarbejdere. I et stærkt fællesskab bidrager vi til den grønne omstilling med fokus på klima og miljø til gavn for ejerkommuner, borgere og virksomheder i Nordjylland. Nordværk servicerer 400.000 borgere i det nordjyske og er ansvarlig for affaldsindsamlingen og driften af genbrugspladserne i Hjørring Kommune, Aalborg Kommune, Brønderslev Kommune, Rebild Kommune og Jammerbugt Kommune. Vi leverer tryghed og sikkerhed i opgaveløsningen med stort fokus på den økonomiske, den miljømæssige og den sociale bundlinje. Vi prioriterer og deltager aktivt i lokale løsninger og skaber resultater med blik for hele Nordjylland – og den øvrige omverden. Med et stærkt fokus på vores fælles fremtid vil vi være klimaneutrale og pionerer i den grønne omstilling. Læs mere på https://nordvaerk.dk/om-nordvaerk/

Log ind