Har du stor erfaring som klinisk jordemoder samt akademiske kompetencer?
Har du også lysten samt evnerne til at give din viden videre til kommende jordemødre?
Så kan det være dig, vi har brug for på jordemoderuddannelsen Esbjerg UC SYD. Vi tilbyder en tidsbegrænset stilling på 37 timer frem til februar 2028 med tiltrædelse den 1. februar 2026.
Vi tilbyder En arbejdsplads præget af høj faglighed og et stærkt fokus på pædagogisk kvalitet i et trygt og udviklende fællesskab.
Din primære opgave bliver at undervise inden for obstetriske og jordemoderfaglige områder. Undervisningen vil være praksisnær og omfatte simulations- og færdighedstræning, så teori og praksis bindes tæt sammen. Derudover vil du fungere som vejleder for studerende i forbindelse med opgaver og projekter og bidrage til at føre dem gennem både teoretiske og kliniske eksamener.
Inden for dine fagområder får du ansvar for at planlægge, gennemføre og evaluere undervisningen i tæt samarbejde med kollegaer. Sammen sikrer I en rød tråd og progression i uddannelsen, så de studerende gradvist opbygger en stærk professionsidentitet.
Derudover bliver du en del af arbejdet med at implementere den kommende uddannelsesreform, som træder i kraft ved studiestart i september 2027. Her vil din indsats især være rettet mod at styrke samarbejdet med vores kliniske partnere, der har en vigtig rolle som meduddannere. Sammen skal vi skabe undervisningsforløb, der understøtter UC SYDs vision:
Professionsfaglig dannelse i tæt samspil med praksis med hoved, hånd og hjerte. Vi tilbyder en varieret hverdag med stor metodefrihed i opgaveløsningen og en balance mellem selvstændig fordybelse og samarbejde med studerende og kollegaer, hvor kvaliteten i både arbejdet og uddannelsen er i centrum.
Din profil og baggrund Som underviser hos os er det vigtigt, at du kan se dig selv i følgende:
- En tydelig og engageret underviser med stærke formidlingsevner. Du bruger din erfaring til at skabe en naturlig kobling mellem teori og praksis, så du fremstår som en rollemodel for de studerende. Du er nysgerrig på nye metoder og afprøver gerne forskellige tilgange for at styrke undervisningen.
- Kompetent i simulationsaktiviteter. Du bringer din viden i spil og skaber læringsforløb med udgangspunkt i praksisnære problemstillinger, der sikrer høj kvalitet og sammenhæng i uddannelsen.
- Relationsstærk og nærværende. Du bruger både din faglige og menneskelige kompetence i dialog, vejledning og feedback til de studerende. Du trives i sociale interaktioner og ser værdi i samarbejde med både studerende og kollegaer.
- Struktureret og selvstændig. Du kan navigere i en hverdag med mange opgaver og roller, samtidig med at du sikrer en tydelig rød tråd i undervisningen. Du har erfaring med at prioritere og disponere din tid i et varierende opgaveload.
Derudover forventer vi, at du:
• Har bred klinisk jordemodererfaring og akademiske kompetencer på master-, kandidat- eller ph.d.-niveau
• Har erfaring med forsknings- og udviklingsarbejde
• Har lyst til at være en synlig og nærværende kollega på campus Esbjerg
Dine kolleger Du bliver en del af et dynamisk miljø med både dygtige teoretikere og erfarne praktikere i en gruppe af engagerede og hjælpsomme kollegaer, der værdsætter fællesskabets styrke. Samtidig indgår vi i et stort tværprofessionelt miljø på UC SYD.
Jordemoderuddannelsen hører under Institut for Sundhed. Teamet består af ti undervisere, en klinikkoordinator/studievejleder, en studieleder samt eksterne undervisere. Uddannelsen har ca. 200 studerende og et tæt samarbejde med sygeplejerskeuddannelsen, som vi deler bygning med.
Dine kommende kollegaer lægger vægt på, at du bidrager til fællesskabet i hverdagen og har en imødekommende og samarbejdssøgende tilgang.
Sådan ansøger du Ansøgning og relevante bilag sendes via vores rekrutteringssystem senest den 7. december 2025 kl. 23.59.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 9. december 2025.
Hvis du har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte studieleder Lene Kjærgård-Jensen på 7266 2806
UC SYD ønsker at fremme ligestilling og mangfoldighed. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede, uanset alder, køn, etnisk tilhørsforhold, religion, handicap eller seksuel orientering, til at søge ledige stillinger hos os.
Løn- og ansættelsesvilkår Som underviser ved UC SYD vil du blive ansat som adjunkt eller lektor, og din ansættelse vil være omfattet af bekendtgørelse om stillingsstruktur ved blandt andet professionshøjskoler.
Ved ansættelse som adjunkt er der krav om, at du inden for fire år gennemgår en lektorkvalificering. I den forbindelse skal der afvikles en større del af undervisningsforpligtelsen inden for områderne videreuddannelse og forskning/udvikling. Direkte ansættelse som lektor kræver forudgående positiv lektorbedømmelse efter bekendtgørelse nr. 762 af 25. juni 2013 eller senere bekendtgørelse om lektorkvalificering.
Der er ikke mulighed for bedømmelse i medfør af kap. 5 i bekendtgørelse nr. 673 af 13. maj 2020 om lektorkvalificering for lektorer bedømt efter 2003-stillingsstrukturen i forbindelse med besættelse af denne stilling