Amager og Hvidovre Hospital søger jordemoder til kodefunktion - Kombinationsstilling med klinik og registrering

fuldtid
Amager og Hvidovre Hospital søger jordemoder til kodefunktion - Kombinationsstilling med klinik og registrering
  • Amager og Hvidovre Hospital
  • Kettegård alle 36, 2650 Hvidovre
Gynækologisk Obstetrisk Afdeling på Hvidovre Hospital søger en jordemoder til en spændende kombinationsstilling 37 t/u, hvor du arbejder tre dage ugentligt med registrering og kodning og to dage i klinik. Klinikarbejdet kan tilrettelægges inden for både fødeområdet og barselsafsnit – efter dine præferencer og i dialog med ledelsen.

Stillingen ønskes besat snarest muligt.

Om afdelingen

Gynækologisk Obstetrisk Afdeling på Amager og Hvidovre Hospital er landets største med ca. 500 medarbejdere og omkring 7.000 fødsler årligt. Vi har et stærkt fagligt miljø og stor fokus på kvalitet, sammenhængende patientforløb, forskning og datadrevet kapacitetsstyring.

Om kodefunktionen

Den obstetriske dokumentation er både vigtig og omfattende – til det leder vi efter en jordemoder med interesse for efterregistrering og kodning. Hos os får du mulighed for at arbejde med korrekt og ensartet kodning, som er helt central for kvaliteten af vores data – både i nationale registre og i afdelingens planlægning og udvikling af graviditets-, fødsels- og barselsforløb.

Som registreringsjordemoder bliver du en del af et dedikeret team bestående af fire jordemødre og tre sekretærer, der arbejder tæt sammen. Du vil få grundig oplæring og løbende supervision. Planlægning af ferie og fridage sker i samarbejde med registreringsteamet og sekretariatslederen.

Vi søger en jordemoder, der:

  • Har særlig interesse for registrering og kodning
  • Trives med tværfagligt samarbejde
  • Har gode IT-kompetencer og kan arbejde koncentreret foran en skærm over længere tid
  • Har erfaring med Sundhedsplatformen (SP)
  • Gerne har kendskab til Astraia og Obstetrisk Database (oplæring tilbydes)
  • Arbejder struktureret og systematisk
  • Har kendskab til DSOG’s obstetriske kodevejledning og abort-kodevejledning
  • Har kendskab til DRG, SKS-browser og rapporteringsmodul i SP (en fordel, men ikke et krav)
Dine primære arbejdsopgaver vil være:

  • Gennemgang og validering af patientforløb i henhold til nationale kodevejledninger og afdelingens praksis
  • Vurdering af, om valgte SKS-koder dækker forløbet tilstrækkeligt, eller om der skal suppleres
  • Afslutning af forløb i Obstetrisk Database
  • Udarbejdelse af lister med ydelser og diagnoser til sekretærer samt redigering af diagnoselister i SP
  • Understøttelse af afdelingsledelse og mellemledere med data til fx kapacitetsstyring og kvalitetssikring
  • Præsentation af data for kolleger – mono- og tværfagligt
Vi tilbyder:

  • En afdeling med høj faglighed og fokus på gode og sammenhængende patientforløb
  • Engagerede og kompetente kolleger
  • Et godt og respektfuldt arbejdsmiljø
  • Mulighed for faglig udvikling og specialisering
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomsten for ikke-ledende ergoterapeuter, fysioterapeuter og jordemødre mellem RLTN og Jordemoderforeningen m.fl.
Der ydes desuden et regionalt tillæg for funktionen som kodejordemoder.

Yderligere oplysninger

For yderligere information eller uddybende stillingsbeskrivelse er du velkommen til at kontakte

Sekretariatsleder Morten Lehmann Petersen, tlf. 38 62 30 43 eller
Registreringsansvarlig jordemoder Lene Friis Eskildsen, tlf. 20 36 28 25

Ansøgningsfrist: torsdag den 22. januar 2026

Samtaler vil finde sted den 26.-27. januar 2026.

Log ind