Tværgående distriktsleder for Faglig kvalitet og kompetenceudvikling med stedfortræderfunktion for centerleder

fuldtid
Tværgående distriktsleder for Faglig kvalitet og kompetenceudvikling med stedfortræderfunktion for centerleder
  • Hjemme- og Sygeplejen
  • Nygade 23C, 6200 Aabenraa
Vi søger en leder med ledererfaring og stærk faglighed, som kan være med til at stå i spidsen for en helt særlig opgave med at løfte kvalitet og kompetencer i hele Hjemme- og Sygeplejen i Aabenraa Kommune.
Som distriktsleder for faglig kvalitet og kompetenceudvikling skal du kunne arbejde strategisk analytisk og have blik for, hvordan du kan udvikle og løfte organisationen.

Vi er på jagt efter dig, der brænder for ledelse og har en solid sygeplejefaglig baggrund, som du tør bringe i spil for dine medarbejdere, der er kvalitetssygeplejersker og farmakonomer, ligesom du tør bidrage til at løfte kvalitet og kompetencer i alle vores distrikter.

Som stedfortræder for centerleder får du en unik mulighed for at tage del i en spændende rejse, hvor målet er at sikre høj kvalitet og effektive arbejdsgange i ældreplejen.

Om os
Hjemme- & Sygeplejen er en ny tværfaglig organisation fra april 2024 skabt med afsæt i to års pilotafprøvning med tværfaglige faste teams. Vi arbejder dedikeret på at sikre, at borgere i eget hjem modtager den bedst mulige pleje og sygepleje med høj faglig kvalitet. Vores tværfaglige teams består af sosu-assistenter, sosu-hjælpere og sygeplejersker, der sammen bidrager til at gøre en forskel i borgernes liv.

Du får en central rolle i vores organisation og skal sammen med centerlederen og resten af staben støtte de 12 distriktsledere i at drive og udvikle deres distrikter. Din indsats vil være afgørende for at skabe en harmonisk balance mellem effektiv drift og faglig kvalitet.

Lidt om dig og jobbet
Du kommer til at bedrive ledelse i et nyt og komplekst felt, hvor du hele tiden forholder dig til, hvor organisationen er, og hvor vi skal hen. Du skal løbende sikre dig, at vi kan leve op til tilsynskriterierne og være på forkant med, hvordan vi kommer derhen. Du bliver vores ansigt udadtil i forhold til kvalitet, kompetencer og ansvar for, at der skabes faglig organisatorisk læring. Du kommer til at deltage i forum som IPG og fremtidige sundhedsrådsarbejdsgrupper.

Du arbejder kontinuerligt med kvalitet og kompetenceløft på tværs af organisationens geografiske distrikter. Det gør du sammen med en central vagtplanlægger, otte kvalitetssygeplejersker og to farmakonomer, der er tilknyttet dit ledelsesområde. Du får det overordnede sygeplejefaglige ansvar for organisationen.

Du er en relationel stærk personaleleder, der med nærvær og faglighed kan sætte medarbejdernes og dine lederkollegaers kompetencer i spil.
Du får en stor berøringsflade i organisationen og en del af dit job er, at du mestrer at gå ind i det konfliktfyldte og skabe ro, tryghed og retning for alle parter, således alle oplever at blive hørt og set. Vi har brug for en empatisk leder, som ser retningen og de nyeste tendenser, og som får sat tydelige mål og implementeret dem helt ud i driften.

Du bliver stedfortræder for centerlederen i hendes fravær.

Dine ansvarsområder
Du vil blandt andet have ansvar for:
  • Ledelse af kvalitetssygeplejersker og farmakonomer
  • Understøttelse af den daglige drift i de 12 distrikter og sparring med distriktslederne om faglige opgaver, muligheder og udfordringer herunder driftsoptimering
  • Styrkelse af det tværfaglige samarbejde mellem SOSU-medarbejdere og sygeplejersker med fokus på helhedspleje
  • Bidrag til strategiudvikling og implementering af faglig kvalitet og effektive arbejdsgange i organisationen
  • Tværsektorielle opgaver og udviklingstiltag
  • Understøttelse af Ældreloven
  • Stedfortræder for centerleder ved dennes fravær

Hvad venter i 2026?
Du går et spændende år i møde, hvor du får en nøglerolle i at gøre organisationen fagfagligt dygtigere og løbende opkvalificere organisationens kompetencer, så vi efterlever de kriterier, der er til tilsyn og de organisatoriske forventninger. Dette skal gøres gennem blandt andet kompetenceudvikling af organisationens medarbejdere.
Du kommer til at arbejde målrettet med centrale tilpasninger i Nexus i forhold til FS3, som er fundamentet for, hvordan vi dokumenterer.
Derudover skal du stå i spidsen for at revidere Sygeplejeindsatskataloget og implementere dette med vægt på enkelthed. Dette skal gøres for at sikre, at vi lever op til kravene i Sundhedsloven og Ældreloven.

Forventninger til dine uddannelsesmæssige og faglige kvalifikationer samt dine personlige kompetencer
Af uddannelsesmæssige og faglige kvalifikationer forventer vi, at du
  • har en sygeplejefaglig baggrund med eventuel lederuddannelse eller er villig til at tage en lederuddannelse
  • har erfaring med ledelse af sygeplejersker og gerne ledere
  • har stor bredde og erfaring indenfor sygeplejen
  • har erfaring med kvalitetsforbedringer
  • har erfaring med ressourceallokering og driftsoptimering
  • er dygtig til at facilitere processer, der fremmer tværfagligt samarbejde og faglig udvikling
  • har erfaring med tværsektorielt samarbejde.
  • tager ansvar for daglig drift og udvikling og trives med at coache og sparre med ledere og medarbejdere
  • er god til at kommunikere klart og motiverende.

Vi leder efter dig, der har følgende personlige kompetencer:
  • Strategisk analytisk – du er stærk til at optimere med et længere sigte og udnytte muligheder. Dit perspektiv tager udgangspunkt i helheder, og du går analytisk til værks for at komme hele vejen rundt om sagen.
  • Relationsskabende – du er åben, oprigtig, ærlig og inviterende i relationer. Du har en naturlig interesse for andre mennesker og ønsker at forstå andres synspunkter.
  • Styrende - du viser retning og tager stilling. Du er ikke bange for at være uenig med andre og tør udfordre samtidig med, at du fremstår stabil, vedholdende og sikker i dine meninger.
  • Optimerende - du er drevet af at tage noget gennemsnitligt og gøre det ekstraordinært. Du forholder dig kritisk, analyserer mulige scenarier, igangsætter mulige forbedringer og har øje for forbedringer generelt.
  • Teamdrivende - du udfordrer teamet via aktiv dialog, sætter retning, tager styring i processer og sørger for, at alle får ejerskab. Du er imødekommende og tillidsvækkende, får energi af samspil og har lyst til at præge beslutningerne.
  • Delegerende – du bevarer overblikket, har tiltro til at andre kan løse opgaver, og du sætter gerne nye aktiviteter og processer i gang.

Vi tilbyder
  • en lederstilling, hvor du får mulighed for at præge udviklingen af Hjemme- og Sygeplejen i tæt samarbejde med dygtige kollegaer
  • et arbejdsfællesskab præget af faglig sparring, udvikling og høj kvalitet i indsatsen for borgerne
  • grundig onboarding med introduktion og kurser, så du føler dig klædt godt på til at tage ansvaret


Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er på lederoverenskomst.
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes efter gældende overenskomst.

Tiltrædelse den 1. marts 2026 eller efter aftale.

Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Centerleder Birgit Johannsen på telefon 2119 9068 eller mail bmjo@aabenraa.dk.
Du kan læse mere i job- og kompetenceprofilen.

Ansøgning
Send din ansøgning, CV og relevante uddannelses- og kursusbeviser via linket senest den 4. januar 2026.

Vi gennemfører første ansættelsessamtale den 9. januar 2026 og anden ansættelsessamtale den 23. januar 2026.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning og glæder os til at få dig med på holdet.

Kommunens mission er, at vi sammen skaber Det Gode Liv.
Er du tilflytter, vil vi gerne, at du falder hurtigt og godt til. Derfor har vi en række tilbud til dig - og dem der eventuelt flytter med.

 

Log ind