Oversygeplejerske til Fælles Intermediært Afsnit på Bispebjerg Hospital

fuldtid
Oversygeplejerske til Fælles Intermediært Afsnit på Bispebjerg Hospital
  • Bispebjerg Hospital
  • Bispebjerg Bakke 23, 2400 København NV
Har du lederambitioner, eller er du allerede en dygtig leder? Og har du lyst til at sætte din stærke faglighed og personlige kompetencer i spil på et afsnit, der varetager kompleks sygepleje til kritisk syge og sårbare patienter? Så læs mere her.

Fælles Intermediært Afsnit (FIMA) er et semi-intensivt afsnit med seks sengepladser og 25 ansatte. Her arbejder vi med patienter, der er for komplekse eller ustabile til at blive behandlet på en almindelig sengeafdeling.

Vi modtager patienter fra hele Bispebjerg Hospital, herunder medicinske modtagerafsnit, ortopæd- og mavetarmkirurgi, lungemedicin, neurologi, geriatrisk afdeling, kardiologi og psykiatri.

På FIMA arbejder vi tværfagligt, og vores patienter fejler ofte flere ting, der kræver involvering fra flere specialer. Dette bidrager til en særlig dynamik med komplekse vurderinger på tværs af specialer, så vi kan tilbyde patienterne den bedst mulige pleje og behandling.

Sammen med den afsnitsansvarlige overlæge vil du indgå i en duoledelse, der refererer til afdelingsledelsen på Anæstesiologisk Afdeling. Du vil også indgå i en bred og velfungerende ledergruppe på tværs af Anæstesiologisk Afdelings seks afsnit.

Om Fælles Intermediært Afsnit

På FIMA er kompleksitet, rummelighed og anerkendelse ord vi ofte anvender. Vi rummer de patienter der er svært syge, både de somatiske, psykiatriske og patienter med sociale problemstillinger. Patientens behov er i centrum og det afspejler sig i vores praksis, både i kraft af vores sprog, tilgang, værdier og dermed også handlinger.

Fælles IMA er skabt ud fra et ønske om at øge kvaliteten i tværfagligheden omkring patienten og det samarbejdende hospital. Speciallægerne kommer til patienten, stuegang sker i fællesskab og i tæt samarbejde med de sygeplejersker, fysioterapeuter og social- og sundhedsassistenter, der er omkring patienten.

Fælles Intermediært Afsnit - og resten af Anæstesiologisk Afdeling - scorer højt i trivselsmålinger. Det er ikke tilfældigt. For os er tværfagligt samarbejde, et godt arbejdsmiljø og høj faglighed et afgørende fundament i det daglige arbejde.

En del af afdelingens vision er, at vi stræber efter ro og forudsigelighed i en hverdag med dilemmaer, kompleksitet og forandringer. At skabe kvalitet i fællesskab, sikre inddragelse og skabe gennemsigtighed er helt centrale værdier.

Din rolle

Som oversygeplejerske understøtter du en vigtig tværfaglig kultur. Du formår at balancere mellem strategi, drift og udvikling og har et godt blik for koordinering af tværfagligheden omkring de enkelte patientforløb.

Du skaber motivation, arbejdsglæde og tryghed med dit organisatoriske overblik, og er nysgerrighed, og formår at udvikle og implementere nye idéer sammen med dine medarbejdere. Det kræver overblik og stærke relationelle og menneskelige kompetencer.

Vi forventer, at du bidrager med visionær og kreativ tænkning og er med til at skabe en kultur præget af høj faglighed, respekt, nærvær og professionalisme. Hos os arbejder vi i fællesskab med det gode patientforløb og med at sikre høj patientoplevet kvalitet.

Erfaring som leder fra et intensivt afsnit eller et afsnit med kritisk syge og sårbare patienter er en fordel, men ikke et krav. For os vægter det højere, at du har lyst og evne til at tænke visionært og fremtidsorienteret, kan skabe følgeskab, samarbejde på tværs – og bidrage til en kultur med psykologisk tryghed, faglig nysgerrighed og udvikling.

Vi søger en kollega, der kan og vil være en aktiv del af ledelsesteamet på FIMA, og vi kan tilbyde dig:

  • En stabil og fagligt kompetent personalegruppe i god trivsel
  • At være med til at forme og styrke et nyt lederteam
  • Tæt ledelsesmæssig sparring, både med den ledende afsnitsansvarlige overlæge, afdelingsledelsen og de øvrige ledere på afdelingen
Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte:

Chefsygeplejerske Charlotte Wegmann. Mobil: 2478 6406

Mail: charlotte.gersel.wegmann@regionh.dk.

Afsnitsansvarlig overlæge Marlene Lauritzen. Mobil: 2034 5349

Mail: Marlene.lauritzen@regionh.dk

Stillingen er til besættelse fra 1. maj 2026 eller efter aftale. Din arbejdstid er 37 timer pr. uge.

Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Ansøgningsfrist onsdag d.11. marts. Samtaler forventes afholdt mandag d. 16. marts.

Om Anæstesiologisk Afdeling
Anæstesiologisk Afdeling er en stor tværgående enhed med ca. 300 medarbejdere. Læger, sygeplejersker, SOSU-assistenter, sekretærer og farmaceuter fordelt på følgende afsnit: Anæstesi, Opvågning, Intensiv terapi, Fælles IMA, Smerteklinikken, Sekretariat og Akutlægebil. Afdelingen har stort fokus på forskning og uddannelse. Læs mere på https://www.bispebjerghospital.dk/afdelinger-og-klinikker/anaestesiafdeling/Sider/default.aspx

Om Bispebjerg Hospital
Bispebjerg Hospital er et af hovedstadens store akuthospitaler. Det er bygget i 1913 og består af en del gamle, smukke bygninger, som er fredede, og har parklignende udearealer, der nu er prisbelønnede ”Helende haver”. De historiske bygninger og omgivelserne er med til at give en hel særlig stemning og atmosfære. Frem mod 2030 bygger vi til og får Nyt Hospital Bispebjerg som – udover superflotte nye bygninger – også giver os nye spændende arbejdsopgaver indenfor gynækologi, børneanæstesi og fødsler. Der er allerede nu parkeringshus med gratis parkering døgnet rundt.

Se og hør mere om Bispebjerg Hospital i denne video:
https://www.bispebjerghospital.dk/om-hospitalet/oplev/medier/Sider/Se-filmen-om-Det-Samarbejdende-Hospital.aspx

Se og hør mere om Bispebjerg Hospital i denne video:

https://www.bispebjerghospital.dk/om-hospitalet/oplev/medier/Sider/Se-filmen-om-Det-Samarbejdende-Hospital.aspx



Log ind