Har du transaktionserfaring med ejendomme, og har du lyst til at få en nøglerolle i forbindelse med køb af større erhvervsejendomme til en af Danmarks største ejendomsporteføljer? Så kan Bygningsstyrelsen nu tilbyde dig en spændende stilling med selvstændigt ansvar og fleksible vilkår. Læs med videre her. Hvad vil dine arbejdsopgaver blive? Vi forventer ikke, at du kender til Bygningsstyrelsen på forhånd, men kort kan vi fortælle dig, at vi er statens største ejendomsvirksomhed og bl.a. administrerer en ejendomsportefølje på 4,4 mio. m2, hvoraf vi ejer ca. 3,1 mio. m2.
Derfor vil vi gerne byde endnu en ny kollega indenfor, der vil være med til at arbejde med strategisk udvikling af vores spændende ejendomsportefølje, der tæller alt fra universiteter til politistationer – og ejendomme derimellem. Din primære rolle vil være at analysere, værdiansætte samt udarbejde materiale relateret til fast ejendom.
Mere konkret kan vi tilbyde dig en spændende og udfordrende opgaveportefølje, der bl.a. vil omfatte at:
- Gennemføre køb af ejendomme, herunder forhandlinger og gennemførelse af Due Diligence processer i et tværfagligt samarbejde (projektledelse)
- Screene og analysere investeringsmuligheder, herunder værdiansættelse og risikoanalyse
- Udarbejdelse af business cases i forbindelse med køb samt større investeringer i erhvervsejendomme
I Bygningsstyrelsen har vi bl.a. ansvaret for ejendomskøb og de business cases og finansieringsforslag, der ligger til grund for investeringerne til brug for de statslige institutioner. Vores fokus er rettet mod optimering af statens lokaleomkostninger og energiforbrug.
Som en styrelse under Transportministeriet og med statens institutioner som kunder, er vores arbejde styret af politiske processer og beslutninger. Vores sager kan derfor være meget omfattende både økonomisk og politisk, hvilket du selvfølgelig vil blive klædt godt på til.
Hvad kan vi tilbyde dig? I stillingen bliver du en del af Team Porteføljeudvikling og Analyse, der er forankret i vores Center for Udlejning og Asset Management. I teamet vil du foruden din leder Maria møde 10 gode kollegaer, der alle har forskellige økonomiske baggrunde og prioriterer et godt kollegialt fællesskab.
Én af dine kollegaer er Adil, der sidder i en lignende rolle, som den du læser om nu. Spørger du ham, hvorfor du skal søge netop stillingen hos os, svarer han således:
"Du skal søge stillingen, hvis du elsker at arbejde med fast ejendom, og samtidig har lyst til at gøre en forskel for vores statslige kunder. Du får mulighed for at arbejde "hands on" med sagerne fra start, og hvor ingen dage er ens. Som en ekstra bonus bliver du en del af et fantastisk team med altid højt humør" Adil, specialkonsulent
Du vil hurtigt mærke det høje faglige ambitionsniveau, der er i teamet og i organisationen. Vi garanterer dig en stejl læringskurve – også selvom du kommer med solid erfaring på området. Du vil løbende få varierende opgaver og vil opleve at blive tildelt et stort fagligt ansvar, hvor du i tæt samarbejde med erfarne kollegaer og specialister løfter komplekse køb, der skaber gode løsninger for vores kunder.
Som vores nye kollega vil du skulle referere til din teamleder Maria og ledelsen i Center for Udlejning og Asset Management, men du kan også forvente, at du vil skulle indgå i strategiske projekter på tværs af organisationen.
Derudover tilbyder vi dig fleksible vilkår i den forstand, at vi i Bygningsstyrelsen bl.a. arbejder aktivitetsbaseret. Vi har valgt den aktivitetsbaserede indretning og en positiv tilgang til delvis hjemmearbejde, fordi vi ønsker at styrke vores samarbejde og videndeling, skabe bedre mulighed for fordybelse samt understøtte et godt arbejdsmiljø med høj trivsel og fleksibilitet i hverdagen.
Du kan læse mere om det og se det i praksis
HER. Hvem er du? Indledningsvist er det et krav, at du har en økonomisk kandidatuddannelse som fx cand.merc., cand.polit, revisor eller alternativt en HD i finansiering. Hvis du har en diplomvaluaruddannelse, vil det også være en fordel, men er ikke afgørende.
Vi forventer derudover, at du har erfaring med fast ejendom, herunder konkret transaktionserfaring fx fra et ejendomsselskab, en erhvervsmægler eller fra den finansielle sektor herunder realkredit. Her tænker vi minimum 3-5 års erfaring fra ejendomsbranchen – og gerne mere.
I rollen vil du skulle kunne træffe beslutninger og tage ansvar for dem, hvilket kræver en vis mængde erfaring og lysten til at træde i karakter, så du får skabt fremdrift i din opgaveportefølje – både selvstændigt og i samarbejde med kollegaer og specialister på tværs af organisationen.
For at lykkes i stillingen lægger vi desuden vægt på at du:
- har solide økonomisk-analytiske evner, altid med fokus på relevante detaljer
- formår at omsætte din faglige viden til konkrete leverancer, arbejder selvstændigt med dine sager og følger dem helt til dørs
- formulerer dig klart i både skrift og tale
- er god til og trives i tværfaglige samarbejder og arbejder løsningsorienteret med forståelse for interne processer, hvor flere parter skal inddrages
Ansættelsesvilkår Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til Overenskomst mellem staten og Akademikernes Centralorganisation. Bygningsstyrelsen er en styrelse under Transportministeriet, og dit ansættelsesområde vil derfor være ministeriet med de til enhver tid tilhørende styrelser. Dit arbejdssted vil som udgangspunkt være Carsten Niebuhrs Gade 43, 1577 København V.
Vi har dog også et kontor i Skanderborg, så der vil potentielt også være mulighed for arbejdssted på Thomas Helsteds Vej 9A, 8660 Skanderborg. Du må uanset arbejdssted forvente rejseaktivitet i mindre omfang, da vi har ejendomme og kunder i hele landet.
Ansøgning, kontrakt og videre proces Sidder du tilbage med nogle spørgsmål til stillingen? Så er du mere end velkommen til at kontakte teamleder Maria Landberg Sørensen på tlf.: 41 70 11 28 eller specialkonsulent og kollega Adil Iqbal på tlf.: 41 70 13 78. Hvis du læser opslaget over juleferien, afvikles der ferie, men du er mere end velkommen til at sende en SMS – så vender de retur til dig, så snart det er muligt.
Lyder stillingen som noget for dig? Så send os en motiveret ansøgning, et CV og uddannelsesbevis
senest mandag den 5. januar 2026 kl. 12:00. Vi forventer at holde 1. samtaler den 7. og 9. januar og 2. samtaler den 13. januar 2026.
Du søger stillingen via linket på denne side. Når du har sendt ansøgningen, vil du modtage en kvittering på, at vi har modtaget din ansøgning. Vi håber at kunne byde dig indenfor og velkommen den 1. marts 2026.
.
Om os Bygningsstyrelsen er en ejendomsvirksomhed og bygherre for staten og universiteterne. Vi har ansvar for at levere attraktive og veldrevne arbejdspladser, så vores kunder – universiteterne, politiet, domstolene og centraladministrationen – kan koncentrere sig om kerneopgaverne. Vil du læse mere om, hvem vi er, og hvad vi gør, kan du gøre det
HER, og du kan ligeledes læse om vores medarbejderes karrierehistorier
HER, hvor du bl.a. kan møde Jonas, der også sidder i teamet.